Mikkelsdatter, Ane Catrine BREV TIL: Enslev, Jens FRA: Mikkelsdatter, Ane Catrine (1848-05-30)

Ane Catrine Mikkelsdatter til sin Mand Jens Enslev,
Overconstabel ved 4de Battevi. Grenaa-Egnen.
Selkjær Mark 30 Mai 1848.

Kjære elskede Mand!

Alle dine Breve har jeg modtaget, og det er min eneste Trøst at høre noget sra Dig, men det gjør mig hjertelig ondt, at Du ikke har faaet et as bisse, som ere sendte til Dig; thi det ers. 36nu allerede det tredle jeg skritter til Dig og der foruden har jeg ogsaa skrevet Jakob til, da han meldte mig din Bortgang, men det var ikke af stor Betydenhed, thi jeg skrev det i det Samme din Fader kom med Brevet og i dette Øieblik kunde jeg hverken tænke eller skrive, thi det var mig til stor Sorg at høre, at Du skulde forlabe Kjødenhavn. Men Du maa ikke førge for mig, thi den Gud, der styrer alle skabte Ting, han styrer ogsaa for baade mig og din elskede Datter, thi vi er nu ganske allene baade Nat og Dag, men hvo tør frygte for Fare, der staaer alene under Guds fadertige Varetægt. Det er min eneste Trøst at see den elstede Pige mig smilende imøde, hver Gang jeg kaster mine Øine paa hende. Der gaaer ikke en Dag forbi, uden hun siger, gid Fader var hjemme; hun kalder ogsaa mange Gange paa Dig og siger, Jens, Jens ……. Jeg vil bede Dig, at Du ikke førger for os, thi vi har det ved Guds Bistand godt, og jeg beder Gud uden Afladelse om at han vil styre og ledsage Dig udeskadt hjem til os dine kjære Forladte, da vil der vist nybes en nbeskrivelig Glæbe for den Sorg, der har skilt os i en længere Tid fra hinanden. Jeg har endnu ikke havt den Glæde at kunne konnne i Kirke, skjøndt det er min største Lyst. Der staaer Intet tilbage af Markens Arbeide; paa Chvisti Himmelfartsdag kommer din Fader, og saa vil han blive at saae Hveden. Jeg vil ønske, at Du snart kunde komme hjem at see Frugten af det Mergel Du selv kjørte i Vinter, da vilde det vift glæde Dig at see, hvor den gode Gud lader os see sin Godhed. Hits mine Bekjendtere, om der er nogen i din Nærværelse, og Du min allerkjæreste Ven være hilset paa det Venligste fra din hengivne Kone og inderlig elskede Datter. Jeg beder Dig, forglem mig ei; jeg kan intet sende Dig uden hvad jeg kan skrive Dig til; men det gjør mig hjertelig ondt, at Du har været borte i saa lang Tid og har ikke faaet Brev fra mig endnu; thi jeg veed ikke, hvorledes jeg skulde have slidt Tiden, hvis jeg saalænge skulde have ventet efter Brev fra Dig. Derfor vil jeg bede den almægtige Gud, at han vil lade bisse Breve komme til Dig, at Du ogsaa kan nybe den Glæde at høre fra os. Jeg ønsker Dig al Lykke og Held tilligemeds. 37Kongens ganske Armee snarest muligt at vinde den ønskelige Seier, og Du da tilligemed alle, fom ere borte, maa komme hjem til Eders kjære forladte Hjem.

3*

Ane Catrine Mikkelsdatter.