Ulfstand, Gregers Truidsen BREV TIL: Trolle, Herluf FRA: Ulfstand, Gregers Truidsen (1565-02-20)

20. Febr. 1565.

Gregers Ulfstand til Herluf Trolle.

Om forskjellige Mageskifter, han dels har gjort, dels ønsker at gjøre med Herluf Trolle, hvis Gods i Vendsyssel det er ham meget magtpaaliggende at erhverve sig.

8 7 ²Disse Tal skulle maaske betyde «Hjælp Gud», idet Brevskriveren i Stedet for Bogstaverne H. G. har sat deres Numer i Alfabetet.

Myn ganske venliigh helssen altiidtth forsendtt mett vor herre. Kiare Herloffh Throlle, besynderliig gode ven, bettacker iegh eder ganske høgeliigen och gerne for altt gott, som y migh stedse giortt och beuist haffuer, huilckit y skulle altiidtt fynde mig ganske godttuilligen thett hos eder att forskylle och forthiene vdi alle dhy maade, y migh tiill sigendis vorder, vdaff myn rynge magth ³Gregers Truidsen Ulfstand til Torup, Barsebæk og Gl. Estrup, — Broder til de ovfr. S. 140 omtalte Brødre Jens og Niels Truidsen og til Ide Ulfstand. der var gift med Birgitte Gjøes Broder Falk — gjorde Tjeneste i Hæren og blev i Slaget ved Svarteraa 20. Oktbr. 1565 tagen tilfange af Svenskerne; i Febr. 1566 fik han med flere andre Fanger Orlov paa tre Maaneder for at drage til Danmark og underhandle om Fangernes Udvexling; da deres Hverv imidlertid ikke lykkedes, maatte de efter deres Forpligtelse vende tilbage til Fangenskabet, hvorfra Gregers Truidsen først udløstes i Decbr. 1568 (Hist. Tidsskr. 5. R. II. 618 f., 633). Han døde 12. Jan. 1582; gift med Karen Banner, † 1611, Datter af Erik Banner til Asdal og Mette Rosenkrantz (Danmarks Adels Aarbog 1885 S. 49).. Kiare Herloff s. 304Throlle, giffuer ieg eder venligen att vidhe, att ieg her vdi Malmø haffuer anamytt eders scriffuelse mett eders thiener Peder Scriffuer oc eders gode meningh ieg vell forstaytt haffuer om disse mageskiffte, som er gangen y mellom eders kiare hustru fru Berette oc myn kiare hustru y begis voris fraa vereise, desligist om disse mageskiffte, som ieg selff giorde y Kobenhaffn mett eders kiare hustru, oc ieg icke kunde fry ¹ɔ: fri, give til fri Raadighed. eder samme gotz. Ffor same orsag skyldt er dhett bestandis bleffuen, oc der vdt offuer haffuer begis voris kiare hustruer giortt et mageskiffte paa nogit gotts y Vensøsell oc Sielandt paa it tocke ²ɔ: paa et Tykke, d. v. s. foreløbig, ikke endelig. paa begis voris gode behagh, till gud ville, att vy selff komme tiill stede y landith yghen. Kiare Herloff, oc der hos sender y mig eders thiener Peder Scriffuer oc it magesk[if]te breff paa dise thuende gorde y Sielandt oc Vensøsell ³Ved Brevet ligger et Ark Papir med Herluf Trolles Paategning: Greers Vlstandt gods hand bijuder mig tiil maglav; dette Papir indeholder en Fortegnelse over Afgifterne af 2 Gaarde i Gummersmark (Bjeverskov Sogn og Herred), som Gregers Ulfstand tilbyder Herluf for dennes fire Gaarde i Vendsyssel; skulde der udkræves mere, tilbyder han en Gaard i Snodstrup, Ølstykke Herred. Paa et andet Papir findes Opgjørelse over Herlufs Gods i Vendsyssel, hvilket bl. a. var blevet udlagt Birgitte Gjøe paa det Skifte, der 22. Marts 1560 holdtes paa Gunderslevholm efter hendes Broder Eskild (Rigsark., Topograf. Saml., Herlufsholm Nr. 3) — nemlig to Gaarde i Vodskov (Hammer Sogn, Kjær Herred), en Gaard i Sønderlev (Skallerup Sogn, Vennebjerg Herred), en Gaard i Skjørpinghede (Tolne Sogn, Horns Herred) og en Gaard i Tamholt (Volstrup Sogn, Dronninglund Herred) — og Gregers Truidsens Gods, der kunde mageskiftes derimod, nemlig to enstede (ɔ: enlige) Gaarde i Paarup (Tune Herred), en Gaard i Snodstrup, en Gaard i Nyrup i Voldborg Herred og en Gaard i Nørre Hyllinge i samme Herred., att ieg s. 305ville dhett besegle, oc siden ville y forvnde mig dhett andeth gotz y Vensøsell for nog[e]n anden for fyllist oc vederlag for nogen anden(!), saa kan ieg eder icke fultacke oc eders kiare hustru, ieg haffuer iu steds dhett altiidt bode aff eder oc hyne dhett(!) beffunden. Kiare Herloff, saa vill ieg her mett giffue eder venligen att vidhe, att ieg icke kan besegle dhett breff paa disse thuende garde, orsag fordi myn kiare hustru er icke her tiillstede, men ieg ventter hynne hydt huer dag mett gudz hielp, oc er myn venligh bøn tiill eder nu som tiillfor[n], att vy maatte bekomme samme eders gotz tiilhobe y Vensøsell ¹Gregers Ulfstand ejede vistnok Høgholt, Horns Herred i Vendsyssel (Secher, Danske Herregaarde X: Høgholt), hvilket forklarer hans Lyst til at samle Gods i denne Landsdel; hans Enke skriver sig «til Høgholt»., der for haffuer ieg giortt mig stor skode ²Der kan her, ligesom den følgende Side Linie 7, næppe læses andet end «Skode», der vistnok er en Fejlskrift for Skade. for den gardt y Porup, som ieg nocksom vill beuise mett Sten Rosenspare, paa dhett ieg ville vnde eder nogitt, som gott vaar oc eder kunnde ocsaa lige beleglit. Ieg haffuer giffuit oc tagit samme gotz y syskenskiffte huer iij β grott for it Sielandts pd. korn oc der tiill tagit gotz y Hallandt aff Sten yghen oc der tiill mett tagit peninge aff Sten for nogit, som Sten Rosenspare icke haffde saa rynge gotz att giffue mig y ghen, dog var dhett icke vden viij eller x skeper kom paa att gøre ³Det synes heraf at fremgaa, at Paarupgaardene ere blevne Gregers Ulfstand udlagte ved særlig Anstrengelse fra hans Side paa Skiftet af en Arv, hvori baade han og Sten Rosensparre vare lodtagne; det var da vistnok Arvelodder, som tilkom deres Hustruer (Karen Banner og Mette Rosenkrantz Olufsdatter), der vare Sødskendebørn.. Kiare Herloff, saa haffuer ieg giortt megit her tiill, paa dhett ieg ville gerne haft eders gotz y Vensøsell, besynderlig den gardt y Vodtskou, dhy andre haffuer ieg icke stortt behoff, men dog vill ieg icke begerit, vden dhy føls adt, thy ieg vedt, att huem dhett(!) skall haffue dhett enne, han skall haffue dhett andit mett, dhett vaar eder icke heller andit att s. 306rode, oc vill ieg en nu fly eder en godt gordt y Snolleloff ¹Snoldelev, Tune Herred. y samme herit, Parup y legir, hartt vedt Roskill, oc huadt dhaa eder beløber mere, vill ieg mett guds [hielp] vell bekomme att lige mere vdt, saa ieg skall gøre eder godt fyllist bode eyndom oc rentte, oc thror ieg eder ocsaa veil, att y erre icke vider begerindis, thy skall dhett ontt vere, dhaa kan y bedre tolle oc lide en rynge skode, en ieg kan ²Gregers Ulfstand benyttede sin Orlov fra Fangenskabet i Sverige til at bringe sit Mageskifte i Orden, og 5. April 1566 er det Mageskiftebrev udstedt i Kjøbenhavn, hvorved Birgitte Gjøe overdrager ham en Gaard og et Boel i Vodskov, en Gaard i Skjørpinghede, en Gaard i Sønderlev og en Gaard i Tamholt: til Gjengjæld udlægger Gregers Ulfstand følgende sjællandske Gods til Fru Birgitte: to Gaarde i Paarup, en Gaard i Snoldelev, en Gaard i Gjørslev og en Gaard i Nørre Hyllinge (Boesen, Herluf Trolles Levnet og Bedrifter S. 155—58). De to Gaarde i Paarup kunne endnu paavises, forsaavidt som de nu danne Hovedgaarden Gjeddesdal, oprettet 1672 af Kansler Holger Vind (Pontoppidan, Danske Atlas II. 373. Secher, Danske Herregaarde XV: Gjeddesdal).. Kiare Herloff, saa vill ieg nu lade altyng bestaa, men ieg vill gøre mytt beste oc bruge ven og vens ven tiillit att fange forloff att drage selff offuer tiill eder mett thett allerføste oc dhaa gørit tiill en endeligh ende mett eder, saa y skall tacke mig got, oc y alle dhy made, ieg kan thiene eder heller eders kiare hustru, vill ieg fyndis redobon och godtuilligen vdi aile dhy madhe, y mig tiill sigendis vorder, vdaff myn rynge magth. Och vill her mett haffue bode eder og eders kiare hustru den alsomegtiste gud beffalendis. Datum Malmø neste sondag effter fastelagns sønndag anno domini mdlxv.

Greers
Vlstandth.

Udskrift: Erliige och velbyrdiighe mandth Herloff Throlle tiill Herloffsholm, vor allernodiste herris øffuerste amirall, myn besynderlig gode ven, venligen sendis thette breff vdij egen hondth.

Orig, med Segl i Herlufsholms Arkiv.