Rasmussen, Niels Peter BREV FRA: Rasmussen, Niels Peter (1848-06-03)

Feltvagten i Satrup i Sundeved 3 Juni 1848.

Kjære Forældre og Søskende!

Jeg modtog igaar i Sønderborg Eders Brev af 27de Mai, hvorfor jeg takker Eder meget. Det glæder mig at I ere veds. 319Helbreden og befinder Eder vel. Men med største Forundring maa jeg deraf see, at der herster den Tro hjemme, at vi skulde lide Mangel og Nød, og at det er den unge Hare, der er Fabrikant af disse skjændige og løgnagtige Angivelser. Man skulde virkelig ikke troe, at et Mennesfe, der hvert Øieblik maa vente at komme til at see Døden under Øine, kan nedlade sig til saadant Skumleri. Jeg vil her efter Evne, men overeensstemmende med Sandheden, søge at skildre Eder vort Forpleiningsvæsen, som det hidtil har været. Ved Ankomsten til deres Corpser sidste Marts blev alle Tropper forsynede med nye Munderingsstykker, om de ogsaa nu fkulde have lidt noget, kan der dog ikke være Tale om, at der skulde nye istedet de første 3 a 4 Maaneder endnu. Hvad Skjorter, Strømper og Sko angaaer, da er der af frivillige Gaver uddeelt saameget, at hver Mand har 2 Skjorter og idetmindste 2 Par Strømper og 2 Par Sko eller Skøvler. Hvem der ikke holder sig rene, maae være nogle Svinebæster, for vi har i vore Cantonnementer havt den bedste Leilighed til at faae vores Tøi vadsket og istandsat, som vi ingensinde har havt i Garnisonstjenesten. Paa Marchen har vi i vores Brødposer selv havt Brød og Smør o. s. v., og varm Mad har der været bestilt til os i vore Qvarterer, naar vi kom der. Har vi ligget længe paa et Sted og der har været Flere, end Værterne har kunnet vedblive at bespise ordentlig, er der leveret 1¼ Studekjød eller ¾ røget Flesk med Gryn og Ærter til, ½ Pægel Brændeviin daglig pr. Mand, af Brød er der leveret saa rundelig, at jeg for min Part ikke har fortæret ½ Delen af mit. — Paa Als har de bedste Qvarterer været, vi har havt. Beboerne har beviist os Soldater en Velvillie og Forekommenhed, der vist forgjæves vilde soges paa Lolland. Vi har hidindtil havt 10 daglig foruden Kosten, som vi har kunnet bruge til Fornøielser eller efter eget Ønske. Der har ogsaa været Dage, hvor vi har havt Beskjæftigelse, som har forhindret os i at faae varm Mad, men da er der uddeelt Beskøiter af sigtet Rugmeel, røget Flesk og overflødig Brændeviin. Ved det andet Jægercorps hersker ogsaa en ganske anden Aand, end den unge Hares. Jegs. 320gad dog vidst, hvad hans Kammerater vilde sige, hvis de fik at vide, hvilke Rygter han understaaer sig i at udsprede; var det hos os, blev han idetmindste Gjenstanden for Alles Foragt . . . . Fjenden har lidt mange blodige Tab her i Sundeved, siger Beboerne, især af vor Flaades Kanoner, som de paa ingen Maade kunde taale at see, knapt at høre paa. Brunsvigerne fik næsten aldrig Lønning, for der var ingen Penge i Kassen. De vare de raaeste Folk, længtes dog saameget efter deres Hjem og bandte Hertugen og Preussens Konge ind i det hede Helvede; Beboerne kan ikke noksom skildre os deres Forbittrelse, naar de omtalte dem. Jeg er som sædvanlig sund og frist. Lev vel, Alle vel! Eders stedse hengivne

Niels Peter Rasmussen.