Til P. A. Heiberg.
Kjøbenhavn
den 11te Januar 1831.
Kjære Fader!
Dit Brev skulde have glædet mig endnu mere, dersom det ikke desværre havde baaret et kjendeligt Præg af Mismod over Svækkelsen af Dine Øine. Unægtelig er dette en stor Ulykke for en homo lite rarius (ikke literatus); men gives der da intet Middel til at komme denne Svaghed tilhjelp? Hvis des. 134skærpende Briller ikke hjelpe, kan Du da ikke betjene Dig af de forstørrende, eller af et enkelt forstørrende Glas, som man jo undertiden, selv uden Svaghed i Synet, betjener sig af til at læse meget fiint trykte Bøger? Eller har Du maaskee allerede forsøgt disse Hjelpemidler, skjøndt forgjæves? Det vilde være mig en stor Trøst, om du consulerede en god Øienlæge. En Trøst er det ogsaa, at vi nu har overstaaet Vinterens mørkeste Tid, og dagligen nærme os den lysere Tid, da Øinene lide mindre ved det kunstigen frembragte Lys, og bedre kunne forrette deres Tjeneste. Jeg erindrer, at da min Bedstemoder i Vordingborg engang beklagede sig over at hun næsten ikke mere kunde læse og skrive, formedelst Svækkelsen af hendes Syn, sendte jeg hende fra Kiel, hvor jeg dengang var, et Par forstørrende Briller, der, som jeg troer, vare hende til megen Nytte. Men det er vigtigt at vælge dem af den ringest mulige Grad, fordi Dunkelheden tiltager med Forstørrelsen. Overalt maa man, ved at udsøge sig Briller, ikke lade sig afskrække ved det første Forsøg, men idelig, efter nogle Dages Forløb, bytte dem om, indtil man finder et Par, som convenerer. Dersom jeg endnu turde give Dig et Raad, da skulde det være, at bruge Snuustobak, hvilket jeg selv har gjort i flere Aar, og fundet det af en ypperlig Virkning paa Øinene. Det er ogsaas. 135sundt i andre Henseender, eftersom det deriverer fra Hovedet. Men det maa være reen Tobak, uden Tilsætning af Parfums.
Breve fra og til J. L. Heiberg.
8
Efter denne medicinske Afhandling, som Du maaskee allerede er kjed af, gaaer jeg nu over til andre Gjenstande, og vil begynde med res publica litteraria. Her er i denne Tid udkommet en anonym Bog under Titel: „Gjengangerbreve, eller poetiske Epistler fra Paradiis." — Det er et Overblik over vor nuværende skjønne Litteratur, især over mine Stridigheder i de sidste Aar, og er skrevet i Baggesens Navn. Forfatteren viser sig som en ivrig Kæmpe for den Sag, jeg nu i flere Aar har fægtet for. Bogen er skreven med sjelden Vittighed og i et saa ypperligt Sprog og i saa fuldendte Vers, at man i Mandsminde ikke har seet Mage dertil. Den har derfor ogsaa vakt en stor Sensation, og er allerede udsolgt, saa at der trykkes paa andet Oplag. Jeg har i en poetisk Epistel svaret Forfatteren i det sidste Nummer af den flyvende Post. Dette Blad har ved Årets Udgang atter gjort en Pause; dog skal der i indeværende Aar af og til udkomme „Supplement-Blade" dertil, hvergang der i Litteraturen tilbyder sig et interessant Stof, men følgelig ikke paa bestemte Dage. Jeg længes ret efter en Leilighed til at sende Dig alskens Noviteter, som allerede have samlet sig til en ikke ubetydelig Mængde,s. 136med Indbegreb af de politiske Piecer, som ere udkomne i Anledning af Bevægelserne i Holsteen . . .
8*
Din stedse hengivne Søn,
J. L. Heiberg.