Trolle, Herluf BREV TIL: Frederik 2. FRA: Trolle, Herluf (1564-09-01)

1. Septbr. 1564.

Herluf Trolle til Kong Frederik II.

Den svenske Flaade ligger nu i Kalmar Sund, hvorhen han agter at følge den. Han har lagt Plan om at opsnappe Nils Gyllenstjerna. Lybækkerne have atter beklaget sig med Hensyn til fremmede Skibes Sejlads paa Riga og Narva, hvilken han tilraader at indskrænke. Om den store Sygelighed paa Flaaden.

Etthers kongl. maytt. myn gandske ydmøgelige och vnderdanige tro tieniste nu och altiid forsend met wor herre. Giffuer ieg etthers kongl. maytt. ydmøgeligen tillkiende, att her kom y gaar en aff di fem pincker vdigien, som ieg haffde vdsend att bespege thend suendske flode, och folckid siger meg, att thend suenske flode ligger ind y Kalmar sund inden for Iumpfruen 1. Ther fore will ieg nu mett etthers kongl. maytts. orloffs flode løbe did, om gud wille endnu giffue oss seyer och en goder ende paa thenne kriig. Att thett her till dags icke er kommen till ende, er wisseligen gudz gierning, thi ther haffuer werit aarsage nock till y aar. Huad gud end nu will giøre, er thett tiid att bede hannum om, men ieg frøcter, att thett oss icke skall were s. 261raad att giffue oss for wiid ind i sundit for klipper och skeerenn skyld, mens ieg kand dog intid wist skriffue ther om, thi naar wi seer leyligheden, och gud giffuer raad, tha wille wii giøre, huad gud giffuer oss y sinde, nest gudz hielp etc. Ieg giffuer etthers kongl. maytt. och ydmygeligen tilkiende, att di lybske haffuer sagt meg, att Niels Gyldenstierne, thend suendske cantzeler, skall were formodendis, och will stiele sig ind y Suerige fra Anklam eller en stedtz fra thend pommerske siide. Ther fore haffuer ieg afferdigt Oluff Trundzsen och en aff de franzøsiske pincker, som skall løbe och holle seg altiid langs thend pommerske siide, om de kand komme y Niels Gyldenstiernes eller nogen aff the suendskes fare wand och hindre thennom etc.

De lybske haffuer werit hoss meg och giffuit tillkiende, att ther skall brugis megen practicker formiddelst thend segeladtz paa Riig och Nerffuen, och haffuer de lybske andwordett meg tuende copier, som thennom er sendt, huilcke ieg sender etthers kongl. maytt. her indeluct. Her haffuer och weritt nogen Hollander y thesse dage, som haffuer lad seg høre, att de haffuer kiøbt thennom toldsedle, och mener, att de megitt besueris offuer theris told och rette gammell sedwane. Thisse lybske och østersche kiøbmend lader thennom høre, att de mue saa well segle till Nerffuen och Riig, som Hollender och andre. Och huor som thet icke kand drage etthers kongl. maytt. nogen synderlig sum, tha troer ieg, att thett skulle were bedre, att mand icke toge pendinge, mens forløffuid ingen att segle østenn mere end Dantzig eller Konigspergk. Mens thersom att ett almindelig forbud kunde skee mett lempe, att ingen seglede gennom Sunditt øster paa mett salt vden alleniste the østersche skiib, som nu vd ere, tha maa well skee, att ther aff toris 1 giffue aarsage till en stor sum pendige eller och hielp och biistand y mod fyenderne, och att alle østersche steder vndsloge seg 2 thend suendskes handel, tiill saa lenge att then hersom feyde s. 262faar en ende. Ther som etthers kongl. maytt. wille skriffue the pomerske stæder till, att de vndsloge seg etthers kongl. maytts. fyender, tha troer ieg icke anditt, att de nu skulle snarer giørett, end the nogen tiid tillforn skulle haffue giort thett. Ther etthers kongl. maytt. och saa wille begieritt aff de Stralsunder, Gripswolder och Anklam, tha tilstede [the] thett well, att etthers kongl. maytt. haffde ther en einspenniger 1 eller en anden borgere liggendis y huer by, som ther kunde ligge och høre, hues suenst ther almindeligen handledis etc. Och will her mett haffue etthers kongl. maytt. mett siell och liff till ett langwaritt, roligt regementhe och en erlig seyerwinding offuer alle etthers kongl. maytts. fyender och vwenner gud almechtigste befalendis. Aff etthers kongl. maytts. amyrall skiib vnder Borringholm fredagen thend 1. septemb. anno domini 1564.

Etthers kongl. maytts.
vnderdanige, tro tyenere
Herloff Trolle.

Etthers kongl. maytt. kand icke tro thend store siugdom och skrøbelighed, her er ebland thett arme folck, saa att skipperne paa Iompfruen och Krabbatten haffuer werid hos meg och beklaget seg, att hues de icke fanger nogen bodtzmend, tha faa de slett at antworde skiibid op. Ther fore er ieg nød till att tage thett folck fra Normanden 2 och sette them paa de andere skiib.

Udskrift: Høgbarenn forste, stormechtigste herre, herr Frederich den andenn, mett gudtz naade Danmarckis, Norgis, Wendis och Gottis konning, hertug udi Sleswig, Holstein, Stormarn och Ditmersken, greffue vdi Oldenborgk och Delmenhorst, min allernaadigste herre och konnig, vnderdanigen.

Aftryk efter Danske Magazin III. 285 ff.