Larsen, Johannes BREV FRA: Larsen, Johannes (1849-06-13)

Johannes Larsen til sin Kone.
1ste Reserve-Bataillon.
Sundsmark 13 Juni 1849.

Kjære Kone!

Dit Brev fra den 6te i denne Maaned haver jeg rigtig modtaget og det glæder mig meget at høre fra Dig og Eder, at I er ved en god Helsen og ligeledes at den lille Hanne hun haver begyndt at gaae ene. Men det skulde glæde mig meget mere, hvis jeg kunde opleve den Tid, at jeg kunde komme hjem at see og tale med Eder; men Gud som Alting veed, Han veed det bedst, hvornaar det skeer. Jeg med min Forstand kan ei udgrandske, hvad dette skal blive til. For med vores egen Magt at slaaes med dem, det kan jeg aldrig forestille mig, at det kan nytte os noget. For naar vi er et Compagni, saa troer jeg ester hvad jeg kunde skjønne den Dag, da vi sloges med dem, at de var over en Batation imod os, og det er værdt at take Gud for, at der ei blev skudt eller saaret Flere den Dag end der blev . . , Den 9de var vi ovre paa Feltvagt hos de Tyske igjen; men den Dag var der slet ingen as dem, som vilde melde sig til os. Der har været fyret i Kjæden siden 5 a 6 Skud, men der var kun een as vores Forstærknings-Jægere, som blev baaret hjem til Sønderborg. Ellers i den senere Tid haver jeg ei hørt noget fra dem, hvorledes de haver det derovre med de tyske Hunde, endskjøndt man skulde dog ikke kalde dem saaledes, for den menige Mand er ligesaa undskyldt som vi i vort Fag. — Jeg har senere hørt, at de Tyske har været samlede med vores ovre i Kjæden og talt med dem; det var nemlig nogle as vores Brigade, som staaer ved tiende Batallion, og derimellem er mange as disse Slesvigere; og saa havde de Tyske spurgt vores om, hvad det var for nogle Karle, de havde med at bestille den 6 Juni. Da svarede de as 10de Batallion,s. 148at det var 4de Compagni af 1ste Krigsreserve og nogle Mand af de andre Compagnier, som var ude at forstærke Kjæden. Da svarede de tyske Soldater og sagde, at de kunde aldrig begribe det, for de Tyske var 3 Batallioner og de kunde dog ikke jage os nogen Steder. Da sagde de, at det maatte være nogle slemme Mennesker ved 1ste Reserve-Batallion, da de Danske var kun 300 og de Tyske var 3 Batallioner. — Ligeledes seer jeg i dit Brev, at I hører ogsaa, at Rusmand han skal komme at hjælpe os, og han er allerede kommen her paa Als, for jeg har seet 2 Russere her ovre; men jeg veed ei, om der kommer flere eller ei, og jeg veeb ikke heller, hvor de to er bleven af, men troer dog nok, de er reist deres Vei igjen. . . . Hils alle gode Venner og Bekjendte fra mig, at jeg skal nok see at komme hjem til Gilde; men at komme hjem og høste, det kan jeg ei, for jeg har noget at bestille med Tyskerne endnu, og det kan jeg ei blive færdig med saa snart Nu Intet videre denne Gang end at Du og Eder alle være der hjemme hilset paa det Kjærligste fra din hengione og troe Mand

10*

Johannes Larsen.