Basse, Margrethe Eriksdatter BREV TIL: Bølle, Birgitte FRA: Basse, Margrethe Eriksdatter (1588-12-01)

Stensgaard1. December 1588.
Margrete Basse til Birgitte Bølle.
Hun beklager, at Brevet saa silde har truffet Birgitte, at denne ikke har kunnet komme til hendes Forløsning; hvis nogen har forført hende og hendes Mand for Birgitte, da er det uden Grund; denne vilde have været i højeste Grad velkommen; hun har født en Søn, der er opkaldt efter Kristoffer Gøje.

Myn ganske vellvelyg kierlyg hiellssen eder nu oc altyd forssend med vor hiere. Myn hiertte allerkiereste s. 399moder, den ævyge hiere oc gvd daa vere stese oc alltyd hos eder med syn hiellygans naade oc opehollde oc spare oc bevare eder lene oc vell med megen god lanvarendes sondhed, lycke oc vellfartt, dett vyll ieg saa ttrolygen ønske oc begere aff gvd for eder som for meg sell. Myn hiertte allerkiereste moder, ieg ttacker eder saa ganske høegilygen oc gierne for alltt megett ære oc gode, som y meg aff første barndom 1 oc nu oc altyd bevyser, hvyllkett gvd allermetteste eder dett beløne, oc ieg aff myn formve vyll fyndes ganske godvylyg ttyll att forskyllytt vdy alle de maade, ieg ved att gøre, der y kan haffve gott aff oc vere ttyentt med, saa holldelygen oc gierne, som y sell konne fød meg ttyll verden, dett skall gvd vere mytt vynde ttyll, oc som ieg eder oc plyttyg er. Myn hiertte allerkiereste moder, saa ttacker ieg eder oc paa dett allervenlyste for eders gode [o]c holle skryffvellsse oc holle menyn, ieg dery [for]merkier, att y vyllde gierne verett hos [meg], nar ieg skolie forløsses, dersom y hade [anna]mmett myn skryvellse vdy ttyde oc hade [vestt] dagen, saa skall gvd vere mett vyndes[byrd]tt, att dett gyorde meg hierttelygen ontt, [att myn] skryvelse bleff saa forssømett, att y [icke fi]ck den y rette thyde. Myn hiertte allerkiereste moder, dersom eder rett drager ttyll mynde, att den tyd der ieg bad eder omett paa Oreby, att y vyllde vere hos meg, nar ieg skolie leges, att ieg daa sade eder den yderste dag, der ieg vyeste meg, oc y daa lovede meg saa vest, att y vyllde vere hos meg, nar ieg skolie leges, oc ieg derttyll vest forlod meg, men dett y icke bekom myn skryffvelsse y rytte thyd, skall gvd vydett, att dett var meg hartt nock ymod. Deslygeste som y formellder y eders gode skryvellsse, att dett icke har s. 400verett eders sedvane, att y gierrnne har komett nogen steds, hor y icke var vell komen, saa ttro vy eder icke y nogen maade ttyllytt, att y skolie mene oss dermed, thy dersom y vyllde hafftt den vmage oc komett ttyll oss, daa skall gvd vydett, att y skolle verett oss saa rettelygen vellkomen, som y konne verett vores egen kødelyge moder, thy varett den allerryeneste 1, y hade y eder gaar, y had[e] vyst ttyll oss, daa skolie han verett os ve[ll]komen, en ssye eder sell. M. h. a. kiereste [moder], dersom nogen haffver beførtt oss f[or eder], daa ttror ieg eder saa vell, att y icke ...... forfføre paa oss y nogen mode før dett anderledes aff os, thy ieg oc bedett aff gvd, att ieg mot , att y vyllde haffve den vmage offver ttyll oss, daa skall gvd vere oss rettelygen vellkome moder, endog vy bekiender, att vy konne icke fare megett vell med eder. Myn hiertte allerkiereste moder, saa vyll ieg icke eder dett venlygen forhollde, att gvd allermetteste har naadelygen oc vell forløst meg oc gyffvett oss en vng søn 2, oc haffuer vy ladett krystnett ham oc opkallett eders gode salyge hosbon, hvys sell gvd haffve oc gyffve med alle ttro krystne en glledelyge opstanellsse for alltt dett menne ære oc gode, der han bevyste meg. M. h. a, k. moder, beder ieg eder paa dett allervenlyste, att y vyll haffve den vmage oc skryffve meg ett or ttyll med dett første, hor eder lyder oc y er ttyll pas, thy gvd ved, att meg lenes aff alltt mett hiertte efftter att vyde, hor eder lyder, gvd for ssyn allerkiereste søns naffns skyll onde oss alltyd den gllede, att vy motte høre oc spøre, att y lyder vell oc er vell ttyll pas, daa skall gvd vere vortt vyndesbyr ttyll, att dett skall vere oss saa kiertt att høre, som vores egen s. 401kødelyge moder kand lyde vell. Och vyll ieg nu icke lener vmage eder med dene men med dene myn(!) [r]yne vellmentte skryffvelse, men ieg vyll [al]le myne dage holldelygen oc gierne gøre aff [myn] formve alltt dett, ieg ved att gøre, der y [kannd] haffve ære, ttyenneste oc gott aff, saa holl[delygenn] oc gierne som y sell konne fød meg [tyll v]erden, dett skall gvd almetteste vere [mytt v]yndesbyr ttyll, den ieg nv oc altyd [till sie]ll oc lyff oc alltt, eder kiertt er, vyll ieg haffue eder beffallendes. Lader Hans oc ieg hellsse eder med mane m gode netter. Maa vy bede eder, att y vyll haffve den vmage oc sye Dorette Vrne oc eders yomffrver mane m gode netter paa vores vegne. Ex Stensgaar den 1. december ano domini 88.

Margrytte Basse.

Udskrift: 1 Erlig och welbiurdig fru Beritte Bølle salig Chrestoffer Giøes till Gundersløffholm, mynn allerkieriste moder, ganndske holdeligenn tillskreffuith 2.