Andreasen, Ole BREV FRA: Andreasen, Ole (1848-09-16)

Faaborg16 September 1848.

Kjære Moder!

Jeg kan nok tænke at I længes efter at høre fra mig, da jeg ikke i saa lang Tid har skrevet hjem, men Aarsagen har været, at jeg bestandig troede at jeg mundtlig sknlde melde Eder min Befrielse fra det tydske Fangenskab, som Gud være lovet nu er fleet, men Tiden bliver ved at hales hen, og nu tales der om, at vi ikke bliver permitteret for det Forste, hvorfor jeg vil underrette Jer om, at jeg er ved Helsen og har det meget godt. Den 4de dennes oprandt den for os saa glædelige Dag, da vor Frihed blev os forkyndet, og samme Dag blev vi paa et Dampskib ført til Altona, hvor vi overnattede, og næste Morgen blev vi paa Jernbanen kjort til Rendsborg, hvor vi af den provisoriske Regjering fik Frokost, og blev derefter paa Bøndervogne kjørt til Ekernførde, hvor jeg var i to Nætter og en Dag, da vi skulde paa to Dampskibe, og det ene ikke kom førend Dagen efter det andet, og jeg vars. 264i deres Tal, som maatte tilsidst. Den 7de om Aftenen ankom vi til Faaborg i Fyen, og om Morgenen den 8de maatte vi igjen ombord og feile til Sønderborg paa Als, og marschere til corpset, som laa 2½ Miil derfra. Vi blev nu indqvarteret i en Landsby, hvor vi forblev til Kongen kom ben 13de, hvor vi var med til Revye og hvor Hs. Majestæt uddeelte Ridderog Dannebrogskors til de tappre Krigere, som havde udmærket sig i Slaget ved Slesvig eller Overføe. Den 8be [?] kom hele 2det Jægercorps til Faaborg igjen, for fom der sagdes at begive sig paa Hjemreisen, men paa Grud af Uroligheder i Holsteen tales der om at vi skal forblive i Fyen indtil videre. Da jeg nu, Gud nære lovet og takket, er kommet paa fri Fod igjen, faa er der endeel Smaating, jeg trænger til, for at være ordentlig paaklædt, da man fom oftest faaer Lofi hos honette Folk, hvorfor jeg beder Eder at sende mig nogle Skilling, men ikke andet Toi, da der nu ikke er at frygte for, at de skal gaae feil, da jeg er kommet i vort eget Land, og i Tilfældet at vi skulde komme herfra, da kan I blot adressere Brevet til 2det Jægercorps 1ste Compagnie ved den danske Armee, mit Navn veed I, men mit gamle Nummer har jeg ikke meer. Paa Revyedagen talede jeg med Peder, han bad mig at hilse, han er ogsaa i Fyen, men jeg veed ikke hvor Lev vel! det ønfles af Jer hengivne Søn

Ole Andreasen.