Skøt, Søren Jensøn BREV TIL: Gøye, Christoffer FRA: Skøt, Søren Jensøn (1572-09-30)

Strassburg30. September 1572.
Søren Skøt til Kristoffer Gøje.
Han og hans Herremænd er lykkelig undslupne Blodbadet i Paris, men ved ikke, hvorhen de nu skal begive sig; de har tænkt paa at drage til Heidelberg og siden til Leipzig eller Wittenberg, men udbeder sig Kristoffers Mening derom.

Minn willighe tienest mett all welfardtz ønskelse ether alletiid ydmigelighenn mett gud forsendt. Kiere Christoffer, gunstiige fordere, betacker iegh eder saa gandske høgelighenn och gierne for eders mangfoldigh wellgierningh och ære, migh wuerdigh och aldelis wfortient af ether ær beuisiitt, for hwilcke gud ether riigeliigh mett legomligh och andeligh gaffuer eder beløne, och iegh aff minn ringe formue wiill findis enn willigh, redeborne tiener, saa lenge iegh leffuer. Kiere Christoffer, giffuer iegh ether tienstactelighenn att wiide, att wii alle aff gudtz beskøttelss mettdielelse ær well kommenn wd aff Franckriige fra Pariss hiid tiill Strassborrigh fra denn wgudeliigh iammer och wchristeligh, wminneskeligh tyrannie, som kongenn aff Franckriige lod der saa mienedigh och skendeligh bedriffue mod alle dennum, som gudtz aard bekiende och forsaged denn wgudeligh romanisk antichrist. Och eptherde thette stett os icke well kand bequemme tiill woris studia, och wii fornemmer, att de och y lige maade forfølgis y Italien, som icke paffuens lerdom wiill omhenge, wed wii icke, hwort henn wii her fra skall begiffue os. Er derfaar paa mine hermendtz wegne begierindis aff ether, y wiille mettdiele ethers gaade raad mett deris gaade maader, hwort henn wii skulle nu begiffue os, tiill saa lenge ether siuntis, y wiille hiemkalde os, att wii derepther kunde wiide att rette os mett thett første. Dersom ether saa siuntis gaatt att were, haffuer iegh giffuit y s. 192minn schriffuelse ¹Dette Brev til Fru Ide Ulf stand, der indeholder en interessant Beskrivelse af Bartholomæusnattens Begivenheder, er trykt i Ny kirkehist. Saml. V, S. 249—253. deris maader faar, wii maate denne winter wandre her fra tiill Heydelbergh och siidenn mod faste ²Fasten begyndte i 1573 den 4. Februar. wandre ind paa tiill Lipzigh eller Wittenberrigh, baade for sproggitt skild, som der ær beste, och for leylighedenn, att wii kunde were ner hoss ether, dersaam her kom, saam saare ær befrictendis, naagenn fare paa, der tiill mett att wii kunde enn gangh were y rofflighed, att wii icke saa skulle mett staar bekostningh och liffs fare wdenn wor forbedringh omregse. Stiller thette dogh alt y ethers gaade wilge och raad och foruinter daglighenn eders wilge och deris maaders der om att wiide. Hwad deris lerdom belanger, wiill iegh giøre mitt beste, att icke ilde skall stedis, hwad paa dennum teris, om de ellers wiill acte deris sagh. De er nu kommenn tiill denn alder och wegst, som her epther icke kand tuingis, wdenn hwad de sielffuer wiill giøre, forhaaber, de well skall fuldkomme eders foruintelse. Huor thett siigh haffuer beløbbitt mett den grumhedt y Franckriige, kiere Christoffer, troer iegh well, herremendenn haffuer skriffuitt eder tiill, wiill derfor icke besuere ether ther mett, mens wiill her mett haffue ether denn almectigh gud befalindis tiill siell och liff och ydmigelighenn ombeditt, y icke wiill fortencke migh minn ringe, wforstandigh, dierffligh schriffuelse. Gud beuare ethers och alle ethers sundhed tiill salighedt. Herremendenn lader siige ether, frw Bir gitte och hindis jomfruer alle mange gaadenatter. Aff Strassborrigh mett hast denn 30. dagh septembris anno dominj 1572.

Eders willige tiener alletiidt
Seffuerenn Skøtt.s. 193

Udskrift: Erliigh och welbiurdiigh mand Christoffer Gøie tiill Gundersløff haalm, minn gunstiige fordere, ydmigelighenn tiilskriffuitt ¹Segl bevaret. Brevet findes i den Bøllingske Brevsamling paa det kongelige Bibliothek..