Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Marie FRA: Andresen, Kresten (1914-12-16)

Lassigny, 16. 12. 1914.

Jeg naaede alligevel ikke at blive færdig, for i det samme blev Posten raabt op, og saa var der to Pakker til mig, en fra Morbror Hans Peter og en fra Dig. Det er saa nyt at faa lidt hjemme fra. Jeg siger saa mange Tak for det. I Dag har jeg faaet tre igen. Men endnu har jeg kun haft et eneste Brev, og det er fra Morbror.

Denne Gang er J. Brag og jeg kommet til at bo vis å vis i Skyttegraven; har lige staaet og faaet en lang Snak med ham om de Ting, som vi ikke kan blive trætte af at snakke om, nemlig om Freden og Fredsudsigterne og fremfor alt, hvordan det vil være efter Krigen. Det er jo den største Gaade, som vi er utaalmodige efter at finde Løsningen paa, og saa ligger den maaske endda lige for Næsen af en, uden at man aner det. —

Du venter vel, naar Du faar Brev fra mig her nede fra, saa maa det være om Krig. Men Krig er meget ensformig at skrive om, der gaar Dage og Uger, uden at der sker andet, end at Kuglerne fløjter. Jeg er nu lige kommen fra Vagt, men kan ikke lægge mig til Ro, da vi er seks Mand i Hulen og der kun er Plads til fire, derfor maa jeg sidde i Kakkelovnskrogen et Par Timer, til en anden skal paa Vagt. Der er varmt og dejligt, og saa har jeg tændt et Julelys, og saa skriver jeg Julebrev til Dig, og en Gang imellem haler jeg en Figen op af Lommen, og saa har jeg det storartet.

Men hvor jeg længes efter engang igen at kunne komme i Seng. Jeg har jo ikke været af Tøjet siden den 23. November, og hvor jeg længes efter mit eget lille hyggelige Værelse med mit Skrivebord og Reolen med Troldene og med alle de Bøger, som jeg endnu ikke har læst.

Her er det fuldt af lerede Vaaben; Gulvet er et Lerælte, og Bunden af 8 Støvler ler dumt af Leret og mig. Aa, gid der var Fred! Og saa vil jeg ønske Dig saa god en Jnl, som Du paa nogen Maade kan faa det.