Mikkelsdatter, Ane Catrine BREV TIL: Enslev, Jens FRA: Mikkelsdatter, Ane Catrine (1848-06-10)

Ane Catrine Mikkelsdatter til sin Mand Jens Enslev,
Overconstabel ved 4de Batteri. Grenaa-Egnen.
Selkjær Mack 10 Juni 1848.

Kjære elstede og uforglemmelige Mand!

Jeg seer as din Skrivelse, at Du har forladt Fyn og lig- ger ikke mere ved fast Batteri. Det er mig til star Sorg at høre, at Du ogsaa vel sagtens vil komme med i Kampen; men Haabet har enduu ikke sket forladt mig, at Du igjen skal komme til os dine kjære Elstede, hvorom jeg veder den almægtige Gud uden Astadelse; og Kjære, Kjære, deed uden Askadelse tilligemed mig, at den almægtige Gud vil lade os famles endnu en Gang i dene jordiste Liv. Men er det Guds beskuttede Raad, at vi skal være stilt ad i dene Liv, da deed den almægtige Gud, naar han har kaldt Dig til sig, at han og snart vil kalde os. Thi er det Guds Billie, at Du ikke mere skal famles med os her i dene Liv, da er hele min jordiste Glæde forsvunden, og den vil vist aldrig blive at sin de mere for mig; thi Jngen i Berden har jeg elstet uden Dig, fra den forste Gang jeg stuede dit Blik, har mit Hjerte brændt udaf Kjærlighed til Dig, og ikke den ringeste Gnist har været udskukket og vist heller ikke vil blive, faalccnge der er en Blodsdraabe i mig. Kjære Elstede, deed derfor den almægtige Gud, at han vil lade os nyde den ubestrivelige Glæde endnu engang at sees. Jeg var buden til Bryllup hos Laus Gades igaar; men mit ypperligste Bryllups- smykke var borte, som er Dig min hoitelstede Ben, hvorsor jeg fandt ingen Glæde i at komme der uden Dig; thi jeg troer ogsaa, at Du var i Kampens raste Dands den samme Dag, hvorfor jeg istedetfor at gaae til Gilde bad til den almægtige Gud med mine grædende Taarer, at Gud vilde spare baade Dig og dem a lie, som skal stride for vort elstede Fodeland, som han sparede de tre Mænd i den gloende Ovn. Saasnart den lille Dorte seer jeg græder, saa siger Hun: Gid Fader vars. 48hjemme, Du maa ikke græde, Moder komet seer det vedfte ud det har feet endnu, siden vi er kommen her. Det er en Fornoielse at see, hvor frodigt vort Byg voxer, hvor det haver faaet Mergel. Min Master i Hammelev var her i Dag, skal hilse Dig sra hende. Nestanslisten er vist ikke kommen endnu. Peder Stockholm har sagt, de kunne ikke tvinge mig til at betake Skat, saalænge Du er borte... Skriv endelig hjem, om Du sormoder for vist at komme hjem til Host; thi elkers vil det vist blive svart for mig. Til Slutning vil jeg onste Lykke og Held i alt dit Foretagende og snart at komme hjem til os med Glaede. Adio, lev vel, det ønskes as din hen- givne elstede Kone og Datter. Gud ledsage Dig om en fort Tid hjem til os igjen.

Ane Catrine Mikkelsdatter.