Trolle, Herluf BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Trolle, Herluf (1558-09-27)

27. Septb. 1558.

Herluf Trolle til Birgitte Gjøe.

Om Øxne, som skulle sendes til Anders Høg i Jylland. Herluf sender hende forskjellige Roer og en Gave til Mette Sehested og erklærer sig villig til at yde denne og hendes Søstre mere. Han spørger, om han skal forære Erik Rosenkrantz og Mogens Gyldenstjerne et Par Øxne hver. Den sidstnævntes Datter Sibylle vil Faderen, som det svnes, ikke lade rejse til Kjøbenhavn til Bryllup. Hertuginden af Sachsen ventes samme Dag til Lund og kommer snart til Kjøbenhavn; hvis hun bliver der i nogen Tid, kan Herluf være tilstede ved Erik Rosenkrantz’s Bryllup. Birgitte har handlet urigtig i at besøge sin Svoger. Der er Sygdom i Birgittes Hus.

Myn ganske kerlige helssen altiid for sentt mitt waar herre. Hiertte kærre Byrgitthe, ieg haffuer nu faidt tyn screffuilsse ¹Fru Birgitte opholdt sig paa Roskildegaard. mit tyn dreng oc forstaar all meeni[n]gen. Ieg haffuer oc lest the iudske breffue oc fynder ther ingen besked y Anders Høgs breff om øxen, eller huad kornit gelder, som ieg haffude screffuit ham tiill om, mens hand screff mig till y sesthens, att ieg icke kunde stalle flere øxen y iaar end jc øxen, baade iutske oc sielandske, oc ieg pleyer vnder tiiden att stalle ther ijc. Oc screff hand mig tiill y siisthens till(!), att ieg icke tørfftte sennde ham vden en xlvij øxen, mens ieg tror icke anit, endt hand staller ther flere, thij thett haffuer waritt en god host wtij iaar, oc the finge god rug till kloster ²Ring Kloster ved Skanderborg havde Herluf Trolle i Pant siden 1544 (Erslev, Danmarks Len og Lensmænd 1513—1596, S. 155).. Thij will ieg sende ther offuer saa s. 4mange øxen, som Morthen haffuer bestillit flere end the xx oxen, som skall staa paa Gresiit ¹Græsegaard (Græsiegaard) eller Græsede ved Frederikssund havde Herluf Trolle faaet med sin Hustru efter hendes Faders Død.. Wille thw oc will giøre oc talle mit Morthen, atther kommer vist folck mit att dreffue thom, ther wille she tiill mit oxen, ther ligger stor macth paa.

Item ieg kand intit screffue til Iudland paa thenne tiid, ffor ieg wed, [hvor] mange oxen bleffuer, ther senndis offuer. Om thw sender thom ther offuer, for ieg komer hem, wille thv tha lade screffue mit thom, oc atthe faar god rycth.

Som thw screffuer om rouer, tha sender ieg theg nu mit Iens ij tr perselle røder oc ij tr skonske rouer. Rouerne are dyre.

Item som thw screffuer, att Metthe Sestedt ²Henneke Sehested til Krummendiek (om hvem se Dsk. Mag. 4. R. III. 43) havde i sit Ægteskab med Ide Gjøe Falksdatter, en Faster til Birgitte Gjøe, 4 Døtre, deriblandt Dorthe, Mette og Anne. De to sidste døde i Følge Hofman (Dsk. Adelsmænd III. 49, Tvl.) i Preetz; Dorthe derimod blev to Gange gift, først, siges der, med Oluf Grib, derpaa med Mogens Kaas til Brendur, der døde 1582 (Personalhist. Tidsskr. IV. 288). will nu drage offuer til Iudlandt, wiltw sye hende mange gode netther paa myne vegnne oc bede hende, atth hun will oc sye synne søstere Doretthe oc Anne mange gode netther paa myne vegnne. Ieg sender thig thenne rynge gaffue, attw wilt faa hennde paa myne vegnne, oc thw vilt fororitt ³Fororde, gjøre Undskyldning for., atthett er saa rynge, ieg will gerne forbedritt mitt alle gode. Wille thw oc betencke, hues thv tøckis att wij kunde betencke hende oc hendis søstre med aff thend dell, wij haffuer y Ryndkloster, till therris huss behoff, thaa flye Anders Høg thom thett.

Item om Erick Rosenkrands ⁴Erik Rosenkrantz Ottesen til Valsø, † 1575. oc her Magnus ⁵Mogens Gyldenstjerne til Tommerup og Stjernholm, † 1569. Han var Statholder paa Kjøbenhavns Slot., thaa thaa(!) tyckis mig, att ieg skall sende huer ett paar øxen ⁶Nemlig i Anledning af de forestaaende Bryllupper. Mogens Gyldenstjernes Datters (se den følgende Anm.) og Erik Rosenkrantz’s med Helvig Hardenberg Jacobsdatter. Grunden til, at Erik Rosenkrantz selv maatte bekoste sit Bryllup, er paavist af Heise (Hist. Tidsskr. 5. R. VI. 79) at være den, at hans Svigermoder — Svigerfaderen var død 1542 — Fru Sophie Lvkke forinden havde afstaaet alle sine Godser til sine Svigersønner.. Thw s. 5kand thett selff beder betincke end ieg, huad thig tyckis her om. Her Magnus maa ieg vest sende.

Hertthe kærre Byrgitthe, lad thig icke mercke her mit. Meg tyckis, att her Magnus icke will haffue Sybille tiill Kiøbenhaffn nu tiill brøl[u]ps, for hun haffuer warit saa siug ¹Mogens Gyldenstjernes Datter Sibylle skulde giftes med Eskild Gjøe Henriksen til Skjørringe, et Sødskendebarn til Fru Birgitte.. Thiisligesthe atth hand will giøre brøllupit paa thend lylle saall paa slottitt ²Kjøbenhavns Slot., oc att hand haffuer kong. matt. forloff ther tiill. Thetthe haffuer hand icke sagt mig saa klartt vd, mens dog saa ner, att ieg forstor, atthett er grunden oc meningen (?), oc att hand will icke haffue Sibille tiidt paa thenne tiid, mens alligewil giøre brøluppit ³Naar det i Jens Mogensen Krummerups Ligprædiken over Sibvlle Gyldenstjerne (Kbh. 1611), Bl. Cij, hedder, at hun blev trolovet med Eskild Gjøe, «hvis Bryllupsdag og Æreskost skete i Kjøbenhavn den 21. Sept. 1558», er denne Dato altsaa urigtig, som allerede bemærket af Brasch (Gamle Eiere af Bregentved S. 152), jvfr. Hist. Tidsskr. 5. R. VI. 80. — Til Forklaring af Textens Ord tjener følgende Brudstykke af et Brev fra Joachim Beck til Mogens Gyldenstjerne, skrevet i Randers 17. Sept. 1558: «Formærker jeg, at det ikke var eder til Vilje, at jeg talte med min naadigste Fru Dronning om eders Datters Bryllup at gjøre paa den lille Sal der paa Slottet. Da begav det sig saa, at den Tid I skrev mig til, at de Gøyer havde saa handlet med eder, at I maattet lovet dennem at gjøre Eskild Gøyes Bryllup etc., da sagde jeg det iblandt anden Tale til min naadigste Frue, at kgl. Maj. det hørte, og for den Lejlighed, at det saa skrøbelig Tid var der i Byen med Sygdom, mente jeg, at det skulde været eder til gode og Gavn, at I gjorde samme Bryllup der paa Slottet, om det var kgl. Maj.s og min naadigste Frues Vilje og ikke imod. Da svarede de baade to ganske gunstelige, og kgl. Maj. sagde: ja, vom Hertze gerne, saa sandt hjælpe mig Gud, og sagde jeg ikke et Ord om eder, at I noget derom skrevet havde. Og samme gunstige og gode Vilje og Svar blev hos mig forglemt, at jeg det ikke skrev eder til udi 2 eller 3 mine næste Breve, jeg eder derefter tilskrev, og saa kom det mig i Hu, der Mester Anders Prædikant fik sin Afsked, og da skrev jeg eder med en Hast samme Mening, og paa den Tid ikke andet kom i Sinde, end I det tilforn af mig begjæret havde. Saa er her en ringe Forseelse paa Færde i min Skrivelse til eder, at jeg vrangeligen fortænkte mig, men her er plat ingen Ulempe sket hos Herrerne paa eders Vegne; I kan ikke tro, saa gjerne de havde set det, om det kunde været eder til gode, og var eders Navn ikke dertil benævnt, at I det enten skriftligen eller mundtligen begjæret havde, men jeg gjorde det eder til Ære og gode af mig selv, og Herrerne fandtes mere end villige, Gud være lovet; og var det endnu ikke Uraad, at I det saa gjorde.» (Orig. i Rigsark.). Ieg kand icke lade att screffue thett(!)thette till.

s. 6Item thenne hertwinde ¹Christian III’s Svigermoder, Hertuginde Catharina af Sachsen-Lauenburg, kom fra Kalmar, hvor hun havde besøgt sin Dattersøn Erik (XIV). C. F. Bricka har i sit Skrift Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 39 gjort opmærksom paa, at det er hende, der menes, ikke Kurfyrstinde Anna af Sachsen. Fejlen findes dog gjentagen i Hist. Tidsskr. 5. R. VI. 80. 10. Sept. 1558 udgik der Kongebrev (fra Dronningborg) til Mogens Gyldenstjerne, at han, da Hertuginden 7. Sept. vilde forlade Kalmar, skulde forskrive Herluf Trolle til sig, med ham drage over til Skaane, modtage hende der paa Kongens Vegne og sammen med Herluf følge hende til Kalundborg; men 13. Sept. forandredes det til, at han skulde ledsage hende til Korsør (Origg. i Rigsark.). Jvfr. Herluf Trolles Brev til Mogens Gyldenstjerne af 9. Oktbr. 1558. Et Brudstykke af en Koncept til et Brev fra Mogens Gyldenstjerne til Kongen af 2. Oktbr. [1558] begvnder saaledes: «Og kom hendes Naade hid over i Dag, dog sildig og vaad, for det var et haardt Vejr oppaa Dagen med Regn og Blæst,» (smstds.) og samme Dag (Søndag efter S. Michaelis Dag) melder han Kongen (fra Kjøbenhavns Slot), at han sammen med Herluf Trolle kom til Lund 17. Septbr., og at de her 27. Septbr. modtoge Hertuginden, som kom ledsaget af 6 Riddermændsmænd, en Hofmesterinde, 5 Jomfruer, 24 Heste, 4 Stalddrenge og 15 svenske Drabanter, «som gange hos Rosbaarer». 28. Septbr. kom kun til Malmø, og der forblev hun i tre Nætter. (Orig. smstd. En samtidig Kopi med Mogens Gyldenstjernes Paaskrift findes ogsaa her, men den svnes at bære Datoen 1. Oktbr. Ved Kopien ligger en tydsk Furérseddel over Hertugindens Følge, ialt 51 Personer.) komer hiid y dag och komer nu saa til Kiøbenhaffn y tiisse brølups dage. Mand kand icke anit end bede hendis naade, oc thett will icke skycke sig, att hendis naade tøffuer till thett ene, vden hendis naade tøffuer till thett anit mitt. Ther som hendis naade tøffuer, s. 7thaa kand ieg tyene Erik, drager hendis naade aff, thaa tor ieg icke anit end følge ¹Jvfr. Herlufs Brev til Mogens Gyldenstjerne af 9. Oktbr. 1558..

Myn hiertthe kære Byrgitthe, gud almectesthe hand ware altiid mit thig oc beuare thig wil fraa alt ontt oc wnde thig liffuis sundhedt oc oss att fyndis mit giede y guds frycth, amen.

H. k. Byrgitthe, thw giorde mig intit till will] mit, atthv drogest till Iunxhoffuit ²Hermed var Herlufs Broder Børge Trolle forlenet. Han havde været gift med Birgittes Søster Pernille Gjøe (†1552).. Haffude ieg warit hieme, thett skulle icke haffue skedt. Ieg kender dog titt gode hiertthe oc meni[n]g oc tyn store ære, som thw haffuer beuist myn broder oc mig ther mit och mange flere. Som thw screffuer om iomfrv Benedicth ³Benedicte Mortensdatter, som kort efter blev gift med Biskoppen i Throndhjem Hans Gaas. Jvfr. det mærkelige Brev fra hende til Birgitte Gjøe af 7. Juni 1559 i det følgende., gud almectesthe hand ware hendis hielp, som hand weseligen giør, oc vij wille bede ham ther om. Thett giør mig ontth hendis siugdom.

Thett giør mig oc ontt tyn store møde oc wmage, som thw haffuer mit wore siuge y wortt huss. Gud hand ware alle therris hielp, oc hand beuare oc beskerme thig y thenne farlige oc skrøbelige tiidt. Ieg haffuer stor ffrycth for thig, mens gud, som er allis wors beskermer, hand beskerme oc beuare thig vell fraa alt ontt oc vnde oss att fyndis helbrede. Gud vare altiid mit thig. Ex Lund tysdagen for Michelis 1558.

Herloff Trolle.

Udskrift: Erliig oc welbyrdig quyne, frv Byrgitthe Gøye, myn kare husfrv, ganske kerligen tillscreffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 31 f.