Andersøn, Mikkel BREV TIL: Bølle, Birgitte FRA: Andersøn, Mikkel (1587-07-22)

Avnsbjerg22. Juli 1587.
Mikkel Andersen til Birgitte Bølle.
0m Høsten og Markarbejderne; han sender nogle Penge; om Salg af Korn og Køb af Sild; om Smør og Ost; o?n Landgilden; om nogle Retsstridigheder; han beder om, at hans Regnskab maa blive afhørt.

Ydmygge helszenn etther nu och alttidtt forszendt medtt vor herre. Kierre frow, maay wide, att alltengest er gandttze weell weedtt magtt, gud allmegtigste verre louedtt. Och theer alle slags kornn sig møgedtt weell her paa marckenn vndtagenn boghuedenn, dit bleff sleett heden frøszen 2, nu paa torszdag vaar otte dage 3. Och haffuer her icke weridtt slig rug till gaardenn føre y xl aar, s. 393och haffuer ieg nu y thenne moned laditt jtt stortt stycke jord opbryde jmelum ladegaardt och Homel møle 1, som vaar noged gameltt vgaffnlig jordtt, och haffuer ieg laditt agge miere endtt iiijc laes jordtt y ladgaardenn, och haffuer ieg tørffuenn hiem affled lenge sidenn, och kierdtt hyedtt 2 jmelum Wium och Aszkield 3 haffuer ieg och y hus, och lader ieg nu slae jgienn paa mandag, thj ieg haffuer forholtt 4 ditt saa lenge, for engitt er gandttze liditt groett her y landit. Kierre frov, sender ieg etther med Jffuer j c xxxv daller och di ruoszenobell och aaboed 5 therpaa, bedendis etther gandz giernne, atty weell aname dit och sende mig quitandttz therpaa. Och er etthers rug och biug soldtt, enn thønde rug for vii.j mk., en tønne biug for vij mk., dog skall y icke haffue penninge for biuged førend stj. Mouers dag5, och solde jeg enn Hollender eders maltt nu paa torszdag, siuff lester maltt, lesten for xlviij daller och penningen, naar hand hentter maltthett, och haffuer icke enn nu nogenn tid yaar kunde haffue sold ditt saa dyrtt. Och maay weede, att ieg haffuer kiøbtt aff lensmanden paa Aalborighus 6 en lest saltthett Nibszildtt 7 for xxj daller, och sender ieg etther och med Jffuer iiij lax och ij par toffuill 8, di glarflasker och lxxxix alne leridtt. Och maay veede, att ther er slagedtt fra thend 18. vge effther trinitatis 86 9 och till paaskke 10 xj fieringer smør och giortt iiij c sur oster fra s. 394paaske och till nu, smør xiij fieringer och giortt longe sødeoster iijcXxij, stackitt oster ijc ix, giedoster jcvj, xlvj suroster, och slaes ther nu om vggenn v pund xi mk. smør, och giøris xxviij long oster, xiiij stackitt och nu icke vden iij gied oster om vggenn och enn halff hunder och vij suroster, och er her icke vdenn enn thønde gamel smør paa gaardenn. Och maay vede, att ditt er jntthett gaffnligtt, att y tager landgild smør aff thienerne, thj den største partt haffuer reett thønom effther 1 ad gyffue penninge, men dog haffuer ieg taged noged smør aff thønom, som haffde smør, atty therfor schriffuer mig till, huad y vel haffue for thønden, thj y haffuer saa gott weedtt adtt tage penninge aff thønom som aff en andenn, disligest om y veell selge nogid aff ladegaardtz smør, och huad y well haffue for thønden. Och maay weede, att her haffuer weridtt enn stor treede jmelum Offue Jull och lensmanden paa Selckiborg 2, Mours Stygge och mig paa eders wegene om Hiøbierg skow, och haffde wij sandmend ther paa och giorde marckeskeel jmelum Tredttholtt, Paalstrup marck och Hiøbierig 3 marck, och gick dj Offue Jull en skønn stycke skow fra, huelckitt hand icke skulle haffue wild for daller. Och sender ieg eder ditt breff, y haffde gyffuid Mours Podbusk, och maay weede, att der begyffuer sig en longuarendis stor strede jmelum hanom och mig paa eders vegenne wdj saa maade, att enn hans thiener y Houelbierig heritt haffuer taged itt stortt stycke eng fra eders thiener vdj Aarup 4, som kunde weell gyffue aarlig ix laes hiøe, och lae same jord y en anden marck, som waar moes 5 altt ditt engh, eders thiener haffde, och siger s. 395eders thiener, ad ther skule vere en lawheffuidtt paa Clausholum paa same eng, om huelckett iegh haffuer schreffuid frue Heluig 1 till om, och haffuer ieg ladit Mours gyffue vartzil baade till Kørup och Lierbeck, och begyffuer sig her well saa mange adskelige threeder, ad ditt er alltt for longtt att schriffue om. Och er Mours Styge eder rettelig guod wdj eders sager, och siønes mig, ad y skulle giøre hanom nogid till vilge jgiennn. Och haffuer Jacob Høg sagtt, att hand gyffuer x daller till ditt huszes bygning, och some aff adelen gyffuer xx daller, some xxx daller och some mierre, saa kand y nu tencke till, huad y well gyffue, och schriffuer mig ditt till 2. Och siønes mig, att y maa tillstede, att Raszmus Laurzen maa fonge halff Hengkierd for nogen aarszag skyldtt. Och wilde ieg vide, om y vell kiøbe gies eller lam, att y med ditt første schriffuer mig dit till, y well saa nødigtt schriffue mig till om, huis ieg skall bestelle, førend den rette tidt er forgongidtt. Kierre frow, weell ieg nu effther leilighedenn giøre min største flydtt ad jndttkreffue alle huis penndinge, eder tillstaar, saa er min ydmyge bønn till eder, att y ville lade høre mitt regenskaff, thj ieg befrøgtter mig haartt, att thersom miig komer nu fliere regenskaff paa paa en tid enn disze ij aars regenskaffer, ieg nu strax haffuer, skulle ieg icke fende rede therpaa y nogenn maade, thj mig henger saa møged paa med adskelige handill y eders frauerelsze, och godzitt leger saa ganntze witt och y saa mange heretther. Kierre frow, weed ieg nu jndtthett synderligt merre att schriffue etther till om paa thenne tidtt, menn veell hermed haffue etther gud s. 396allmegtigste euendelig befalledtt. Actum Andttzbierig thenndtt 22. julj anno 1587.

Michell, Anderszenn

Kiere fru 1, haffuer jeg schreffuitt Las Krog till om nogen leyllighedt, handt skulle giffue ether till kiende, bedinndis ether gandske giernne, attj wille wide mig ett godt suaar therpaa effther ethers gode thøckj, och thoerde jeg ickj bemøde ether sielff mett saamme schriffuelsze.