Trolle, Herluf BREV TIL: Gyldenstierne, Mogens FRA: Trolle, Herluf (1564-07-20)

20. Juli 1564.

Herluf Trolle til Mogens Gyldenstjerne.

Han beretter den sidste Uges Krigsbegivenheder og udtaler sin Bekymring over Lybækkernes Modløshed. Beder om Tilførsel af Proviant og Skibe. Om Lybækkernes Besværinger med Hensyn til Farten paa Narva. Han beder indtrængende om Forstærkning med Mandskab, da Flaadens Besætning er meget udtvndet. Om de svenske Fangers Skjæbne.

Mijn ganske wen lige helssen och kerlige tack sigelsse for alt gott altiid forsendt mit waar herre. Kere her Magnus, giffuer ieg thig wenligen tiill kennde, att vij nu sijden y thaarsdags affthen haffuer vij(!) søgt vnder Thijslands sijde epther the suenske oc her vnder landit, mein,s gud haffer icke willit saa haffuit, att vij skulle saffnis 1. Mig hobes, att waar skyll skall icke fyndis, som vest skall befynndis. The suenske fynge nogen aff the lybske Nerffuer faarer, oc kand ieg icke screffue, huor tijranligen oc vmenskeligen the s. 222haffuer handlit mit thom mitt mord, brand oc martther, som the haffuer giortt aff thom, syden the haffude fangit thom, huelkiit gud will vesseligen straffe thom fore. Kerre her Magnus, ieg kand icke sc[r]effue, huor mestrøstige tiisse lybske ære, oc er befryctendis, att huor som att vij komer for fyenden, att vij føge hielp skulle haffue aff thom, oc the beklage thom hartt bode for thene suare siugdom och anden brøst, tijsligiste att vij skulle waare for suage tiill att angrebe waare fyender. Oc ieg haffuer icke rynge moye oc sorig for thene handell, dog gud ware loffuit, att aile waare haffuer ett gott mod, oc meg tuilier intit, att gud io will hielpe oss oc geffue oss seyer oc offuerhandt. Thett er oc att befry[c]tthe, att tijsse lybske icke lenge bleffuer eus 1, oc sher vd, som ther wiill komme myttherij, huilkit gud forbiude. Y gaar holt ieg raadslag, thaa gaffue the therres brøst tiill kende, att the icke kunde løbe lengere end hiid, for the bleffuer anderledis stafferiitt. Saa ere vij oc saa baare for øll, ærtther, gryn, att vij icke heller kand løbe langt, for vij bleffuer beder forsørgitt. Beder ther fore ganske gernne, att hyd motthe sendis mit thett førsthe, som Biorn Anderson 2 selff wed beskeed om att her fattis, och Lage Brockenhuss 3 oc will haffue geffuit tiill kende. Kere her Mag[n]us, atthe skeff, y Norge er, atthe motthe kome hiid mit thett første, ther ligger stor macht paa. Kere her Magnus, disse lijbske are saa saare vtollige offuer, att kong. mtt. haffuer forloffuit saa mange att løbe paa Nerffen, oc the ere icke helder tiillfreds mit therres egen med borger, som thijd segler. The haffuer begeritt aff mig paa thett hordeste att anholde tijsse, som haffuer kong. mtt. breffue oc forloff att segle. The berober thom att skulle ware andett till sagt. Ieg beder gerne, att ieg maa faa besked, huad ieg skall gøre, entthen lade seglle eller anholde, me[n]s skulle mit raad gelde, tha skulle Sundit lyckes for aile Nerffuer faar och aile Reffels faare.

s. 223Kere her Magnus, ieg kand icke screffue, saa suage som vij ere paa folck, tijswerre, tredie paarthen are vij suager paa folck, eend wij vare, vij løbe vd. Haffude ieg icke faidt thette bor[i]ngholmske folck 1, thaa haffude ma[n]ge aff skeffuen icke saa mafnlge bodsmend, atthe kunde waare therres redskalf megtig. Y faar alt att sende mig folck, bode bodsmend oc krigs folck. Vij kunde will behelpe oss mit thett vdgiorde folck aff Sieland aff Krogens len, nørre Syelandt oc andersteds vdgiorde bønder. Haffde kong. mtt. icke hafft thette danske folck till søes y iaar, thenne dag haffude mafnjd fortrøtt thett mit stor skaade. Y huad raad ther bleffuer, tha sender oss att(!) thett same da[n]ske folck en v eller vjc mandt. Thv kant icke tro thett besuering, the lybske haffer mit therres folck. Ieg motthe vndsetthe thom mit nogit aff thette bori[n]gholmske folck paa therres skyb. The beklager thom att haffue møst mere end halff paartt therres folck, oc therres folck wille haffue slagt monit, for the søger fyenderne, y huor the ther forligis om 2.

Wij ere ick[e] end nu till ens mit thend lybske amerall om thijsse suenske fanger, dog hobes mig tiill, att vij komer offer ens mit thett førsthe, som ieg will yder mere screffue thig besked om.

Kere her Mag[n]us, thett begynder att holle hartt for mig mit fisk, øll, gryn oc ertther, tij ieg fetaller 3 vnder tijden andere, som er Dyrkøb 4, thend fynske skude och bode, som komer till meg aff Gulland oc andersteds mit beskedt. Nu thette Mores Randzoes skyff, thett skall oc gaa rett till mit guds heelp, saa megit som ieg kand raade, oc ieg tacker thig kerlige, atthv saa flijtig haffuer forskaffiit oss wor nodtorflt, oc beder gerne, attv wilt oc saa gøre her epther. Oss trenger nu hardest. Kunde vij nu faa s. 224vndsettning mit thett første, thaa hobes mig mit guds help att søge fyenden oc mit guds heelp att neder legge thom. Att gud thett skall giøre, haffer ieg ett gott mod tiill. Ieg kand icke saa alting screffue, thij sender ieg 1, som skall munligen beretthe thig all leyligheden. Kere her Mag[n]us, thv skalt mit guds heelp altiid fynde mig, som sagt er, oc y huor ieg kand tyenne thig oc thijnne, skaltu icke haffue tuilff paa, oc will ieg her mit haffue theg gud befalendis. Giør will oc sig Anne og tyne døtthre ma[n]ge gode netther paa myne vegnne. Ex kong. mtts. orloffs flode torsdagen thend 20 iullij mdlxiiij.

Herloff Trolle.

Udskrift 2: Erlig och welbyrdig mand, her Magnus Gyldenstierne till Stiernholm, ridder etc., kong. may. till Danmarcks stadtholler paa Kiøbenhaffnn, min besynderlige gode wen gandske wenligenn till skreffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Mogens Gyldenstjernes Arkiv I.