Høg, Jacob BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Høg, Jacob (1573-03-04)

4. Marts 1573.

Jacob Høg til Birgitte Gjøe.

Da han erfarer, at hans tidligere Brev til Birgitte Gjøe er gaaet tabt, meddeler han hende igjen Grunden til, at han ikke har kunnet komme til Oluf Mouritsen Krognos’ Bryllup, hvorom han beder hende underrette de nygifte. Et paatænkt Mageskifte for Fru Birgitte har han endnu ikke kunnet bringe i Stand.

s. 590Mynn gandtze wennliig, kiierliig helsenn nw oc altidt forsenndt met vor here. Minn allerkiieryste morsther, wiill ieg ¹Jacob Høg til Vang og Trudsholm, Søn af Just Høg til Vang og Lergrav og Fru Birgittes Søster Mette Gjøe, tjente 1574—77 som Hofsinde, var 1596—1602 Lensmand paa Skivehus, † 11. Juli 1610; gift 1. 28. Juli 1577 med Lisbeth Maltesdatter Sehested, f. 19. April 1556, † 22. Maj 1600, 2. 9. Septbr. 1604 med Maren Bryske Ejlersdatter til Dallund, f. 11. Juli 1583, † 2. Febr. 1610 (Danmarks Adels Aarbog 1885 S. 37). nw iche bemøde ether met lang thachsigelse for allt erre och gode, y altiidt och vdj mange maade meg giort och beuist haffuer, huilchiitt denn ewige gudt will ether ther for rigeligen belønne, och gudt wnde meg att leffue then dag, att ieg kunde giøre nogit, der y, min kiere morster, kunde haffwe erre och thienniste aff, daa schall gudt widet, att ieg altidt wille findis ther wspardt vdj, som ieg ether well des pligthig er, och y aldrig schall haffwe thuiell paa, saa lennge ieg leffwer. Mynn allerkiieriste morsther, fiich ieg vdi dag min søsthers ²Margrethe Høg, der var i Huset hos Fru Birgitte; hun lærte her at kjende Christian Quitzou til Sandager, den Gang Discipel paa Herlufsholm, og blev 1580 hans Hustru (Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 30. Danmarks Adels Aarbog 1885 S. 39). schriffuelse, huorvdi ieg formercher, att i iche haffuer bekomit dett breff, ieg sist schreff ether thiill, der ieg laa wdj Nyborg, huilchit giør meg retteligenn wnnt, thi ieg haffde ther vdi schreffwit ether minn vndtschylding thiill, huor for ieg iche kunde komme thiill Oluff Mouritzens brøllop ³Brylluppet holdtes i Kjøbenhavn 11. Jan 1573.. Saa giiffuer ieg ether enndt nw gandtze wenligenn adt wide, att ieg iche kom her hiem før enndt iulle affthenn, och daa fant ieg Oluffs brølups breffwe her for meg. Saa drog ieg som gudt andenn iulle dag her aff igenn och haffde wisth agtidt meg offuer. Der ieg kom thill Nyborgh om affthenenn, daa waer Iacob Seffeldt denn samme dag offner komen ⁴Jvfr. ovfr. S. 224.. Saa laa ieg wdi Nyborg wdi siwff dage, oc iche ieg eller nogenn kunde komme offuer y medeler thidt, oc laa der s. 591ochsaa Eriick Rudt ¹Den ovfr. I. 173 m. fl. St. omtalte Erik Rud til Fuglsang, der var gift med Anne Hardenberg Jacobsdatter, † 1575, Sødskendebarn til Oluf Mouritsens Brud (Vedel Simonsen, De danske Ruder II. 59—85, 259 f.). oc Biørn Kaas ²Bjørn Kaas Nielsen til Staarupgaard, † 26. Marts 1581 som Danmarks Riges Raad; gift 1554 med Christence Rotfeld Nielsdatter, † 1601 (Personalhist. Tidsskr. V. 7). och mange ander, som wiille oc saa gierne haffue werit offuer till brøllopit oc kunde ingenledis kome offuer. Saa drog ieg om søndagen, som brølluppit stodt, aff Nyborg oc her hiem adt igenn denn lannge wey thiill forgieffwis. Saa beffrøgther ieg, att

Oluff schall fortenche meg der vdi och mienne, att ieg iche wille drage hannom saa langt thiill wilge, saa kiiennde gudt, att thet war iche min schyldt, att ieg io giernne wille haffue werit der, der som ieg en haffde hafft hundret myll lenger adt drage. Saa er der for nw mynn ganndtze wenligenn bønn thiill ether, kiiere morster, att y wille well giøre och haffwe thenn wmage, att naer y thaller medt Oluff eller frw Anne och giøre min wndtschylding hoes dennom, att de wille haffue meg der wdi wndschyldet, ieg wille som gudt giernne haffwe thientt dennom vdi de och alle maade, som ieg well pligthig er, dersom thet haffde werit megh muelliigth. Saa haffde ieg ochsaa, kiiere morsther, schreffuit ether thiill om de ij eders gaarde y Hardsyssell oc den y Huolbiere herit, att ieg en nw yngen haffuer kundt bekomit, som wille giffwe godtz der for wdi Sellanndt, der eder gaffnligt kunde werre, saa the erre endt nw wfforsaugt ³Efter Eskild Gjøe havde Fru Birgitte 1560 arvet Gods i Bølling Herred (Nørre Vognbjerg, Dejbjerg Sogn), Hjerm Herred (i Vejrum og Fausing Sogne) og Vandfuld Herred (Grysbæk, Vandborg Sogn), alt i Harsyssel (Rigsark., Topogr. Saml., Herlufsholm Nr. 2).. Thet haffuer ieg ochsaa schreffuit ethers ridefogit Michell Schuinholt thiill. Minn allerkieriste morsther, denn handell, som y well wedt, att wy thalde om, dett siste ieg war hoes ether, er enndt nw thiill ingenn ende komen, menn dett første, gudt wiill, meg stedis nogenn budt offuer tiill ether igen, schall ieg schriffwe ether all beschedenn thiill ther s. 592om ¹Denne Handel, som han har talt med Fru Birgitte om, er næppe et Mageskifte eller lignende, men efter de forblommede Udtryk at dømme snarere et paatænkt Frieri.. San will ieg nw iche widere bemøde ether met thene min korthe schriiffuelse, men wiill alle mine dagge aff all min ringe magt findis weluiligen att giøre och lade allt, huis y kanndt haffwe erre oc gode aff oc werre thiennt medt. Saa wiill ieg her medt nw och altidt haffue ether medt ethers gandtze hus och allt, huis ether kiiert er, denn allermectigste gudt ewindeligen beffallit, handt spare oc beware ether lenge helbrede och wdi gudtz frygt. Helsser mynn moder och ieg etther och ethers iomffruer met mange 111 gode natter. Aff Wanng thenn 4 marcj aar 1573.

Iacob Høg.

Udskrift: Erlüg och welbørdiig frwe, frw Birgite Gøie Herloff Throlliis thiill Herloffholm, mynn kiiere modersysther, gantz godwiilligenn thiillschreffuit.

Orig, med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXXIII. 29. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 237—40.