Friis, Jørgen BREV TIL: Bølle, Birgitte FRA: Friis, Jørgen (1572-02-18)

Estruplund18. Februar 1572.
Jørgen Fris til Birgitte Bølle.
Han beder hende og Kristoffer være ham behjælpelig i hans Frieri.

Mynn ganske wenlig helsenn nu och alle tid forsentt med gud. Minn aller kiereste morsøster, betacker ieg eder for ald dett ere och gode, som y meg alle tid giiortt och bewist haffuer, huesz ieg icke forskylle kand, men well dog, saa lenge ieg leffuer, fyndesz for eder hulle och gode barnn att giøre och att lade, huesz ieg wed, eder till welly och gode kand were. Minn aller kiereste morsøster 1, som eder well fortencker, och ieg tallede med eder om nagenn handell 2, och y loffuett meg, att y wyllde were meg behielpelig y, som ieg heller ingenn tuill paa haffuer, saa haffuer ieg spurtt, att dy folck, som y well wed, er komenn y dend egenn. Minn aller kiereste morsøster, saa er minn ganske wenlig bønn till eder, att y well were meg wdj denn sag behielpelig, ty y er denn nest dend leffuende gud, ieg setter altt mitt hob till y denn sag, och ieg wed west och tuyller der intett paa, att y joo, effter minn gode tro, ieg setter till eder, jo gører edersz best och er paa minn syde y denne handell. Minn aller kieriste morsøster, saa sender ieg nu minn moder 3 till eder om saame sag och beder eder for gud skyld och for altt dett ringe gode, ieg forskylle kand, att y well well giøre och were meg behielpelig hosz Krestoffer, att ieg motte fange ett gott suar paa dett, ieg haffuer tilltallett om, och forsyer meg till med gudz s. 187hielp, att der skall yngenn orsage were till andett end ett gott suar, ty ieg well med gudz hielp saa handele och skeke meg ymod dett meniske och alle hindersz, att ieg med gudz hielp well haffue tack bode aff hinder och alle hindersz, saa att dy skall intett haffue meg att beskylle, och wnder jeg ded menniske for alle dem, der leffuer paa jordenn, bror heller søsterer eller nogenn andenn, altt dett gode, ieg haffuer paa jordenn, och well dett och giøre saa klartt, nar gud well wnde meg ett gott suar, att minne aruinger icke skall are møgett efftter meg, om gud well kalle meg. Minn allerkiereste morsøster, saa er nu minn hiertte gode tro till eder, att y well giøre wdj denne sag, som mitt hulle hiertte stor till eder, och huerckenn beder eller wuere, och forsier ieg meg och till Krestoffer, att hand icke well staa derymode, menn hielpe till, att dette motte gaa for seg, som hand tillfornn haffuer loffuett meg, och ieg meg icke till hannom andett forsier. Minn aller kiereste morsøster, giører nu herwdj, som minn gode tro er till eder, och som y haffuer loffuett meg, ty ieg setter mynn tro till ingenn andenn end till gud och eder y denne sag. Ieg well were bode eder och Krestoffuer for ett barnn, dy dage ieg leffuer. Minn aller kiereste modersøster, ieg beder eder for gudz skyld, att y icke well fortencke meg, att ieg byder saa dristig offuer eder och bemøder eder med denne minn ringe skriiffuellse, menn ieg well nu och alle tid haffue eder denn aller mectigeste gud befallendesz, eder och edersz kiere hoszbund, och gud wnde meg att finde eder hielbrett och glad och med gode tydende. Ex Estrup lund 18. dag februarij anno 1572.

Jørenn Friis
med egenn hand.s. 188

Udskrift: Erlyg och welbyrdyg frue fru Beretthy Krestoffuer Gyøesz till Andzbyer, minn kiere morsøster och synderlyg gode wenn, ganske wenlygenn till skreffuetth.