Andresen, Kresten BREV FRA: Andresen, Kresten (1916-07-08)

8. 7. 1916.

Tak for Brevet af 3. Nu har I igen været urolige, til Trods for mine bestemte Formaninger. Der kan jo saa let komme Uregelmæssigheder med Posten, navnlig i denne Tid. Nu skal I heller ikke tro, at fordi der staar i Beretningerne, at der har været Angreb ved Angres, at det saa straks er ved vort Regiment, for det er jo et langt Frontafsnit, som Englænderne betegner med dette Navn. Der har da heller ikke været noget af den Slags hos os. I fortæller om et Søslag den 10. Juli og Fred dei\ 17. August, den Parole gaar ogsaa overalt hernede; men derfor kan man dog tvivle om, at den har noget paa sig. Nu varer det vel heller ikke mange Uger, før Rugen staar i Stakke, og da skal der jo ogsaa ske noget. Men Skidt med det hele. Nu vil jeg give Jer en lille Situationsplan; men først vil jeg forudskikke den Bemærkning, at Maven er tilfreds nu, siden den har faaet det temmelig med Luft, takket være en Daase hensyltede Frugter, som jeg købte i Kantinen. Som Følge deraf har ogsaa Hovedpinen lettet sig, og det daarlige Humør. — Nu maa I tænke Jer, at jeg ligger i en Dækning seks Meter under .Jordens Overflade. Det er en Dybde, som ikke før har været anset for heldig for menneskelig Tilværelse. Den er bygget af tykke Minererammer. En lang Trappe fører ned, og for Enden af den en Tværgang — 1,80 m høj og 1,40 m bred. Langs Siden af denne Tværgang er smalle Sengesteder, smalle i Ordets egentlige Forstand, da man knap nok kan faa Plads, naar man ligger paa Ryggen. Oven over mig ligger Iskov fra Brændstrup, der før har været paa Rødding Højskolegaard. Han har en farligere Stilling end mig, da han er mere udsat for at falde ud af Sengen. Nu maa I ikke tro, at vi ligger paa en Fjedermadras eller en blød Underdyne. Jeg har en Smule s. 193Træuld, og det løber altid sammen i Knuder, som trykker En gul og blaa; snart sover der en Arm, saa et Ben . . . I Bunden af mit Sengested har jeg to Brædder, som løber paa langs. Og nu vilde jeg endda ikke sige noget, naar der ikke behøvedes mere end de to Brædder; men for at spare paa Materialet, har man netop mellem de to Brædder ladt en Aabning af Haandsbredde, saa I kan nok gøre Jer en Forestilling om, hvordan Lejet er. Jeg forstaar ikke, at der efter to Aars Krig ikke kan tages saa meget Hensyn til de kæmpende Tropper, at der kan skaffes dem nogef at ligge paa; men det er der rimeligvis ingen Penge til. Her kan jo mangen en i Tidens Løb ligefrem ligge sig halvt ihjel.