Jørgensen, R. BREV FRA: Jørgensen, R. (1850-10-07)

R. Jørgensen til sine Forældre.
1ste Reserve-Bataillon. Frederikssund-Egnen.
Frederiksstad 7 Oktober 1850.

Kjære Forældre!

Just som jeg i mit Brev af 4de dennes havde sluttet og afsendt det, begyndte Bombardementet med en saadan Frygtelighed, at Tydskerne synes baade at ville trodse Gud og Menneskene. De heisede Blodflag paa deres Dampskib, som laa i Eideren, og satte Byen i Brand, og Alt syntes at true tils. 245vores Undergang. Henimod Aften begyndte de at drage frem i store Stormkolonner imod vores Skandser; det var endnu den rædsomste Affære, der har været. Nu begyndte de at løbe Storm under en rædsom skummel Musik; I kan troe, det var rædsomt for os at høre paa; thi vi laae paa en Gaard ½ Fjerdingvei udenfor Byen; men da de, efter at være slaaet tilbage fra Skandserne, fortsatte Angrebet med forøget Raseri, kom der hurtig Ordre til os at rykke frem imod dem. Vi befalede os Gud i Vold og drog rask fremad, men vistnok de fleste af os var af den Mening, at det var den sidste Dag, vi skulde leve, thi Granaterne fløi os om Ørene. Da vi kom til Byen, og den skulde vi heelt igjennem, Gaderne var tillige næsten ufremkommelige, thi Husene ved Siderne stode i lys Lue og endeel faldt ned paa Gaden, og Granater, Bomber og Geværkugler gjorde det endnu dobbelt vanskeligt for os at passere; men Gud var med os, og der var kun nogle faae Mand af vores Compagnie, der blev saaret. Efter at vi var kommen, stormede de Tydske 3 Gange, og de var kommet saa vidt, at de var paa vores Skandser og havde endog plantet Fanen derpaa, men de blev med Bajonetten og Kolbeslag drevne tilbage. Kampen vedblev til Kl. 11 om Natten: da var det et sørgeligt Syn, Byen stod i lys Lue, og udenfor Skandserne laae Tydskerne i Hobetal ihjelslagne. Det var den 6te Dag at Bombardementet varede, og den 4de Dag at vi var i Kampen uden mere Hvile Nat eller Dag end fra Kl. 10 om Fmd. den 4de til Kl. 5 Eftmd., da vi rykkede frem. Tydskernes Tab af Døde, som faldt i vores Hænder, er større end vores Tab i Slaget ved Jsted var af Døde, foruden de Saarede, som de selv tog med. Vores Tab var i det Høieste vist ikke over 100 Mand Døde og Saarede. Vi fik tillige nogle Fanger, som blev tagne ved det sidste Angreb. Dagen efter maatte vi vedblive paa Forposten og da vexlede vi rigtignok nogle Geværkugler med dem, men ikke af nogen Betydenhed imod det Forbigangne. Siden har Bombardementet ophørt, og idag er vi først afløst af Forpost, efter i 6 Dage ikke at have havt mere Hvile end 7 Timer. Og i Morgen tidlig skal vi paa igjen.s. 246Een Ting vover jeg at bede Eder om, kjære Fader, om I ikke kunbe faae Skomageren t største Hast til at sye mig et Par ganske korte randsyede Fidtlæders Støvler, thi her kan man ikke engang faae Skotøiet repareret, og af ben Aarsag maa jeg gaae vaad om Fødderne bestandig ..... Nu afbryder jeg for denne Gang med de kjærligste Hilsener til Eder, kjære Forældre og Søskende. Lev tusinde Gange lykkelig og vel, det ønskes af Ebers hengivne Søn og Brober

R. Jørgensen.