Andresen, Kresten BREV TIL: Vinding Højskole FRA: Andresen, Kresten (1915-03-02)

Lassigny, 2. 3. 1915.

Kære allesammen! ¹⁾1) Til Vinding Højskole.

Mange Tak for Dit Brev, Faster, og Blomsterne; ja, Paaskeliljen skal nok komme til at betyde Fred. Jeg har rigtig faaet Brev fra Dig før; men Du maa jo ikke have faaet mit Svar derpaa; enkelte Breve kan nok gaa tabt i Tider, hvor der er større Troppeforskydninger, men det er kun yderst faa; Postvæsenet funktionerer uhyre præcis. Men her ligger vi jo ogsaa i fuldstændig fast Stilling, den rene Belejringskrig .... Nu har vi faaet en stor Badeanstalt, hvor vi kan faa varme Bade, saa tit vi vil, d. v. s., naar vi ligger i Reserve i Cuy; og I kan tænke Jer, at de er s. 85ved at indrette en større Teatersal. Det hele faar her tysk Præg; ogsaa Gadehjørnerne i Dives pranger med Navne som Hindenburgerstrasse o. s. v. I Belgien var overhovedet alle Vejvisere og Plakater allerede i November tyske. Forleden Dag blev vi allesammen — undskyld Ordet — aflusede; det var en meget komisk Scene, for alt vort Tøj skulde gennemhedes i en Dampmaskine, og i den Time, hvor det stod paa, maatte vi løbe rundt med ikke mere Tøj paa end vor Kappe; det var komisk at se dem galloppere op og ned ad Gaden; thi selv om vi er i Vælskland og det er ved at blive Foraar, saa kan det gøres behov at galloppere sig til Varmen, naar man med et bliver saa sommerligt klædt. Forøvrigt kan vi her tillade os mange Bekvemmeligheder i Reserven — for et seks Dages Ophold i Skyttegravene er lige akkurat nok til at sætte et uigennemsigtigt Lag over hele Personen og alt hans Tilbehør. Saa kan vi spadsere i Parken til et stort Slot »les Essarts«, og det er dejligt nu, for det myldrer frem af Jorden af Violer og vilde Kalaer (Ingefær); Misteltenen, hvoraf der er en uendelig Bunke, er grøn„ Her er mægtige Fyrretræer og Libanons Cedre. Og i Skoven henter de franske Bønder under Militærvagt Brændsel. De kører det hjem paa tunge, tohjulede Kærrer; Hjulene har som oftest min Højde; og der har de saa en trefire store flamske Heste for, den ene foran den anden, ikke i Spand som hjemme. Selve Landskabet er ikke her saa forskelligt fra det hjemme; det veksler med Bakker og Dale, Enge og Skove; men hver eneste Mark er Abildgaard, der er en Masse Frugttrær; hver eneste Gaard har næsten ogsaa en Frugtperse, og man laver her Æblevin i stor Stil — »men den er sur, Peha!« I Begyndelsen laa der jo fuldt i alle Kældre i Lassigny, og da vi ikke maa drikke Vand, saa var vi jo henvist dertil, men det var næsten som at spise Slaaen. Vin har de her ·—- eller nu maa man sige: har haft —; hvert eneste Hus har ogsaa sin Vinkælder, som der er gjort særlig megen Stads ud af; de er altid helt af Sten med runde Hvælvinger; tit ligger de helt frit et Stykke fra Huset. Alt, hvad der hedder Huse, er nemt byggede her; man bruger som oftest store tilhugne Kalkstensblokke, to Fod lange og to Fod høje. De giver ogsaa en lille Smule sydlandsk Præg, særlig i Byerne, hvor de tit istedenfor Skodder bruger Persienner....