Skriver, Peder BREV TIL: Bølle, Birgitte FRA: Skriver, Peder (1586-10-24)

Gunderslev24. Oktober 1586.
Peder Skriver til Birgitte Bølle.
Angaaende Slagtningen paa Gunderslevholm, Indkøb af Salt, Salg af Korn; om en Sag med Næstved Mænd; han sender en Æske med et Brev; om en Teglbrænder, hun har skrevet om; om de Svin, der er paa Olden; om nogle Urter, han skal sende hende; om en Gaard, hun vil have bortfæstet; angaaende en Sag for Landsthinget; der savnes Sild og Lys paa Gaarden; om nogle Gaar de, som det befrygtes, skal blive øde; Anne Albert Gøjes har klaget over Birgittes Geder.

Mynn jmøgeligenn helsenn altiidt forsend mett gud. Kierre frue, haffuer jeg wdj dag, som er thenn 23 octobris, s. 376bekomett thuenne edder schriffuelse, huorwdj y giiffuer mig tiill kiende om slachterie och andenn bestilling, huilckett skall ske effter edders befalling, mett huis faer och lamb, som skall slachtis, skall nu bliffue slachtett y thenne nede ¹Næ, Maanens Aftagen; Fuldmaane var den 17. Oktober., desligeste giesz, naar dy bliffuer sadann, att jeg maa och lade slacht aff dennom, och bleff edders faer och lamb thoett och klippett for otte dage siiden, och skriffuer y mig tiill, att huis øxsenn och køer, som skall slachtis, skall yeg intett lade slachtte aff, førinn gud will, y kommer hiem, huilckett icke skall skee, menn mig tøckes, thed første waar thett beste, for kød och thallett skiild, gar flux aff aff thenne suarre regenn, kuld och gutz werleg, och haffuer jeg køfftt j lest salt tiill slachterie, och er thett megett dur, saa ieg motte haffue bod tiill Korsøe, førind jeg kunde thett bekomme, for wdj Nested och wdj Skielsøer war thett jntett att bekome, och kunde jeg icke fange tønnen ringer enn viij mk. och iiij sk. mett thred och alt etc. Kierre frue, som y och skriffuer mig tiill, om thenn købmand aff Hussum wille købe roug, saa hade hann bod hos mig, om y wille selle nogenn, thaa suarrett jeg hannom, jeg hadde jngenn befalling derpaa att selge, førinn gud will, jeg fick beskedenn fraa edder, och siger, hann will giffue rede pending straxs. Kierre frue, som y ochsaa skriffuer mig tiill mett Iffuer jegerdreng, att jeg skulle sende edder dy Nested menns breff, som er Hanns Matzenns forlofftismends, saa haffuer jeg werritt ther y thing, siidenn y drog aff landiitt, och ydag war jeg der, war ther jngenn thing for kongenn och hans folckis skiild, och haffuer jeg thagitt steffning offuer byfogdenn for same sag, att dersom y icke bekomer edders pending heller dom jndenn onsdag atte dage ²Den 2. November., s. 377lantzting gor, skall hand møde mig der, saa sender jeg edder same breff, och skall jeg haffue thett endelig ygenn nu paa mondag først komendis ¹Den 31. Oktober., heller jeg gaer bhag fraa sagenn, att naer dy esker therris breff och upbøer pendingenn heller wille lide endelig dom, och thett er icke tiill stede, wede well, huad thett er, och haffuer jeg thagiitt j c daller med sadann forord ²Med, saadant Forord d. e. paa den Betingelse., dy wille fuldgiørre dy andre nu paa mondag. Om dy andre pending, som stander ygenn for sagfald, stedzmall och y andre moder, wed y well sielff, dagenn er icke wde paa førinn sanctj Mortens dag, som ieg antworde edder klar register paa, mend jeg will giørre mitt beste att upkreffue dennom tiill denn dag, dy erre wdloffuett, doch haffuer jeg jngenn bekomett deraff. Och sender jeg edder enn eske mett ett breff, som kom fraa Kobinnhaffuen, och thror jeg wist, y finder derwdj, huis beskedenn y haffuer skreffuett om. Denn thielbrender, y skriffuer mig tiill om, haffuer jeg bod hos, och ingen beskedenn jeg haffuer fangett ygenn, och thallett jeg mett Christoffer Linnos fogett, thaa sagitt han mig, att same thielbrender waar icke ennu affskillis fraa hannom, menn saa snartt jeg fanger nogenn beskedenn, skall y fange thett att wiide. Som y ochsaa, kierre frue, skriffuer mig tiill om suin, der er paa oldenn, att jeg skulle flie edder beskedenn derpaa, saa kannd ieg icke nu, for suinnenn er huer sinn weg wdj skoffuen, saa dy star intett tiill att finde, førinn oldennen bliffuer mer upeddiitt, saa giiffuer dy dennom wd paa marcken och sønderlig edders eigenn gartz suin, saa y skall fange derpaa klar regiister, huor mange der bliffuer att slacht aff edder eigen och bøndernes, och wed jngenn sted, edders skede wrett wdenn mett dy suin, denn fogitt aff s. 378Herloffsholm lod driffue ind, mend dy fick konn enn ringe thing, for merre enn otte dage siidenn dy motte thage dennom aff, och wille wy mett gutz hielp beginde att lade slachte aff suinnene, y nøett ¹Maanenyet var den 1. November. der nu kommer, saa y skall fange god beskedenn for thed minste gris, der er paa skoffuen. Om dy bockanne roder och persille røder, desligeste kabus kall ²Kabudskaal d. e. Hovedkaal; hvad Bokannerødder er, vides ikke., jeg skall købe for edder, will jeg giørre mitt beste, huor jeg kann bekome dennom. Hues andre bestilling y haffuer skreffuett mig tiill om, skall bliffue bestiillett effter edders skriffuelse. Och er Jens wogennsuen nogett wordenn tiill pas ³D. e. blevet noget bedre tilpas., saa hann kann nw were up. Med denn blind piig er thett ennu, ligesom thett waar. Kierre frue, som y skriffuer tiill om thenn gard y Skouetrup ⁴Skovtorup i Kongsted Sogn, Faxe Herred., thenn karll wille haffuede fest, saa waar jeg der ner och haffuede bod hos hannom, om hann wille haffue denn for dy lxx sins thoffue daller, thaa wille y vnde hannom denn, daa gaff hann mig sadann beskedenn, hand skøtte indtett om denn, men hann motte icke fange denn denn thiid, hand will haffue den haft, saa jeg wiid jngenn gode rad, huor y skall fange enn god thiener tiill denn och denn andenn, for dy andre fattig mend bliffuer ode med, skall dy nw saa och pløge, for dy haffuer suartt nock huer y deris eigett. Kierre frue, war jeg till lantzthing nu paa onsdag ⁵Den 19. Oktober. mett denn steffning offuer Laurens, daa waar lantzdomer der jntett, saa jeg jngenn beskedenn kunde fange aff skriffuerenn, for hand thog alle sager up, tiill lantzdommer kom der sielff, och sagde hann, lantzdomer kom der jntett førinn om iiij wger mod, och er thett nu paa thorsdag otte dage, der skall s. 379dømes paa tiill herritzthingett, och siger Laurens, att hann will jntett winde wdenn for lantzdomer sielff, och dersom thett skall drage saa langt hen, haffue wy jntett god aff hanns winde, huad gode rad y tencker dertiill om, att jeg motte fange thett att wiide mett dett første jndenn søndag y thett sinneste. Hermett edder gud aldermechtigste befallindis. Aff Gundersleholm denn 24. octobris anno 1586.

Peder Skriffuer

Kierre frue, will jeg giernne, y wille forskaffe nogenn siild hiid tiill gartz behoff, for y wede well sielff, her waar kund j hall tønne siild och enn ferding y enn andenn, saa wy kand jntett hielpe osz lenger enn paa otte dages thiid, for her er vj plogemend, iij tersker och andiitt gartz dagelige folck, her komer att arbeit, y wille vnde mad och øll, och kann jeg jngenn sted hørre bekome nogenn fisker, och haffuer jeg allewegenn hatt bod, och jngenn jeg kann fange, der kann med thett, saa y haffuer stor skade deraff, y haffuer icke ij gode karll, for bønderne skall nu saa och age wed och giørre andett arbidt, saa dy kand jntett fange stunder dertiill, och waar thett møgett godt, y kunde bekome ij gode karll. Och er icke heller, kierre frue, nogenn lius paa gardenn, som dy skulle nw bruge arlle och siille y slachtery och andenn bestilling, huad gode rad y wide, for wy thør jntett lade thage aff thett nøethalle, der nu bliffuer slachtett, forint wy fanger edder willie att wede. Och er denn karll dragett fraa Jnger Polsdatter, som skulle haffuede hafft hinder, och siger, att hannd will icke haffue hinder, huad gode rad wy fanger tiill gardenn ygenn, att denn stander icke øde mett dy andre, och om jeg maa feste enn andenn then, om der komer nogenn, for Hening Nilssen siger, att hand will icke saa till sinn gard, icke heller Seffrinn Fønnbo, om dy kann saa bliff der aff mett.

s. 380Kierre frue, may wede, att frue Anne Albritt Giøs ¹Anne Rosenkrans, Enke efter Albert Gøje til Krænkerup (i Musse Herred). haffuer nu wdj iiij samfield thing giiffuett last och klage paa edders geder, huad gode rad y wide therthiill, och haffuer ladett edder kalle dertiill och will nu paa thorsdag haffue thed beskreffuett, saa wiid jeg icke, huad jeg kand suarre dertiill, for y wide, dy er alle wegenn affliust, och kongens breff er strengeligenn wdgangett, att jngenn maa holle dennom, wdenn dy kand holle dem paa derris eigett ²Denne Bestemmelse findes i Koldingrecessen 1558; en speciel Indskærpelse af den var udgaaet 21. September 1585, dog kun for Aalholms Len., saa bedder jeg edder giernne, att thersom y wede nogenn gode rad, huad jeg kand suarre, for thett skulle werre, forin thett bleff beskreffuett etc. Kierre frue, kommer nu thenn thielbrender offuer tiill edder, som y skreff om, och motte jeg fange hannom iiij march paa handenn tiill att therre, ellers wille hand icke haffuede dragett offuer, for hand hade jngen penge mett siig etc.

Peder Schriffuer.

Udskrift: Erlligh och welbyurdige frwe Berritte Bølle salig Christoffer Gøys till Gundersleholm, min gunstige hosbund, gandske ymøgeligenn tillskreffuitt.