Bryske, Christence BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Bryske, Christence (1573-06-06)

6. Juni 1573.

Chrtstence Bryske til Birgitte Gjøe.

Hun beklager, at Birgitte Gjøe paa Grund af Sygdom ikke kan være tilstede ved Sidsel Bryskes Begravelse, da hun saare gjerne vilde s. 620have talt med hende; hun er meget bedrøvet over Fru Sidsels Død. Hun vil gjøre sit bedste for i Sommerens Løb at træffe Fru Birgitte.

Myn ganske wenligh helsen nu och allethid forsend medh wor herre. M. a. k. f. s., betacker iegh ¹ɔ: færdedes. ether wenligen och gierne for alt goth, y migh allethid giort och beuist haffuer, for huilke y skall alle myne dage finde migh ganske guoduilligen och gierne ath forskylle medh alt huis guode, y min mact kand werre. M. a. k. f. s., giffuer iegh ether wenligen thilkiende, ath iegh nu bekom ethers skriffuelse och formercker der y, ath y er bleffuen saa suagh, ath y icke gider ferest ²Sidsel Bryske til Margaard og Langesø, ovennævnte Gert Bryskes Søster og Enke efter Eskild Gjøe til Gunderslevholm, var død paa Langesø 7. Febr. og 14. Juni nedsat i Gjøernes Gravsted i Voldum Kirke (jvfr. ovfr. S. 255). Hendes Navn er knyttet til Runehaandskriftet af Skaanske Lov, som hun ejede (Bricka, Dansk biogr. Lexikon III. 198. Danmarks Adels Aarbog 1889 S. 126). I sit Testamente (trykt i Dske. Mag. 4. R. IV) betænkte hun ogsaa sin Svigerinde Birgitte Gjøe. och icke kommer thill min sallige farsøsters begraffuelse ³Fru Sidsel Bryske havde 1566 arvet Langesø efter sin Broder, Rigskansleren Antonius Bryske, og her har formodentlig den unge Christence levet sammen med sin barnløse Faster; den Kjærlighed til hende og det Savn ved hendes Bortgang, som Jomfru Christence udtaler i dette og det følgende Brev, tyde paa et nøje Forhold., saa wedh gudh, ath deth fortryder migh aff alt mith hierthe, ath y icke kommer, thi iegh icke vedh den, iegh heller wille werre thill ordtz end eeder. Dogh wedh iegh vist, ath hade eders stuore suaghiddh icke werrith, da hade y vist kommeth. M. a. k. f. s., iegh wille, saa santh hielpe migh [gudh], ønsket aff alt mith hierthe, ath y maa leffue och lide well y gudtz frøct, imen iegh skall leffue, for all den hulhiedh, y haffuer beuist min sallige farsøster och migh, siden gudh kallith hinder, och bliffuer iegh icke wel thill fredtz, fer(!) end iegh for ath wy(!), huor deth er medh ether, och beder ether saa gierne, m. a. k. f. s., ath y wille welgiøre och skriffue migh thill, huor y er thill pas. Gud almectiste vnde migh allethid ath spøre s. 621ether languarendis løcke och welfer, da skall deth werre migh kiert aff alt mith hierthe, och skall y alle mine dage finde migh y all hulhiedh, som iegh kiendis ath werre ether pligthig, deth gud kiende, hannom iegh nu och allethid will haffue ether befalendis. Datum Langsø ¹Efterskriften og Udskriften maaske egenhændige. den 6 dagh iunius anno 1573.

Chrestendtze Bryske.

M. ²ɔ: bedre. a. k. fasøster, yeg kan aller fwl skryfe eder denne storre hyerte saarrych och bedrøfelse, yeg har, som gwd y hemmelen berre ³Christence Bryskes ældre Søster Karen Brvske til Slumstrup, f. 23. Aug. 1542, † 1624, var siden 28. Novbr. 1568 gift med Iver Lunge (Dyre) til Tirsbæk, † 24. Marts 1587 (Danmarks Adels Aarbog 1889 S. 124; 1891 S. 156). meg, ad yeg skwlle lefe denne bedrøfede deag(!), yeg skwlle meste mynn fasøster, och wed yeg aller, hwart yeg wel hen, men yeg wel lade all theng bestaa, thel yeg fender eder, och der som yeg kan, da skal yeg west talle med eder yen gang y saammer, thy yeg har wel eders raad behof. Och beder eder saa gernnne, m. a. k. f., ad y welle nw yke lade meg werre forglemt hos eder, for mynn sallych fasøster er fra meg, yeg well alle myne dage lade meg fendes for eders egen. Den almechtest gwd befaller yeg eder, och han bewarre eder fra allt wnt. Lader Karren ⁴Jvfr. det foregaaende Brev. syge eder mange godeneter.

Udskrift: Erlych och welbuyrdych frw, frw Berrete Gøye, sallych Herloffs Throlles efftherleferske, mynn allerkerreste fasøster och sønderlych gode wen, gansk wenly.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XI. 214. — Trykt i Danske Magazin 4. R. V. 336 f.