Andresen, Kresten BREV FRA: Andresen, Kresten (1916-01-06)

Lens, Helligtrekonger 1916.

Kære Søster!

. . . Nu koger Vandet til Kaffen, Jonas! Det er jo Eftermiddag, og det er saa rart med en god Kop Kaffe; jeg har købt Bønnerne hos en fransk Madamme, og de er helt sorte og glacerede; men Kaffen er god, og alene den liflige Aroma i Stuen er jo det halve af Ens Liv. Hvad var det for Lovord, som Wessel i sin Tid skrev om Kaffen — det har rent gaaet mig af Glemme. Ja, Du, Ens Pandeskal bliver meget tyk under denne forrykte Krig; den tager jo sine Forholdsregler mod Granaterne; men ved denne Operation i>liver Rummet indvendigt yderligere formindsket, og til-s. 161sidst siger det phhh! Og saa forsvinder den sidste Rest af det, man kalder Intelligens, og saa staar man og maaber.

— Naa, nu har der uafbrudt i fire Timer været Forstyrrelse paa Forstyrrelse; først Kaffen, som jo skulde indtages med Andagt og Honningbrød; saa skulde jeg hen at bade, noget af det vederstyggeligste, som jeg overhovedet kan være med til, fordi det kribler og krabler derhenne, og ikke desto mindre skal man jo med. Men man er jo da heller ikke Soldat for intet, og næppe har Vagtmesteren revideret, saa er Kresten forsvundet ud ad en Bagdør, og over en Mødding, og væk. Naa, saa skulde Kakkelovnen pudses, og saa skulde jeg med og købe Tændstikker, og saa kom Chr. Johansen fra Borupmark og holdt Snak, og alt imens er Traaden forduftet ud ad en Bagdør og over en ........Naa, men derfor vil jeg ogsaa slutte, idet jeg tefnsker Dig el rigtigt godt Nytaar med mere Mel end Forstand.