Andresen, Kresten BREV TIL: Andresen, Johan; Andresen, Marie Vilhelmine FRA: Andresen, Kresten (1916-05-07)

7. 5. 1916, Søndag.

Kære Forældre!

Samme Dag, som jeg sendte sidste Brev af Sted, faldt jeg og fik det yderste Led af venstre Langfinger af Led, som I maaske har hørt af Misse. Den Transport, som jeg skulde have været med, er nu væk. Men en Uges Tid endnu, saa vil Fingeren vel nok være kommen sig igen. Den blev nemlig straks sat i Lave . . . Jeg gaar omkring og nyder Livet og Naturen. Min Vaskekone har laant mig en god fransk Roman, og bliver jeg træt af at læse, saa sætter jeg mig og skitserer; jeg vil ogsaa sende Jer et Par smaa Tegninger med; en har jeg sendt til Moster Dorthea. Ret meget duer de ikke; man duer overhovedet til ingen Ting mere, for dette Liv her er saa umaadelig sløvende. Jeg véd ikke, hvad man skal gøre; men jeg tror ligefrem, det ligger i, at man aldrig faar andet end Havresuppe, denne evige Havresuppe! Og Krigsbrød og den uudtømme-s. 183lige Marmelade. Marmelade forekommer de fleste hernede saare komisk: Wo sind die ganzen Fettig kasten? Og saa synger man den berømte Vise: Marmelade, Marmelade, das ist das schönste Fett im deutschen Staate.......

Mange Tak for Smørret og Skinken. To Pakker Smør har jeg faaet og en Pakke med Honningkager og Kabalekort; Tak for det altsammen. Det er jo rigtignok sin egen Sag at faa noget tilsendt; for naar alle de andre spiser tørt Brød, saa kommer Misundelsen jo let; og dele med en halv Snes Mand kan man jo heller ikke godt i disse Tider.