Andreasen, Ole BREV FRA: Andreasen, Ole (1848-04-19)

Slesvig19 April 1848.

Gode Venner!

Jeg vil i denne min korte Skrivelse tilskrive Eder og lade Eder vide, at jeg Gudstelov er ved Helsen, og det skulde glæde mig at høre det Samme fra Eder igjen. Der er Adskillige, som har faaet Brev hjemmefra, og det vilde glæde mig meget, hvis jeg ogsaa snart kunde faae nogle Efterretninger fra Hjemmet, hvorledes det ganer Eder med Arbeidet, og om I snart har tilsaaet. Vi har her et yndigt Foraarsveir, og jeg haaber ogsaa I der hjemme har godt Veir til Jer Gjerning. Hvads. 258Krigen angaaer, da kan jeg ikke sige noget Større, end hvad I ogsaa veed der hjemme. Siden Bataillen ved Flensborg har vi ikke havt noget Sammenstød med Fjenden, undtagen sidste Nat, da de Fjendtlige havde taget nogle af vore Dragoner, som havde vovet sig indenfor den fjendtlige Forpostkjæde, men jeg veed ikke, hvormange de har faaet, Nogle tale om en 10 eller 12, og det er jo sagtens nok; men det forsiaaer kun lidt imod den Skade, som vi har tilføiet Fjenden; thi ikke at tale om de Faldne og Fangne ved Flensborg, og mange Læs af Vaaben og Armatur, som dengang blev dem frataget, men hver Dag lever hele Armeen godt paa Hertugens Regning; det deiligste Slagteqvæg, som man kunde onfke at see, bliver hver Dag slagtet i Mængde til os. I forrige Uge var 2det Jægercorps i Cappeln, hvor vi tog 600 Geværer, som Tydsterne havde skjult der, og ligeledes er der i disse Dage opbragt en heel Deel Vaaben. Her i Byen ligger en stor Deel af den danske Styrke, og idag blæstes Generalmarschen og vi troede alle, at Wrens Time var nær, men det var kun en Manøver for at vænne os til i en Hast at rykke imod Fjenden om det skalde gjøres fornødent. Jeg har nu været afklædt og i Seng i to Nætter, siden at jeg kom paa den slesvigholsteenske Grændse, ellers har vi maattet ligge i Klæderne. Vi er nu ikke nogen Time sikker længer, da den tydske Armee staaer kun et Par Miil herfra, da de er rykket ud af Rendsborg Fæstning, da det ikke maatte tillades dem af Preusserne at blive i Fæstningen, for ei at den skulde blive ødelagt, og vi ønster ogsaa jo før jo heller at komme i Kast med dem for at faae Ende paa det; thi det er et kjedsommeligt Liv at gaae hver Dag og vente paa Udfaldet, uden at vide, hvornaar man kan blive færdig med dem. Jeg kan ikke forklare Jer, med hvilken Lyst enhver Mand gaaer, naar man faaer Marschordre til at rykke frem, og saavidt vi nu er kommet, har de heiset det danske Flag, undtagen her i Byen og i Cappeln, hvor vi ikke nød den gode Modtagelse som de øvrige Steder, vi kom frem; men det er naturligt, at jo hoiere man kommer op i Holsteen, jo mere fjendtlige bliver de, og det Gode de gjor os, det gjor de mere af Frygt end afs. 259Velgjorenhed. Jeg har saa meget at skrive, saa jeg gjerne kunde skrive flere Ark op, men jeg kommer til at gjemme Noget til en anden Gang. Jeg kan hilse Jer, og beder at hilse igjen, naar I kommer til at tale med deres Familie, som er ved Bataljonerne; der er mange, og iastes drak jeg og Thyge og den store Peer og mange fleer Bekjendtere fra Jægerspriis nogle Flaster Viin til Velkomst her i Byen. Ogsaa maae I hilse Jens Christensen i Nygaardene fra Anders, som ogsaa er ved Helsen. Jeg veed ikke Nogen her fra Jægerspriis, som kom tilskade i Slaget, endskjondt de Fleste var med. Intet Videre for denne Gang, Papiret er for lille, men jeg skriver snart igjen, thi jeg mener ikke det varer længe før vi faaer meer at vide om Krigen, hvordan det vil gane. Jeg beder Jer ikke at sørge sor mig; thi jeg er ved et godt Mod, og maa være det, men jeg beder Jer saa godt som I kan at sørge for Tingene der hjemme. Hils alle gode Venner fra mig at jeg er ved Helsen. Lev vel! det ønskes af mig

17

Ole Andreasen Jægerspriis.