Rasmussen, Niels Peter BREV FRA: Rasmussen, Niels Peter (1849-06-27)

Fænø i Lille Belt 27 Juni 1849.

Kjære Forældre!

Da jeg saa ofte skriver, maa det blive en Selvfølge, at jeg ikke kan have Noget hver Gang at skrive om, der kan kaldes Nyt og have Interesse. I Fredericia er der ikke noget skeet af Betydenhed de sidste Gange vi har været der. Fjenden kaster af og til Bomber fra Davregryden, der staaer bag Oversvømmelsen, efter Kastellet og Landgangsbroen, men endnu uden mindste Virkning. Paa Fæstningens nordlige Side ved Trelle Skov seer man en nogen Skorsteen af en nedbrudt Gaard, bag hvilken der stal være et Batterie, der kan blive meget farlig for Overfarten til Strib, men endnu har ingen Kanoners. 328derfra forkyndt dets Nærvcerelse. Oldenburgs Bastion gjorde lyst en Dag med et af deres Batterier eller Standser paa Erritso Mark, da det med sine 6 84 diger og en 24s Kuglekanon bragte det til fuldkommen Tavshed. Disse nye Kanoner, der ere støbte i Sverrig efter danfk Tegning, ere udmoerkede til at træffe, men vore Brandrør til Bomberne ere ikke gode, da en meget stor Deel springer for tidlig. Dog Tydsternes har noget as samme Egenflab og gnner længere end vore; det kommer af en stærkere Krudtladning, der vist for en stor Deel skader Skudsikkerheden.

Livet i Fæstningen er ret interessant; jeg saae sidste Gang en af vore Kunstnere tage Skizze til flere Prospekter omad ved Bolden, hvor vi har vore Jordhytter inde i Bolden, der ere af forfkjellig Størrelse, til en 4 til 10 Mand. Saadanne Boliger ere snart meublerede, for de kræver ikke mange Luxusartikler; Gulvet er paa gammel nordisk Biis belagt med Halm, der tillige tjener til Seng; det Bedste ere de uldne Tæpper vi har, der tjener til Overdyne, naar vi sover, og sammenlagte til Stole, naar vi spiser; Binduerne flaaer vi aldrig istykker og under Glarmesteren aldrig den ringeste Fortjeneste, thi Døren er et Tæppe, og naar det drages tilside, er det et Bindue; kun enkelte Huse har Borde; Majoren har en Stalddør paa 2 Pæle i sit, omgivet med et Par Bænke af samme Slags, forresten er den som vore. Om Morgenen Kl. 2, naar der purres ud, seer det noget romantist ud i Morgendæmringen; denne Masse Mennester kryber ud og pusler omkring, endnu som man siger sovende indvortes; paa Commandoordet Træd an! forføier man sig til Pyramiderne, hvor paa krydsende Bajonetter hænger Lædertøiet og Tornysterne; nu paatages det og derefter marscherer man til sin Stillingsplads paa Bolden. Jmorgen stal vi derover igjen; som jeg forventer vil det vistnok blive den sidste Gang, vi giøre denne Manøver, thi Hævnens Time er vist ikke fjern for Studetyvene i Jylland. Dersom alle Mærker ikke bedrage, kommer vi maastee en af Dagene uventet i Ryggen paa dem. Da de nu har spredet deres store Masser, vars. 329det vel igrunden den hoie Tib, at de erindredes om, at der er en dansk Armee til, som er til mere enb at ligge i Fyen og spise Boghvedegrod og see taalmodig til, at Fjenden viser sin Raahed og Heltemod mod Bærgelose. Den 6te Brigade er ganste uventet kommen her til Fyen; der arbeides med Iver paa Landgangsbroer i Skrillinge og Middelfart. De Comnmnderende stal nu oære fuldkommen underrettet om Fjendens Stilling. Hvad der nu stal foretages, vil Erfaringen fra Kolding have lært dem at holde hemmeligt

Ebers
Niels Peter Rasmussen.