Andresen, Marie BREV TIL: Andresen, Johan FRA: Andresen, Marie (1919-12)

1. Kompagni

Res. Inf. Regt. 86.

12. August 1916.

Werter Herr Andresen!

Teile Ihnen mit, dasz Ihr Sohn seit dem 8. 8. vermisst wird. Es ist die Kompagnie nicht möglich gewesen, über den Verbleib desselben etwas festzustellen, ob verwundet in Gefangenschaft, oder in einem Etappenlazarett. Sobald Sie Näheres erfahren, bittet die Komp. um gefl. Nachricht.

Thalmann,

Leutnant und Kompagnieführer.

Vi ventede nu hver Dag at høre, at Kresten var i Fangenskab, og allerede den 23. August hørte vi, at der var kommet s. 206en Saaret til Flensborg af 1. Kompgani, der havde været med den 8. August. Det var en Holstener, som imidlertid kun havde været kort Tid ved Kompagniet, saa han kendte ikke Kresten. Han fortalte, at det var gaaet helt forfærdeligt til den Dag, det havde været saa forvirret. Selv var han bleven saaret, og havde skjult sig i en Understand, da Englænderne stormede, da han havde hørt, at de stak de Saarede ned. Han havde set, at Englænderne tog Fanger med dem; men et Par Timer efter tog Tyskerne atter Skyttegraven tilbage, og derved blev han hos dem, kom paa Lazaret, og blev senere sendt til Flensborg. Ved det, at Tyskerne beholdt Stillingen, kunde de jo konstatere, at Kresten var ikke blandt de Faldne. Da saa langt om længe den preussiske Tabsliste kom, viste det sig, at der den 8. August var savnet 29 af 1. Komp., deriblandt 3 Nordslesvigere: en Andersen fra Arrild ved Tønder, der var Underofficer og haardt saaret, P. Frost fra Felsted og Kresten Andresen, Ullerup. De øvrige var mest Hamborgere. Slægt og Venner fra Danmark søgte nu gennem Røde Kors der, for muligvis derigennem at faa noget at vide om Kresten, hvor han var bleven af. Og det varede ikke længe, før vi fra Provinsafdelingen for Røde Kors i Kiel fik Forespørgsel, om vi ikke havde hørt fra Kresten, og om vi i saa Tilfælde vilde lade dem det vide, da de saa gennem ham muligvis kunde faa Oplysning om hans Kammerater. Samme Opfordring fik vi ogsaa fra Kompagniet; men der gik Dage, Uger og Maaneder, stadig ingen Livstegn, hverken fra ham eller hans Kammerater.

Saa i Oktober hørte vi, at en Soldat, der var hjemme paa Orlov havde sagt, at Englænderne havde sendt Fanger til Øer, langt borte; og ikke længe efter hørte vi fra Kiel, at de skulde have sendt Fanger til smaa Øer. hvor der ingen Postforbindelse var.

I Oktober var Mejeribestyrer Lønholm fra Blans hjemme paa Orlov. Han havde talt med Kresten d. 6. August. Da havde Kr. sagt: »Hvis vi skulde komme over i forreste Linje, saa kunde vi let blive taget tilfange.« Lønhohn stod ved 6. Komp., de havde ikke været med den Dag. Nytaarsdag var der Mindegudstjeneste i Frimenighedskirken over Nissen, Dalsgaard. Hans Mor fra Als var kommen herover, og hun fortalte, at hun lige før Jul havde faaet Brev fra en Søn, som havde været savnet i to Aar; han skrev nu, at han var Fange i Afrika. Han havde været med et Skib, det var nok forresten et af dem. der sejlede under dansk Flag, og hvis Be-s. 207sætning mest bestod af dansktalende Nordslesvigere; der sagdes, at de forsynede Undervandsbaadene med Proviant og alt muligt. Dette livede jo Haabet op igen. Og saa midt i Januar skrev P. Andresen, Vinding Højskole, til os: »Nu har jeg faaet Efterretning fra England, at Kresten er ikke opført paa den engelske Tabsliste, og hans Sager er heller ikke bleven afleveret.« Og fra to andre Sider meddeles fra Frankrig, at Kresten er heller ikke paa den franske Tabsliste, og er ikke begravet i Frankrig. Men Englænderne har ført en Del Fanger, som de har taget ved Somme fra 3. til 8. August, til Afrika, og dem er der endnu ingen Efterretning kommen fra. Nogen Tid derefter kom Gensdarmen, der tillige er Postmester, ned til os med et Skema fra Krigsministeriet; det skulde udfyldes angaaende Kresten; der var mange Spørgsmaal, der skulde besvares, bl. a. naar vi havde havt Brev fra ham sidst. Det var jo skrevet Dagen før han blev borte. Det var ogsaa det samme: Om vi ikke havde hørt fra ham, for at de saa muligvis gennem ham kunde faa Oplysning om hans Kammerater. Det var jo atter et Bevis for, at de heller ikke havde hørt fra dem, og det var en Masse Fanger, der blev taget i de Dage. Nogle Alsinger, der blev taget den 5. Aug., havde lige faaet et Kort skrevet hjem, d. 6., at de var kommet i engelsk Fangenskab; men siden er der heller ikke hørt det mindste fra dem.

Det er en lang, tung Ventetid, og nu er Aaret snart omme, og Haabet om at se vor gode Kresten igen svinder mere og mere; men vi har svært ved helt at opgive det. Man hører saa mange underlige Historier.

Forleden fortalte en Flensborger, at et Par Folk i Flensborg havde en Søn, som blev borte (savnet) i 1914, omtrent 2 Aar efter kom der et Brev fra ham fra Algier, det havde været IV2 Aar undervejs. Der er Fangelejre i Afrika, hvorfra det har været Fangerne forbudt at skrive hjem. I et Tilfælde, siges der, var det, fordi nogle Hamborgere havde været opsætsige, det kom saa til at ramme dem alle.

Kommer Kresten ikke mere, saa er det eneste tænkelige, at han er begravet under en Granatsprængning, det er saa grufuldt at tænke sig. Endnu om Middagen d. 8. August, havde en Kammerat, der senere er gaaet over Grænsen til Danmark, talt med Kresten, saa det drejer sig kun om faa Timer, vi ikke véd om ham.

s. 208Herren vor Gud
vælger os enkeltvis ud,
somme han trænger nu straks,
andre skal modnes til Aks,
som han vil saa
endnu engang for at faa
Saa-Korn til endnu en Slætte,
som han vil mætte.
Han kænner Time og Sted,
vi bare ved,
at hvad han udsaar i Sorgen
smiler imorgen.

(Bjørnson).

Marie Andresen.

Ullerup, ved Nytaar 1919.