Trolle, Herluf BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Trolle, Herluf (1564-07-05)

5. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Sender udførlig Meddelelse om Indholdet af, hvad han har overdraget Ludvig Munk og Lave Brockenhuus mundtlig at berette i Kjøbenhavn. Peder Huitfeldt skal med paa Rejsen til Rostock; Lave Brockenhuus og Ludvig Munk drage nu afsted.

Kere her Magnus, ganske gode wen, ieg tacker theg ganske kerligen for alle welgerninger, wiill oc altiid fynndis s. 185ganske god willig tiill att fortyenitt, y huor ieg kandt. Kere her Magnus, ieg haffuer optegnit nogen artickell ¹I sit Brev af 2. Juli (Nr. 70) til Kongen melder Herluf Trolle, at han har afsendt Ludvig Munk med mundtligt Ærinde, om hvis Beskaffenhed den Brev Nr. 71 vedlagte Seddel giver Oplysning. For at give Mogens Gyldenstjerne nøjere Underretning om Ludvig Munks Ærinde skriver Herluf Trolle nu nærværende Brev, i hvilket han behandler Sagerne nogenlunde i den Orden, hvori de nævnes i den omtalte Seddel. Under 11. Juli tilskrev Kongen Herluf Trolle et langt Svar paa det af Ludvig Munk forebragte, hvilket Svar giver saa megen Oplysning til nærværende Brev, at det her maa meddeles fuldstændigt efter Tegn. ov. alle Lande VIII. 66 ff:
«Vor synderlige Gunst tilforn. Vider, at Vi have med Os elski. Ludvig Munk, Vor Hofsinde, bekommet eders Skrivelse og hvis mundtligt Hverv I med hannem Os tilbyder, have Vi naadigste forstandet. Og til det første, som I formelder om den Tid, I trøste med Vor Flaade at holde Søen, som kan være i sex eller otte Uger, og begjærer at vide, hvad I midlertid foretage skulle, da have I selver at betænke, at det vilde falde Os besværligt at kunne stille eder fore Form og Maade, hvad I skulle udrette, efterdi Vi ikke vide den Lejlighed eller hvad sig tildrage kunde, men Vi ville dermed alting stille og sætte udi eders egne Hænder det videre at betænke, og tvivle aldeles Intet, at I jo udretter og foretager det, som Os og Riget kan være bestandigst og gavnligst saa meget muligt er. Om de 8 smaa Skibe, som I agte at lægge i Vinterlag under Gotland, ville Vi Os betænke, og inden den Tid skulle I fange Vort Bud og Skrivelse, saa formode Vi og Brev og Besked fran eder, og eftersom Lejligheden sig begiver, kan man da med alting bestille. Hvis som gives tilkjende om de svenske Fanger haver Vi allerede tilskikket eder Vort Brev og Besked; forse Os, det nu er kommet eder tilhænde, derefter I eder ville rette; efterdi at de lybske haver bevilget Os fornævnte svenske Fanger, maa I paa vore Vegne give den lvbske Admiral eders Brev, at hvis Ranson de lybske, efter den Forening Os og dennem imellem ganget er, tilkommer, skal blive dennem betalet, og skulle Fangerne blive tilbørligen holdet, og hvis samme Fanger af de, dennem grebet haver, er lovet og tilsagt deres Liv anrørendes, skal blive dennem holdet. Som I lader give tilkjende, at Os elski. Jørgen Brade for sin Sygdom længer ikke kunde blive til Skibs, og I hannem derfor hjem forløvet have, da er han noksom undskyldt og Vi er med hannem veltilfreds. Det Folk i Rodnebv er ikke raadeligt at lade komme derfran; thi det er befrygtendes, at, saasnart de svenske hører, at Folket kom der bort, rykkede de til og toge ind Byen og gjorde Os der en stor Skade; men dog ville Vi strax med det allerførste tilskikke eder 400 danske Karle og 400 tydske Knægte, dermed I Skibene kunne med besætte i det Sted de andre er bortdøde. Om Baadsmænd have Vi befalet at fordre med Flid; saa mange flest er at bekomme skal eder tilskikkes. Revel at besøge have I selv at betænke, om det kan ske uden Fare; thi Os berettes, at der er fladt Vand og ond Indsejlinge, hvorfor Vi det og ville stille eder selv hjem, hvad eder raadeligt synes. De Skibe, I have anholdet med Salt, som Vi have forløvet at sejle til Narven, derudinden haver I gjort Ret, efterdi den Lejlighed Os berettes; men efter eders Betænkende, naar I have gjort Søen saa ren, at de uden Fare kunne fremkomme, maa I lade dennem fuldende deres Rejse til Narven og ikke andensteds. Eftersom I med Vort Skib Mercurius have ladet handle, lade Vi Os behage, og det første Vore Skibe, som Vi i Norge have, ankomme, ville Vi dennem til eder forskikke. Dersom I blive tilsinds og I faar Tiden og Lejligheden at kunne noget udrette paa Øland, da vilde det gjøres behov, at I flittig lader have Agt og Tilsyn, at de svenske med deres Skibe eder ikke overrasker eller gjører Skade, og have Vi tilskrevet Sveder Ketting og hannem tilskikket Vort Brev og Mandat om Vor Mønt, som der paa Landet af Undersaatterne foragtes, at dermed skal haves et billig Indseende, hvilket Vi alt paa eders overskikket Fortegnelse til Antvort ikke ville eder forholde. Og ville Vi ikke lade at give eder tilkjende, at vil Gud imorgen rykker Vort Folk alt op baade Rytter og Knægte Fjenden at besøge; Gud give sin Segen og Lykke paa Vores Side. Vi havde Intet heller villet end selv udi egen Person fulgt med Folk op imod Fjenderne; nu ville Vort Rigens Raad Os det ikke tilstede, saa haver og Greven af Schwarzburg og Jørgen van Holle raadt Os det fran, hvorfor Vi mod Vor Villie maa blive hjemme. Hvad I kunne udrette Os og Riget til Gavn og Bedste, derpaa ville Vi ikke tvivle, og ville Vi saadanne eders tro Tjeneste og Villighed naadigste bekjende og forskylde. Befalendes etc.», s. 186som ieg haffuer faaid ¹ɔ: faaet, givet. Loduig Munck oc Lage Brockenhuss, att en there ²ɔ: en af dem; de nævnte tvende Mænd sendte Herluf Trolle hjem i forskjellige Ærender (jvfr. ovfr. S. 176); de rejste samme Dag, som dette Brev blev skrevet (jvfr. Slutn. at Brevet)., huilken ther komer tiill Københaffn, att hand skulle beretthe thig ther vtj. S[aa] wiille ieg icke ladit, att ieg ioo wiille sc[reffue] theg nogit meni[n]gen tiill ther om.

1. Om [uj eller] viij vgers bestelling ³8 Ugers Bestilling, Flaadens Bestilling, Indrettelse paa 8 Ugers Orlogsfærd. ther om er ….. saat(?). Ieg sher icke, att kong. mtt. k[and ti]ll gaffns holle all s. 187thenne orloffs flode y søen lenger enn ij maannitther, for thij att nogen aff skyben tolle thett icke, och segell oc redskaff forderffues, tog och ancker gaar bortt, som y fiord er skedt. Huad skaade thett geffuer, haffuer kong. mtt. wel fundit y iaar, oc will och befyndis frem y bedere, om skijben bleffuer saa lennge vde som y fiordt.

2. Om viij smaa skiiff Gullandt(!) er mit forsatt, att kong. mtt. wiille forordenere, att viij skijff skulle bliffue y wijntther vnder Gullandt oc forordeneres fetallij y tiide tiill folkett, tha kunde the well waarit ¹ɔ: vare det, passe paa det., att icke monge skulle kome aff Suerrige eller att Nerffuen, Reffuil ²Narva, Reval. eller anden steds, oc ther som att, gud forbijudet, att thenne fey de skulle waare lenger, thaa waare oc altiid same skiff nermer wed handen oc kunde giøre fyender altiid skade oc affbreck om vijntther oc foraarit, tiill saa lennge att adell floden ³ɔ: Adelflaaden, Hovedflaaden. kome vdt.

3. Huor hollis skall om werdt. Ther om tyckis mig, att thesse lybske holler nogit mere aff thom selffue, enn ligeligt er, wiille ther forre gernne, att kong.[mtt., min] alder naadigste herris werdt motthe ….. nogit hoss the lybske, saae thett oc gt[rne kong.] mtt. lode sig …. nogit wære …. Ther the lybske skulle nu slaa kong. mtt. thette vd ⁴ɔ: afslaa. om thesse fanger, Iacop Bagge, thaa haffude ieg ther ontt aff, thij thett skall fyndis mit sandhedt, att kong. mtt. flode haffuer giortt ther tiill thett, rett er, oc saa stortt arbedt som the lybske, dog the lybske haffude thend lycke, atthe kome forre om bordt, the borde dog icke enne, thij Otthe Rud borde mit, oc ieg waar ther icke heller langt fraa ⁵Lybækkerne nærede det Ønske for sig selv at beholde de svenske Fanger (jvfr. ovfr. S. 151), uagtet Otte Rud — som Herluf Trolle baade her og tidligere (jvfr. Brevet Nr. 60) hævder — deltog i Admiralskibets Entring. Selvfølgelig var det Kongen meget om at gjøre ikke at overlade sin Forbundsfælle saa vigtige Fanger som den svenske Admiral Jacob Bagge m. fl., og paa Kongens Henvendelse til Lybækkerne overlode de da ogsaa Danmark Jac. Bagge, Arvid Trolle og andre; ved at meddele Herluf Trolle dette i et Brev af 8. Juli (Tegn. ov. alle Lande VIII. 59 f.) sendte Kongen Lvbæks Magistrats Skrivelse herom tilligemed dennes Ordre til den lybske Admiral om at overlevere Herluf Fangerne. Han skulde derefter strax i god Forvaring sende dem til Kjøbenhavn..

s. 1884. Om thett folck y Rottnneby ¹Jvfr. ovfr. S. 165, hvor Herluf Trolle ytrer Ønske om at faa Forstærkning af det i Ronneby liggende Mandskab.. Thaa er vij saa suage paa folck, vden wij faar folck, thaa kand wij ingen land gang giøre paa Ølandt. Dog tror ieg icke anit, end thi Ølender komer tiill oss oc geffer oss brandskat, thett første vij komer ther vnder landit.

5. Om folck a b c. Ther med meener ieg, om vij icke kunde faa andet folck, om vij tha kunde faa thend x mandt aff Sieland ²Nemlig af det i Sjælland udskrevne Mandskab..

6. Om thett reffuelske faare wandt att søge. Thaa er meeni[n]gen, att thett førsthe møgeligt er, att vij finger saa migit øll, att wij k[u]nde neppesthe holle oss mit, thaa wille vij løbe vnder Ølandt oc forfaare, huor the ære [tiill]ssynde, ther wij oc ronsterede ther ….. andit, thaa acter vij, atthe ….. [s]kulle ther aff fortornis, och ko[mer] ….. for ygen, thaa wille vij søge thom oc mit guds hielp legge thom nedt oc faa offuerhand offuer thom. Ther the oc icke wille kome her for, thaa wille vij mit førsthe vyndt setthe waar kaas langs vd mit skeren oc hen att thett reffuelske faarevandt oc optage, huad suenskt vij kunde fynde, oc ther mit kunde alle danske oc lybske kome fraa Nerffuen, som ther nu ligger ³De Hindringer, Sverige lagde for Danmark og Lybæk med Hensyn til Handelen paa Narva, gave ikke mindst Anledning til Syvaarskrigens Udbrud; da Russerne havde bemægtiget sig Narva, lovede nemlig Erik XIV Reval, som 1561 var bleven besat af svenske Tropper, at hæmme den siden 1558 opblomstrende Handel paa Narva og ikke at stadfæste Hansestædernes Privilegier i Sverige, før de ophørte med Handelen paa nævnte By, ja han forbød endog Stæderne aldeles at sejle paa Rusland; for yderligere at sikre sig, at der ad denne Vej ikke skete nogen Tilførsel til Russerne, lod Kong Erik fra 1562 optage alle danske og lybske Kjøbmandsskibe, der fore til Narva og forlangte, at Frederik II skulde forbyde danske Skibe denne Fart (Rørdam, Hist. Kildeskr. II. 251 f. Histor. Bibliotek, utg. af Silfverstolpe, VI. 425, 427 ff.). Dette Forlangende kunde Kong Frederik selvfølgelig ikke gaa ind paa; og de svenske Overgreb maatte saa meget mere opbringe ham, som den Anskuelse, at den danske Konge var Østersøens Herre, netop i dette Tidsrum fæstnede sig mere og mere (jvfr. Fridericia, Danmarks ydre politiske Historie 1629—1660 I. 12 ff.)..

s. 1897. Om the Nerffuer faarer mit salt. Thaa sijges thett, att for Reffuell haffuer the reffuelske oc suenske nogen smaa skijff oc wacter thett nerffueske faarevandt, oc mand holler thett th[er], for att ther komer ingen till Nerffuen mit store skiff vden the suenskes villij. Huis ieg ther for her y skall giore, thij her komer huer dag salt skyff, segler ther heden mit kong. mtt. pasbordt. Nogen haffuer ieg her anholdit mit beste lemppe ¹Angaaende dette Punkt svarer Kongen i Brev af 8. Juli: «Hvis I melder om de Skibe, som med Salt ere forløvede paa Narven havde Vi vel det kunnet det betimen forandret, dersom noget derom havde været fordret. Men herefter ville vi forskaffe det, at ingen paa det Farvand skal stedes at løbe.» (Tegn. ov. alle Lande VIII. 68)..

8. Om Mercuri[u]s. Thaa er hand lack, att ieg nødis tiill att lade ham løbe y Bodekuell [att hie]lpes ²Skibet Mercurius’ Chef var Peder Ottesen Huitfeldt (jvfr. ovfr. S. 142). Bokull eller Bodekull, en bekjendt god Havn i Blekinge, hvor senere Carlshamn anlagdes..

9. Om skiff v ….. att kong. mtt. viille sende (?) ….. [ti]ill floden, thett første the kom ….. ³Modtageren, som i Randen kortelig har angivet hvert Stykkes Indhold, skriver her: dy skyb tyl Nory er sent.

10. Om Iacop Bagge er, att kong. mtt. ville fordere paa ham, at hand motthe kome tiill Københaffn. Hand er nu paa Bori[n]gholm. Thend lybske omerall haffuer giort mig handtastning, att hand mit the andre skall bleffue tiill sthe, tiill saa lenge att kong. mtt. mit the lybske bleffer ther ens om.

[11.] Thend artickell om Iorgen Brade er, att hand war saa siug, att ieg motthe forløffue ham att drage hem ⁴Jvfr. ovfr. S. 159..

12. Kere her Mag[n]us, ieg haffuer nu tagit mig selft s. 190om at ware prouantthemester. Ieg will oc sende thig regesther paa alt, her er komit, mit thett førsthe ieg sender alle tome tynder hiem mit proua[n]ttheskyben. Thette sudveste veder haffuer hollit saa hartt, att the haffuer icke kundet komit till b ….. ygen.

13. Kt[re her Mag]nus, wille the bestellit, atther …. ….. slaes att alle, som ere ….. skijben oc are till paas yg[en a]tthe strax komer huer tiill sitt skyff ygen ¹Modtagerens Indholdsangivelse: At ter matte om slais som er tyl pass, dy drage tyl skybis. Meningen er den, at han beder om, at de som syge hjemsendte, der nu maatte være blevne raske, snarest maa blive udsendte til Flaaden igjen. Efter Udtrykket synes det at skulle afgjøres ved Lodkastning, hvem der skal tilbage til Flaaden..

14. Item att Knud Screffuer ²Knud Pedersen, Skriver paa Kjøbenhavns Slot (jvfr. ovfr. S. 90). sender mig ett vist mantall paa huertt skijffs folck, som hand haffuer geffuit pendinge, tij ieg formercker, att some bodsmend tager pendinge paa thv eller iij skyff, oc att ther handlis icke rett mit. Naar ieg faar regester, vill ieg wil fynde noger ther aff, oc nogen ieg haffer fundit.

Kere her Magnus, ieg kand icke ladit att screffue thig tiill, thij ieg wed, atthv meentt meg altyng hulleligen, oc thw skalt oc fynde thett same hoss mig mit guds hielp. Ieg beder oc gerne, atth [thv] vilt holle mig myne scriffuelsser tiill gode oc hielpe tiill beste, huor behoff giøres. Thv est thend, ieg wiill lyede oc tyenne y alle maade, oc ieg tacker thig for tynne thro raad oc gode scriffuilsser. Giør will och syg Anne mange gode netther oc myn tyenesthe. Wiltu oc sye tynne døtther mange gode netther paa myne vegne. Hues ther(!) ieg kand giøre Frandz ³Mogens Gyldenstjernes Søn Frants, der var aflagt med et Kannikedømme i Lund (Kancelliets Brevbøger 1556—60 S. 168) og havde studeret i Wittenberg (Ny kirkehist. Saml. I. 474, IV. 85 ff.), optraadte senere paa en saadan Maade mod sin gamle Fader, at Kongen maatte lægge sig imellem (anf. Skr. VI. 388 ff. Kirkehist. Saml. 3. R. III. 216 f.). Ved denne Tid gjorde han Tjeneste paa Flaaden. tiill gode, skall icke bliffue Iatt. [Her] mit thig gud befiilendis. s. 191Ex kong. [mtt. orloffs] flode onsdagen thend 5 iullij md[lxiiij under Borin]gholm.

Herloff Trolle.

Kere her Magnus, wiltu geffue kong. mtt., myn alder naadigste lierre, tiill kende, att thett bleff saa foranderit mit thend r[e]ysse tiill Rodstock, att epther thij att Mercurius skall att Bokull oc ther settis en ny plancke vtj, thaa lader ieg Per Huittfeld trede ind paa Morean tiill Envoll Krusse ¹Skibene Morianen og St. Jørgens Bojert vare af Herluf Trolle udsete til at sejle til Rostock (jvfr. ovfr. S. 176)., for Peder er beskeden ²ɔ: forstandig., oc thett er dog wittig folck att handlle mit oc vegtic sag, oc will oc handlis beskedenlig mit thom. Ther(!) er bedre, att ieg er thend onde oc kong. mtt. thend gode. Peder Huitfeld haffuer intit att forsøme ther mit, epther att hans skifl skall tiill Boekull. Rett nu skall Peder løbe aff till Rostock. Thette »er thett forste sud osthe veder, vij haffuer haff[t] y v y [ger]. Fetallj skijben løber… ….. Datum onsdagen thend ….. slog epter meddag thett …… screffuit y dag till forn y morges mellom iiij och v. Lage Brockenhuss oc Loduig Mu[n]ck løbe tiill Somershaffn ³Sømmershavn, nu Cimbrishamn i Skaane. y dag, ty veritt waar y mod. Køkerettz ⁴Henrik Köckeritz, en dansk Skibsfører, der senere blev tagen til Fange af Svenskerne. kom hiid rett nu.

Siig Byrge oc Anne oc aile god[e] wener ma[n]ge gode netther paa myne vegne.

Udskrift: Erliig och welbijrdeg mand, lier Mag[n]us Gyldensternne tiill Stierneholm, ritther, kong. mtt. stattholder paa Kobenhaffn, syn ganske gode wen ke tillscreffuit.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXVII. 74. Brevet, der er en Del beskadiget, har Paategning om at være modtaget 10. Juli.