Petersen, Hans BREV FRA: Petersen, Hans (1849-07-21)

Hans Pedersen Haarløv til sin Kone.
2det Jægercorps. Næstved-Egnen.
Balsløv 21 Juli 1849 — paa Fyen.

Kjære Kone!

Jeg takker Dig for dit Brev af 7de Juli, det modtog jeg iaftes. Det glæder mig meget, at jeg seer Du er ved Helsen og ester Omstændighederne har det gobt, hvilket jeg og med Glæde kan tilmelde Dig min Kjære. Gud være lovet, jeg har en god Helsen og hele Lemmer, jeg kan med Sandhed sige, jeg har hverken Sorg eller Nød for min egen Person, Gud være mig naadig, saa mangler jeg ingen Ting i dette urolige Liv man lever i; naturligviis, det er jo Enhvers Ønske, at vi snart kunde faae en god og ærefuld Fred, thi Enhver ønsker sig jo til sit Hjem herneden, som har sand Følelse til Hjemmet; mange ere allerede gaaet over til hiin Verden i Evigheden. Om man end har det jordiske Hjem nok saa kjært, saa kan det dog ikke hjælpe, naar Pligten og Æren os kalder, vi maae jo afsted, ja og i den blodigste Kamp, naar Broders Blod væder Jorden. Rask fremad vi gik; naar vores brave Normand, General Rye, havde været skudsri og levet endnu, saa havde maaskee Insurgenterne faaet et bedre Knæk. Han vidste nok, naar han fik sine raae Kulsviere forud, saa skulde Tydskerne nok give ester, som og slog heldig an. Planen var god, den var kostvar , men ærefuld for Danmark. Den 6te Juli glemmes aldrig, den 23de April 1848 var en blodig Dag for det danske Infanterie, men dog ikke saa morderisk som ved Fredericia den 6te Juli. Der var nogen af 3die Jægercorps, som fortalte os før Slaget: ifald I vidste, hvorledes der var lavet med Løbegrave, Batterier og Blokhnse, saa faldt det Eder vist vanskelig at gaae foran. General Rye kjendte Mandskabet, som hørte til 6te Brigade. Han vidste det var Folk, som gik frem, derfor satte han oss. 178forud til Avantgarde, 1ste lette Batallion, 2det Jægereorps og 2den lette Batallion aabnede Ballet Kl. 1 om Morgenen den 6te Juli ved Frederieia. Alligevel vi gik foran og knækkede Skatten; Forstærkningen, Iyderne, gik bag efter og tog Kjærnen, saa er det nu lige meget, Enhver som kom frem gjorde vel sit Bedste. I Fredericia var der færdig at være Splid om os, Commandanten vilde knapt troe, at der var saa mange as os salden, som lige godt var sandt. Den 18de Juli reiste vi fra Fredericia til Fyen, hvor tii nu skulde gotte os lidt, men jeg troer vi er kommet paa en tydsk Egn, men det faaer vel snart Ende, thi naar vi undtager Feltvagterne, saa havde vi det bedre i Frederits, især de sidste Dage vi var der, for da nu Alt var roligt og Tydskerne forjaget, saa kom der Folk til Byen. De vare overmaade glade for det at de kunde komme til deres Hjemstavn, alligevel der var mange Steder som var i daarlig Forfatning, mange Steder laae til Grunde. Med Glæde gik sivile Folk hver Dag og betragtede det store Bytte, som vi havde taget fra Insurgenterne, det tiar og herligt at see, at vi saa havde faaet Tybskens svære Skyts inden i for Fæstningens Volde ... Jeg har stadig det Haab at komme hjem til mine Kjære endnu engang, men hvornaar, vides ikke, det kan skee snart og det kan vare længe, er det Guds Villie at vi skal have en Kugleregn til, saa kan man dog maaskee vende glade til Hjemmet .... Herren velsigne og bevare os Alle, Gud! Danmark aldrig Du forlader, naar Danmark et sorlader Dig. Kjære Kone, Datter og Moder, I være hilset mange Gange fra mig Eders hengivne

12

Hans Pebersen Haarløv.