Nielsen, Ole BREV TIL: Villemoes FRA: Nielsen, Ole (1848-04-21)

Ole Nielsen Hyllede til Pastor Villemoes i
Herfølge
.
4 Dataillon. Kjøge-Egnen.
Bercht ved Slesvig 21 April 1848.

Kjære Brober Herr Pastor Villemoes!

Paa Langfredag kommer jeg ihu, at vor Frelser døde, for at om jeg snart skulde gaae her fra, da døer jeg ikke, men reiser hjem til vor Herre, dette Ord er min Trøst, idag da jeg er ene til Forsamling. Jeg har nu i flere Aar glædet mig i Samfund med flere Brødre og Søstre, nu er Tiden for Øieblikket anderledes for mig, men dog tog jeg feil, da jeg sagde jeg vars. 22ene til Forsamling, thi Herren er visselig med mig og prædiker ved sin gode Helligaand i mit Hjerte, at jeg kan kjende, at hans Rige ikke er her eller der at pege paa, men i Hjertet, der hvor Troen er, og skinner ud i Kjærlighedens velsignede Straaler; Gud skee Lov, jeg er sund paa Legemet, og har Christus til Læge for min Sjæl, takket være vor Gud og Hans Nvan evindelig. Det har ellers været lidt besværlig for os paa Reisen her op, nogle maatte give sig under, men Herren styrkede mig; naar Knæene bævede as Anstrængelse, kom jeg ihu, at Chvistus dar ogsaa tungt paa Korset, for at han kunde om en føie Tid tage Korset as mine Skuldre og sætte mig tilsibst, frelst og fvi, ind i Himmevige. De har vel nok of hørt om Slaget ved Flensborg, saa derom har jeg ikke nødig at skrive, jeg var nær ved de susende Kugler, og de dump iblandt os, men det var ikke Herrens Billie dengang, at føre mig hjem. Nu ligger den danske Armee i Slesvig og Byerne der omkring, færdig til sriskt Slag om det bliver fordret, hvad det vil blive staaer i Forsynets Haand, men da jeg troer det er en retfærdig Sag vi stvider for, er mit Haad, at Enden dog skal blive god for Guds Børn, det kan jo ikke feile, og da Gud dog i fordum Tid vilde skaane Ninive, om der fandtes ti Gudfrygtige i Steden, mon vi dog ikke ogsaa tør bede for Dannemark, der ere dog flere end 10, men der er ogsaa mere end en Stad. Men Gud, som gjør langt over hvad vi bede eller sorstaae, veed nok at mage det til det Bedste. Jeg har et Beviis ja mange, at Gud er stærk i den Svage ogsaa i det Legemlige, thi jeg har nu i 14 Nætter ikke været af Klæderne, men er ligesaa rask som da jeg var hjemme, men om det snart behager Herren at lægge mig paa Sygeleiet, eller maaskee død, er hans Sag og min — at skiske mig i hans Førelser med Taalmodigheb. Derom beder jeg daglig min Himmelske Fader, skjøndt mangen Gang svagt, men kjære Broder, kom mig til Hjælp og hils mine Venner at de og husker paa mig, da naar vi saaledes hjælpes ad, da vil den stærke Gud staae vs bi og vi vinber Seier, det er umulig andet, det er min Trøst og Overbeviisning og jeg veed og troer, at de alle hevi vil være med. Thi vi har Guds Ord med vs, mod alles. 23vore Fjender, Ja Trøst og Værn er Jesu Ord, mod Mørkets frække Skarer, vi frygte et for Bold og Mord, For Sjæls og Legems Farer, thi miste vi end her, Alt hvad os kjærest er, skal Livet mistes med, vi tabe ei derved, Guds Himmel staaer os aaden.

Nu slutter jeg med at bringe Dem og Deres ganske Huus samt alle mine Brødre og Søstre der omkring mine hjertelige Hilsninger, og tillige fra Lars fra Høierup, som jeg har talt med idag; vi vare glade for hinanden, det er den eneste Broder jeg har talt med her oppe som jeg nu er; en gammel Kone, hos hvem jeg sidder og skiver dette, har jeg det gode Haad om, at hun er vor Søster, men besværlig kan vi faae hinandens Mening at vide, da vi ei kan forstaae hinanden rigtig. — Nu beder jeg Dem at hilse de Kjære paa Kjøgegaard og i Heinerup, ja dem alle rundt omkving, om de vilde sende Hilsen til Vinernperne, til Krageberg har jeg skrevet, skriv mig et Par Ord til, det bliver beførget fvit fra Kjødenhavn her over, naar det sendes til Batalionen. Lev nu vel, De og alle Deres og mine Venner, det ønsker Eders Broder

Ole Nielsen Hyllede.