Andersøn, Mikkel BREV TIL: Bølle, Birgitte FRA: Andersøn, Mikkel (1587-06-14)

Avnsbjerg14. Juni 1587.
Mikkel Andersøn til Birgitte Bølle.
Om Tilstanden paa Aunsbjerg, Kvæget, Smørret, Ostene, Kornet osv.; om Salg af Korn; han beder om Kvittering for nogle Penge; om Køb af Sild; om en Gaard, der skal bortfæstes; om et Mageskifte med Falk Gøje; .om en Trætte med Hr. Movrids i Ørum.

Ydmygge helszenn etther nu och allttidtt forszenndtt medtt wor herre. Kierre frow, maay weede, att alltengest er weell weed magtt, gud allmegtigste werre louedt, vndtagen ij øxenn er bleffuenn dødtt, och lodtt ieg slagte dønom, som ieg haffuer schreffuidtt om tillfornn. Och thiir alle slags kornn sig møgedtt weell her paa marckenn, gud allemegtigste werre louedtt, och er her saadtt xxxj tønner v skr. biug nu yaar, och lodtt ieg førre møg paa begij homell haffuerne, ellers haffde her bleffuidtt saadtt mierre biug, och er her saadtt xv tønner iiij skepper boghuede, och er eders skoffue och møgedtt weell tidtt till aaldenn her y landitt, och er ther nu tilslagedtt y ladgaardt sydenn stj. Wolborig dag fem fieringer och iiij pund smør och giortt long oster en hunder och tyffue, stackitt oster lxxxj, sur oster ijc xxvij, och slaes ther nu om vggenn vj pundtt v mk. smør weed enn pas, och giøris ther xxviij long oster, xxj stackitt och halfftridiszens tyffue och fem sur oster, och haffuer ieg epther eders befallning laditt kornett maaelle, att her er rug jc xlj tønne, miell xxvj tønner forwdenn ditt skalid miell, maltt ix lester v tønner, biug iiij lester y tønne j skeppe, haffre jc xxv tønner, och suerd ieg om gudtt, adtt ditt er rettferdelig mold, saa adtt eder er jngenn wreet skidtt therwdj, och er her soldtt rug s. 386lxviij tønner ij skepper, thøndenn for viij mk., och suerd ieg om gudtt, ieg icke enu kunde haffue sold enn thønnde, haffde ieg icke borgedtt ditt henn till stj. Olluffs dag 1, och kand ieg enn nu jntthett selge for rede penndinge, therfor sellger ieg jnnthett, førend Olluff komer tillbage jgienn, och haffuer ieg jntthett biug sold vndtagen xiij tønner ij skepper, thøndenn vij mk., og dag 2 therpaa till stj. Mours dag 3 paa penndingen, ellers haffde ditt och weridtt wszoldtt, och kand ieg nu jntthett fonge wdenn vj mk. for j tønne biug, malltthett weell bønderne sleett jntthett kiøbe, for den aarszag mand skall kiøbe saa møgidtt rug och biug till adtt ede, och weell kiøbmendtt jntthett gyffue miere end xlvij daller for enn lest maltt, och siger Chresten Skiill, at hand icke heller kand flij eder miere for lestenn, och siger hand, ad hand haffuer soldtt hans lige saa. Saa siønes mig ad werre raadeligtt ad selge ditt y aar, ditt dyreste mand kandtt, som andre herfolck och kiøbmend selger sitt, thj ditt bliffuer icke saa dyre jgienn med gudz hielp y mange aar, och thencker ieg, thersom y wilde selge thøndenn for vj mk. och gyffue dag paa pendingen till stj. Mours dag, da wiillde ieg weell selge enn partt aff biug och maltthett, och er ditt for lesten liiij daller, och thersom gudtt weell, att y agter nogidtt snartt hidtt till gaarden, da kannd her icke selgis saa møgidtt rug och maltt, som her ellers kunde selgiis. Kierre frow, sende ieg etther med etthers skibs folck ij c tønner haffre och thre thønder boghuede grynn, och sender ieg nu etther med Olluf Jespersen enn hunder och tyffue daller, och kunde jntthet bekomme dønom føre, haffde ditt en kost hals 4, och suerd ieg om gudtt, adtt s. 387ieg iontte di xl daller aff Rolland y Wiborig, bedendis etther gandtze gierne, atty wille sennde mig med Olluff quitandz paa thønom, disligist quitandz paa ditt pendinge och guldtt, ieg sende eder med Jffuer, och beløb ditt guld och penndinge sig y enn suma j c xlix daller ij mk., thj ditt vaar xviij ruoszenobill, huer iiij daller, x engelotter, huer ix mk., en dobbeltt ducatt, xiij mk., en j milderees, vij mk., och thertil jc daller y pendinge. Och som y schriffuer, ad mand kunde fonge en woll sildtt weed Nibe for iiij alb. och thøndenn for enn daller, saa haffuer ieg icke kunde fongidt bedre kiøb der yaar en viij alb wollenn, thj ieg haffde icke reett mig epther ad kiøbe sildtt her y landitt, førend enn nu jegh fick eders schriffuelsze therom, dog kiøbtte ieg denn 12. aprillis xlj woll sild y Lonoe 1, thj her vaar da sleet jngen ferske sild paa gaarden, førend ieg fick dønom, saa strax derepther sende y vj tønner sild hidtt til gaarden, derfor kiøbtte ieg jngenn flierre, førend nu sist ieg fick eders schriffuelsze, haffde ieg strax bud weed Nibbe och kiøbtte ther jc viij woll sildtt och gaff viij alb. for wollenn, och bleff ditt icke aldiellis iiij tønner, och kandtt ieg jntthett fonge enn thønde saltted sild entten y Nibe eller Aalborig renger end ij daller, en thønde Norig sildtt kand ieg jnttedtt renger bekome en iij daller, och er her ij tønner Norig sildtt paa gaarden. Och haffuer ieg hafftt budtt y Randers huos Robert om ditt winn, saa haffuer hand jnthett, men Jahan Orum y Aars haffuer weell ij c amer, och siger hand, att hand weell haffue xx daller for amenn, kand skie, hand gyffuer weell bedre kiøb. Ditt leridtt, y schriffuer om, haffuer ieg bud om y Skiw. Och som y schriffuer mig till om Enge y Haurum 2, saa er ditt jntthett wdenn løgenn och s. 388klamerj, baade hun och hendis szønn faer medt, thj jngen aff thønom gyffuer døris ord miere magtt end som en halff gaas, ieg tencker weell, ad hun talde icke om for eder, att skyld och landtgildtt er enu wytt 1 aff gaardenn, szom hun skul yde, thi denn karll, ieg haffuer feest gaarden, haffuer enn nu jngenn affuell fongidt aff joordenn, och haffde denn karll, ieg haffuer feest gaardenn, jndt jngen wildtt haffue hafftt aff hendis døtter, da skulde ieg ligewell haffue feest hanom gaardin epther eders schriffuilsze, thj y weed weell, ad hun waar her paa gaarden huos eder och loud, ad hun skule feste denn ad jull, nest epther y drog herfra, och icke hun ditt wild giøre, men løb med noged løs snack, som hun pleir ad giøre, och icke ieg kunde fonge penndinge aff hende, icke heller loffuen och weszenn for thønom, och skall ieg weell rette mig effther eders schriffuelsze och giøre, huad rett er. Och maay wede, ad ther er saa gott som jntthett haw fisk gongidtt till yaar, och ther till mett waar ditt aldrig saa smaatt, thj Graffuers haffuer ytt ditt tuszen huilleng och maatte gyffue ixc huilleng till aaboed 2 paa thønom. Och maay weede, att Falck Gye haffuer befald mig ad schriffue eder till, ad hand er begierendis, att y wille skyfftte hanom nogidtt haffre, och y wilde aname hanns y Laaland, och hand matte bekome saa møgidtt her jgienn paa Andzbierig. Och wilde ieg wide, om y wilde haffue smør aff eders thiener yaar eller penndinge, och huad y well haffue for thøndenn, om y well haffue pendinge. Kierre frow, thersom her Mours y Ørum 3 lader beszøge eder om ditt løfftte med Pouill Skipper, saa beder ieg etther giernne, atty gijffuer hanom ondt beskedenn, thj der er enn skalck y hanns hudij, och haffuer hand nu s. 389holditt threede med mig itt gandtze aar om same løfftte, och haffuer enn skalckagttige forfaldtt och paafundtt epther en andenn. Och er her xvij karle 1 løuendis och enn hund och en lam løuendis, och thre smucke føller er till født.t, och thre hopper med foll, och haffuer di calconske hønns xj kyulenger. Kierre frow, weed ieg nu jntthett synderligtt mierre paa thene tidtt adtt schriffue etther till paa thenne tidtt (!), men weell hermedtt haffue etther gudtt allmegtigste till seell och liff befallendis. Actum Andtzbierig thendt 14 junj 1587.

Michill Anderszenn.

*