Søbølle, Christian BREV TIL: Christiane FRA: Søbølle, Christian (1848-03-30)

Christian Søbølle til sin Kone.
Laaland.
Slagelse 30 Marts 1848.

Min kjære clskede Kone!

Da det i Aften er sidste Aften jeg er paa Sjælland, kan jeg ikke lægge mig til Hvile, inden jeg i mine Tanker har talt et Par Ord med Dig min elskede Kone. Endnu kan jeg ikke meddele Dig med noget Nyt andet end vi disse to Dage har været paa Marsen, hvor vi allerede har døiet noget. Kjæres. 18Chvistiane, alt dette vidtløftige vil jeg nu dentte Gang forbigaae. Min inberligste Bøn til Dig er, at Du slaaer din Lid til Gud i Himlen, han vil lette den tunge Byrbe Du i denne Tid er besværet med. O Gud! min kjære Ven! Gib Du og Alle kunde fatte det gode Foræt stadbig at have Gud for Øie, da vilde maugen et beklemt Hjerte finde Lindving og Trøst i den sørgelige Tid, som man kan kalde det. Hvor mangen et uskyldigt Menneske vil der ikke blegne for Ondskads og Uretfærdig- hedens Skyld, jo det er strækkeligt at tænke. Styrk O Gud! os arme Mennesker, giv os Kraft og Mod til at udføre vor Pligt, at vi, bersom det er din Billie at vort Øie skal brustne, maae indgaae til den Herlighed som Du har lovet dem der gjør din Billie. Styrk ogsaa de stakkels Enker, som maaskee vil blive i denne Tid, vær ogsaa de Faberløses Fader og de Forladtes Forsørger. — Disse kjærlige og trøstenbe Ord bu seer paa den Placat, modtog vi alle fra Kongens Haand, da han tog en venlig Afsked med os og ønstede os et lykkeligt lev vel — Hvilket jeg nu ønsker Dig, min kjære Kone, vi Haader til Gud, at maae samles igjen, lev vel, hits bine kjære Forældre, din Søster og hendes Mand og stere gode Denner og Du hilses først. og sibst fra din hengivne Chvistian. Farvel.

2