Dyre, Peder Christensen BREV TIL: Trolle, Herluf FRA: Dyre, Peder Christensen (1561-10-29)

29. Oktbr. 1561.

Peder Christensen Dyre til Herluf Trolle.

Han takker for Herluf Trolles Venlighed og anmoder ham om at udføre hans sidste Villie, hvis han nu skulde dø; han beder om Herlut Trolles Forbøn hos Kongen og forskjellige højtstaaende Adelsmænd. Han omtaler sine Pengeforhold, sender en Fortegnelse over nye Klæder, han ønsker, og beder om nogen Forbedring i den slette Kost.

Iesus.

Myn ydmyge helsenn och tyenneste nw och altid till forn sent met wor herre. Kerre Herluff Trolle, sønderlige god[e] wenn, den almectigste gud belønne ether tor alle wellg[e]rninger och besønderlige for, athy wille talle s. 77met mig arme elendigh karll, thet syste y wor her paa slotit, huilcket gud almectigste beløne ether bode her oc(!) y werden oc sydenn till euigh tidh, amen ¹Peder Christensen af en Slægt, der førte Dyre-Vaabenet, men ikke Navnet, var en Søn af Christen (eller Christiern) Nielsen til Hjelmsø, en forlængst nedlagt Herregaard i Hjelmsømagle (Sneslev Sogn, Ringsted Herred); han tjente i flere Aar som Hofsinde hos Christian III og var som saadan i Dronningens og Hertug Frederiks Følge paa Rejsen til Wismar 1554; det følgende Aar forlenedes han med Tølløse uden Afgift, hvilken Forlening dog ophørte, da Tølløse 1558 bortmageskiftedes til Peder Oxe. Samme Aar blev skjæbnesvangert for P. Chr., idet han ved Kongens og Rigsraadets Dom af il. Juni blev dømt som Meneder og Løgner, fordi han havde ført falske Vidner i Anledning af en Sag, under hvilken han sigtedes for at have ladet Jørgen Grubbes Tjenere overfalde; da han tillige ved en edelig Forpligtelse havde sat Liv, Ære og Gods i Pant paa, at hans Forklaring var sandfærdig, dømtes han i Kongens Naade og Unaade. At P. Chr. var en daarlig Person, fremgaar tydelig nok heraf; han havde desuden tidligere været indviklet i Retssager, der ikke give noget godt Indtryk af hans Karakter, ja havde endog siddet i Fængsel. Han sad efter Dommen først fangen paa Nyborg Slot, hvorfra Kongen 7. Juli s. A. gav Ordre til at lade ham føre til Kjøbenhavns Slot, hvor han blev sat i Blaataarn. Efter et frugtesløst Undvigelsesforsøg blev han flyttet til Krogen; her opførte han sig som rasende og gik tilsidst rent fra Forstanden. Hans Søster Magdalene Christensdatter var gift med Axel Clausen Rosenkrantz til Togerup i Skaane; denne Mand kom ved uheldige Formuesvilkaar og andre Omstændigheder i sin Svogers Vold, der ved hans Søn Claus Axelsen Rosenkrantz’s Død 1565 ogsaa kom i Besiddelse af Tangegaard i Fyen; Claus Rosenkrantz havde vel kort forinden erklæret det for sin Villie, at Morbroderen paa Grund af sin slette Opførsel mod Axel Rosenkrantz og efter den ham overgaaede Dom ikke skulde arve ham; men ved Rettertings Dom af 4. Maj 1566 dømtes, at hans Arveret ikke kunde frakjendes ham, eftersom han ikke havde ført Avindskjold mod Riget. Siden, da P. Chr. paa Grund af Aandssvaghed ikke kunde angive, hvem der var hans næste Slægt og Arvinger, og da Kongen til Krigens Førelse trængte til Penge, solgte denne med Rigsraadets Samtykke 1568 baade Hjelmsø, Togerup og Tangegaard til Peder Oxe og Otte Brahe, idet han dog forpligtede sig til at give P. Chr. og hans Arvinger Erstatning for Ejendommene. P. Chr. blev det ved Kongebrev af 17. Maj 1568 tilladt for Livstid at have sin Nærværelse og Underholdning med Klæder og Føde i Sorø Kloster, dog saaledes, at Peder Oxe og Otte Brahe derfor aarlig skulde give Abbeden 70 Daler (Bricka, Dansk biogr. Lex. IV. 378 f. Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. 54—75. Danmarks Adels Aarbog 1891 S. 148 f.).. Kerre Herluff, som s. 78ether well fortencker, ath ieg bad ether om, ath der som gud wil kalle migh aff thene werden y saadan elendighedz nod, athy da wille bede her kansele[r] Iehan Frijss och y, athy wille bode werre myn testementari effter myn død, thy ieg icke har leuende ner sleet eller wenner, saa beder ieg ether end nw met my[n] skryuelse om thet samme och beder ether gernne at, athy wille bede ham der oc saa om paa myne wegne for gudz skyll, at han will gørit, som ieg tror ham till. Kerre Herrluff, desligist beder ieg ether for gudz barmhyertighed skyll, athy wille talle kongelige maiestat till, myn naadig[e] herre oc kong, om naade och myskundhed till megh, thy iegh bekender, iegh har ille forset meg des wer, gudh beyre meg det, oc wedh ynthet andet ath gøre, end iegh seter myn sag till hans kongelige maiestat oc ber om naade for Iesu Christi død oc pyne skyll, oc will werre effter hans konge. maiestatz will[i]e then stund ieg leuer, oc beder om naade for al then barmhyertighed, gud har giort oc ska[ll] gøre met hans kongelige maiestat, oc der som det kand fyndis effter denne dag, ath ieg gøre noget henielicht elle[r] obenbare ymod then myskundhed oc naade, som hans kongelig maiestat gør mod meg, da will ieg forplicte meg at strax haue forbrut mit liff eller kastis y orme torn, then stund ieg leuer, oc aldri syden nogen bede for migh.

Kerre Herluff, hyelper meg oc forlader meg icke for Iesu Christi død oc pine skyll, oc beder her kanseler ¹Johan Friis. oc hyelpe for gudz skyll, desligest her hoffmester ²Ejler Hardenberg., ath y wille bede ham for gudz skyll tencke paa gud oc synn syell, huad louet wor, oc nw hyelpe, thy sorgen oc nøden erre saare stor. Oc y wille bede her Mons gyue meg till for gudz skyll, om ieg nogenn tydh har fortørnnet ham eller hans høstru, oc bede ham hyelpe meg till gode for gudz s. 79skyl ¹Peder Christensen havde i mange Aar staaet i fjendtligt Forhold til Mogens Gyldenstjerne, der var ligesaa begjærlig som han selv efter at faa Haand i Hanke med Rosenkrantzerne, efter hvem han paa sin Hustrus Vegne ansaa sig for arveberettiget (jvfr. Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. 54—75).. Desligest skreff ieg ham iij gonge till y myn elendighedz nød om hyelp oc trøst, at han med hans wenner wille gøre deres beste hos kongelig maiestat om naade oc myskundhed, oc bød ham y myn skryuelse myn gor oc godz for rynge penge, oc ieg fornam der ynthet till, at han noget wille gøre for myn skyll. Kerre Herluff, thy beder ieg ether gernne, athi wille syge ham, ath han will for gudz skyll hyelpe meg till gode; har ieg noget y werden, som han er begerendis, da skall [han] der ouer raade oc byude, saa sant hyelpe meg gud, ydermere end han tror meg till. Desligeste beder ieg ether oc gerne, athi wille bede Iackom Beck, at han oc will gyue meg till for gudz skyll, om ieg har fortørnit ham eller hans høstru ²Joachim Becks Hustru var Anne Jacobsdatter Ravensberg († 1573)., oc beder ham hyelpe meg till gode for gudz skyll. Kerre Herluff, forlade icke y megh for all then myskundhed oc naade, gud skall gøre med ether, oc beder ether[s] kerre broder ³Børge Trolle. oc Korfetz ⁴Corfits Ulfeldt, øverste Sekretær i danske Kancelli. oc andre flere ether gode wenner hyelpe, oc tal y met her Othe Krompen ⁵Rigsmarsken Otte Krumpen.. Beder ham for gudz skyll hyelpe. Kerre Herluff, tencker paa myn elendigh[ed]z nød, for Iesu død oc pine skyll hyelper, thy ieg tror ether nw saare well till all myn løcke oc welfart, saa sant hyelpe mig gud haff thene nødt.

Kerre Herluff. desligest beder iegh ether gernne, athy wille well gør[e] for then store tro oc loue, ieg seter til ether, oc aname the penge, som her hoffmester har faaet Christofer Monssen ⁶Christoffer Mogensen Hardingmand, Slotsfoged paa Kjøbenhavns Slot. oc Knud skryuer ⁷Knud Pedersen, Skriver paa samme Slot., dt[sligest?] vc daller, som docter Knobert ⁸Dr. Albret Knoppert, Prof. juris (Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Hist. 1537—1621 I. 623 ff.). sagde god ….. købman, som s. 80Christofer Monssen wed, desligest ….. den dreng, som er hos her Mons ¹Mogens Gyldenstjerne. handskr[i]ff[t|er paa flux penge, som meg till staar, thy wille y for gudz skyll lade dem opkreue, at ieg kunde faa ath wide, huor mange de wore, at ieg kunde faa ind løst mit godz till gorden, y hu[or] gud syden will hauet. Desligest wor meg sagt y Køuenhaffn saa, at her Mons skulle wille lade aname myn gord for Axsel ²Hans Svoger Axel Clausen Rosenkrantz. opbyrsel, saa har iegh bode solt aff myt godz oc pant set for Axsel geld, saa at Axsel er meg store penge skyllig, om gud vil, at regenskab skal gaa, oc her Mons har sel foet meste parten aff pengene. Kerre Herluff, saa har ieg en gaar y Køuenhauen ved vollen ³P. Chr. Dyre kjøbte 1557 af Niels Fikkesen til Sandbygaard en Gaard ved Volden (Nielsen, Kjøbenhavns Diplomat. I. 429), som Kongen 1559 havde ønsket at kjøbe til Indrettelse af et Farveri (anf. Skr. IV. 567)., som staar meg vc daller, athy wille well gøre oc lade selle meg ham for iiii, om y icke kan faa mere, till hyelp at yndløse mit godz med. Kerre Herluff, der som y icke for solt ham, at Frantz toller ⁴Frants Villumsen, Tolder i Kjøbenhavn og Kannik i Lund (Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Hist. 1537—1621 II. 71 tf.). mote besyde ham saa lenge, han blyuer solt, oc er ieg Frantz toller noglle penge skyllig for det, han wdlagde, men ieg sad fangen der paa slotet, athy wille well gøre oc betalle ham dem aff de, Christofer oc Knud har. Kerre Herluff, wille ieg ge[r]ne, athi wille oc aname mit godz, dog det er rynge. Der som Axsel er paa Hyelmsø, da fryr han seg vell med gordz auel, om fogeden duer noget, thy ieg ved ynthet, huor der om er, vden y vil for gudz skyll lade meg det faa at wyde. Kerre Herluff, som y bade meg, at ieg skulle lade tegne, huad meg fatis til kler till wynter, saa sender iegh ether eth regyster paa, huad mig fatis nw till poske.

Kerre Herluff, beder ieg ether oc for gudz skyll, athy wille ramet then beste naade oc barmhyertighed her med megh, ther ether mugelicht ether(!), thy gud wedh, megh lyder hart, oc y wylle for gudz skyll bestyret med Frantz ⁵Frants Lauritsen, Foged paa Krogen., s. 81saa at han giorde meg thet beste. Oc er ther grønsalt mad noc her paa slotet, den gamle smager icke veil, huem der anden hade. Kerre Herluff, beder ieg ether oc gernne, athi ville senne Frantz vj dalle[r], ath han kan lade sy myne kier, oc huis ober løber, at han thet kan købe meg andet for, om meg trenger. Kerre Herluff, ber ieg ether for gudz skyll, om Frantz maa faa befaling paa at købe meg en pot melck om onsdagen oc en om fredagen oc it eller ij huedebrød at lade syde der y, thy y ved well myn elendigh[ed]z, nød oc tarff, oc det er naturlicht, at alle menisk holle liff oc syel samen det lengste mugelicht er. Kerre Herluff, forlader meg nw for gudz skyll, at ieg saa dristelig raader oc byuder ouer ether wforskylt wforskylt(!) dys vere, gud beyre [thet?] men den euyge gud skall beløne ether b[ode] her oc saa till euig tid, der om skall ieg be[de] gud bode dag oc nat, oc der som noget y myn macht eller formue wore, da ved gud, ieg vor ether det plictig. Her med ether oc ethers kerre høstru oc all den dell, y vell vill, gud almectigste befalendis till euig tid, amen. Skreuet aff Krogen den onsdag for alle gudz helens dag mdlxi.

Peder Christensen
med egen handh.

Item i støck grønt gøt..st ¹Mon Gøttings Klæde? vj aln til eil kiortel oc et andet til boxser oc ner hoser ²Maaske Nederhoser., j fløyels hue sort foret med mor ³ɔ: Maar. vel dyb, saa at hun gor ned for ørnne, iij skyorter, viij aln lereth aln x β til ij pude vor och nogle tøre klede, j mantel ⁴Mantel, Kappe. Meningen er vel den, at han ønsker saa mange Skind, som der gaar til en Kappe. Iam skynd ath fore den grøne kiortel med, ij aln røt engelst till en vllen skiort och en bryst dug, ij par toffel, eth saa stort, at iegh kan faa ij par hoser der y, ij par Køge hanske, man for dem fal y helig gestus boder. s. 82och vi aln gyøen ladh ¹Meningen er maaske Gvldenlad, et vist Slags Guldtrækkerarbejde (jvfr. Udtrykket: at væve, at slaa Guld i Lad). aff de bredeste till ij hose bondh, j mantell wildkate foder til vllen skyorten oc bryst dugen at lade fore med. Kerre Herluff, lar fly megh dete for gudz skyll, oc flyr det saa med Frantz, at han lar gøre meg det andet ferdight. Kerre Herluff, ramer mit beste for gudz skyll, iegh vill heller syde y det blotorn endh her.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XII. 32. Brevet er meget beskadiget.