BREV (1850-07-12)

Brev fra en Gardehusar til sin Broder.
Nordsjælland.
Branderup 12 Juli 1850.

Kjære Broder!

. . . . Jeg haver Gud være lovet en god Helsen, som er det Vigtigste, og det er mig fjært at høre, at Du haver helligholdt den 6te Juli. Du kan troe, at den Dag blev ogsaa helligholdt her oppe; der var i Fredericia en stor Fest og. ligesaaledes vars. 211der megen Stads i Kolding, hvor Gaderne var bestrøet med Sand og Grønt og hele Byen vaiede med de deilige Dannebrogsfaner og Krandse til Minde om den hæderlige Dag og Tabet af vores tappre General v. Rye, hvis Minde aldrig udslettes, saalænge at de lever, som nu er til. Vi var den Dag i fuld Oppakning til Hest alle Mand under vor Oberstlieutenants Commando, hvor at der blev udbragt et Hurraraab for vores allernaadigste Konge og Fædreland, og dertil blev den glædelige Tidende bekjendtgjort, at Freden var afsluttet med Preussen og Tyskland, som vi jo er meget glade over; nu er der jo kuns de oprøriske Slesvigholstenere tilbage, som skal tugtes, som vel nok lader sig gjøre. Vi venter hver Dag, at vi fkal rykke ind i Slesvig, saa nu kan man med Guds Hjælp snart vente, at det kan faae en Ende, at hver kan komme til sit og komme i deres Ro og Stilling igjen.

.... Jeg haver nyligen faaet Brev fra Stine min Søster og det er mig fjært, at hun haver det godt; jeg haver ogsaa faaet Brev fra Hendrik; men fra Ane haver jeg ikke faaet Brev endnu, men det er formodenlig min Skyld; men jeg er lige glad enten at hun vil skrive mig til meer eller ikke, for jeg haver Kjærester nok og kan faae flere, hvis at jeg maa leve og have min Helsen. Jeg fik mig en, da vi reiste hjem fra Felten og var nede ved Ringsted, og Du kan troe, det er en smuk Pige, og jeg haver hende endnu, for det er en Pige, jeg kan være bekjendt, og hun staaer sig ogsaa godt, saa den gamle faner formodenlig snart sin Afsked, for det kan ikke hjælpe, at jeg tænker paa at beholde hende, for den Familie er altfor stolt og jeg er ligesaa stolt, og det er derfor jeg er bleven kjed af den gamle Sludder. Jeg haver forresten ikke bestemt mig til Nogen endnu, saa der kan ikke Nogen stole paa mig til Sikkerhed. Saa ikke videre for denne Gang end Du maa hilses og min kjære Moder, I hilses alle paa det Kjærligste fra mig, og lev vel, det ønskes af mig

Niels . . . .

14*