Gøye, Mogens; Gøye, Falk BREV TIL: Gøye, Christoffer FRA: Gøye, Mogens; Gøye, Falk (1569-07-12)

Strassburg12. Juli 1569.
Mogens og Falk Gøje til Kristoffer Gøje.
Deres Moder har skrevet til dem, at de skal komme hjem, men de kan ikke forlade Byen, før de har tilfredsstillet deres Kreditor; meddeler Begivenheder fra Krigen i Frankrig; om den Købmand, der har bedraget deres Moder.

Vor ydmigeligh, sønligh helszenn nw och altid forsendt med gud. Allerkieriste fader, betacher wii ether saa gandske storligenn och gierne for møgitt gaatt, y os stedtze och altid giort och beuist haffuer, baade hiemme och nw y wor frauerelse, huilckitt wii och med all wnderdanligh, willigh redebornhed fortiene wiill, m9d huis y wor ringe macht och formue ær, saa lenge wii leffuer. Kiere fader, endogh wii haffuer fangitt wor kiere moders skriffuelse, y huilcke hunn begierer, wii skulle komme nw hiem, [att] y kand forfare wor forfremmelsze, dogh eptherde att wii [m]aa endnu bliffue her, till saa lenge wii kand s. 155fange och betale woris creditor, wille wii lidett skriffue ether thill, att wor wilge och wilkuor kand were ether witterligh, bedindis ether ydmigeligh, y wille denne som alle de andre tage thill tacke och forlade os, wii saa hasteligh och wflittigh schriffuer ether till. Wos gud were loffuitt schader inthett, her war well y foraarditt, der de mange krigsfolck laa her y bienn och y landitt, enn staar siugdom gengse, mens nw er thett alt stille. Magnus 1 med andre her y hwsitt laa och suarlighenn y samme siuge, mens hann ær nw well thill pasze. Tett krigsfolck, her war, er nw slett borte, siidenn mand hørte, thett hertwgenn aff Zueibruch 2 er kommen ind y Francherige. Kongenn 3 haffde forlagt hannum alle weienn, saa hand icke kunde komme ind, dogh hialp gud, att hann omsier fand enn stie, paa huilckenn hann kom ind, endog att thett kostit hannum naagenn folck. Denn printz von Condei wille drage hannum imod, paa dett att deris folck kunde komme thilsammens, att de dis lettere maatte gribe kongenn ann, mens kongen, som war møgitt stercker, lagde sigh for och bagh hannum, att hann icke kunde wige, saa att hann nødis thill att slaa och werde sigh lenge 4, mens paa dett siste bleff fangenn och siidenn aff kongens befalningh ihielskott. I hans sted er kongenn af Nauarrenn 5, enn wngh herre, regenter offuer krigenn och amerall, mens thett siigis her, att amerall 6 och denn vonn Dännclott 7 er wist dødt aff enn hastigh feber. Hertwgenn aff Zueibruch er feltøffuer, printzenn aff Wranienn sinn s. 156lautenandt 1. Thett er skriffuenn hidt nu af leggerenn, att de euangelischer, kongenn af Nauarrenn med hertwgenn aff Zueibruch, skall haffue thilsammens xvij twsindt ritter och xxxv twsind fodfolch 2. Kongenn med hans munche frocter sigh, faare nw nyligh er der sched itt stortt slagt mellum hertogenn aff Zueibruch och kongens broder 3 med hertogh Aumal 4, hertogenn aff Zueibruch beholte platzenn, och fich findens skøtt, dogh miste hann wed 3 twsind welsche, som printzenn vann Vranienn førde for y spitzenn, och siidenn wid xvc teudske reuter. Kongens folch bleff slett aspred och slagenn wid xij twsind mandt 5. Thett siiges y sandhed her aff de Franssoser, som er kommenn her wd thill marckinditt, hertwgenn aff Zueibruch, dersom hann fanger platz y Francherige, for duce de Alba att sie, huad hann skall foruinte. Tett er skriffuenn fra Jeneff hid, att kongenn biuder till att wille betale krigsfolchitt och giffue den stad Metz igienn till rigitt med omliggendis landt, disligest ochsaa loffuer hann hertwgenn af Zueibruch staar penge, om hann will staa aff, mens thett hielper inthett, hann will h . . . . de Guiser, som er orsagh thill denne twedrectighedt. Huad end[e thett] will tage, maa gud wiide, om huilckitt wii ydermere entenn will snartt skriffue eller och personligh med gudtz hielp tale. Dersom wii fanger penge, wiill wii wandre neder thill Franchfort marckindt thill Michaelis och siidenn sie, huor wii kunde fange gode selskob och komme neder. wii er gandske møgitt skildigh her, och wii haffuer nw s. 157ij aard icke fangitt penge aff denn kiøbmandt Arrendt Hoffslagh 1, endogh hann siger for wor moder 2, att hann haffuer os forsørgett, wii forhobis dogh, thett skall bliffue gott snartt, eptherde att wor maader wed nw wor trangh. Hunn haffuer slagitt sinn lid till hannum her till saa well som wii, mens forgefflich. Kiere fader, anditt haffuer wii icke paa denne tid, will her med nw och alletid haffue ether, sønderligh y denne farligh krigh, som ganger nu op igienn y wor land, gud allermectist befalindis, hann beuare ether med w'or kiere maader och wenner y languarigh, saligh sundhedt och føge os glad y gudfryctighedt tilhobe igienn. Siger wor kiere maader med hinders jomfruer mange godenatter. Wor skolemester helsner alle med mange godenatter. Ex Stradtzborrigh med hast denn 12. julii anno domini 1569.

Maagens Giøde
ethers kiere søn.

Falcko Giøde
ethers allerkieriste sønn
med egenn hand.

Udskrift: Erligh och welbiurdigh mandt Christoffer Giøde thill Gundersleuhalm, wor allerkieriste faderbroder, gandske ydmigeligenn thilskriffuitt 3.