Mynster, Jakob Peter BREV TIL: Heiberg, Johan Ludvig FRA: Mynster, Jakob Peter (1832-03-28)

Fra I. P. Mynster.
Kiøbenhavn den 28de Marts 1832.

Høistærede Hr. Professor!

Den venskabelige Tillid, hvormed De har beæret mig, forpligter mig til uden Forbeholdenhed at meddele min uforgribelige Formening i Henseende tils. 149Qvæstionerne om det paa Censurens Klipper strandede Fregatskib Svanen. Og tillader jeg mig da at bemærke:

1. Jo mere et Stykke er nationalt, desto mere minder det om bestaaende Love og Indretninger. Ved et Ægteskab, der sluttes i America, tænker Tilstueren dunkelt, at man ikke kan vide, hvorledes de kirkelige Love der ere beskafne; gielder det derimod Kiøbenhavn, da veed enhver Tilskuer, at her kan intet Ægteskab sluttes uden 2 Forloveres Vidnesbyrd for, at de Paagjældende ikke ere i andet Ægteskab; og da her den første Kone ikke er længere borte end i Flensborg, saa maa Forholdene være Mange i Hovedstaden bekiendte. Følgelig forudscettes her et falsk Vidnesbyrd af 2 bosatte Mænd, eller og at Brudgommen har skrevet 2 Mænds Haand efter. Dernæst er Bruden viet til den Person, der stod ved hendes Side under Vielsen, og ikke til nogen Person, som virkelig bærer det Navn, Brudgommen antog, altsaa ikke til alle Capitainer Lorent Hansener. Følgelig fordredes ny Vielse til den virkelige Lorent Hansen, og denne fordrede alle forud nødvendige Undersøgelser og Ophævelse af det forhen virkeligen indgangne Ægteskab. Man har for faa Aar siden her i Byen havt det Tilfælde, at en Greve lod sig vie under et falsk Navn, men naturligviis blev Familiens Paastand, at Ægteskabet desaarsag skulde ansees for ugyldigt, ikke taget til Følge.

s. 1502. Et Skuespil, der med Lystighed dreier sig om Forbrydelser, saarer uden Tvivl deu moralske Følelse, og nedbryder derved, vel ikke Tilskuereus Moralitet, men Stykkets Virkning; Tilskueren kommer med en vis Nødvendighed ind i Reflexioner, som hindre ham fra at hengive sig til Indtrykket. Nu træder vel efter den senere Forandring Alvoret temmelig stærkt frem mod Slutningen, men herved har uden Tvivl Stykket tabt

3. i æsthetist Henseende; det er ikke mere af een Støbning, vedligeholder ikke een Tone. Vi komme tilsidst ganske ind i borgerlige Forhold, en saa betydelig borgerlig Beslutning, som den at gaae til America, undfanges og fuldbyrdes i et Øieblik, og Slutnings- Indtrykket er mere det af et borgerligt rørende Skuespil, da Begyndelsen lovede os et Lystspil. Derved ere uden Tvivl ogsaa Charaktererne blevne inconseqvente; den angrende Svane svarer neppe ganske til den letsindige, og den saa hurtigt tilgivende Mariane neppe ganske til det Væsen, der faa Øieblikke tilforn med Rette følte sig krænket i sit Inderste.

Det er meget ugierne at jeg saaledes bidrager til at lægge Hindringer i Veien for et Stykke, som ellers har saa megen Fortieneste, og som jeg har læst med Interesse. Men jeg trøster mig ved, at Deres Francisca og Deres Styrmand kan De vel finde paa at giøre andet Brug af, og at De deraf vils. 151kunne danne et Skuespil, af hvis Fremstilling De uden Tvivl selv vil faae ftørre Tilfredsstillelse, end af dettes.

I det jeg beder Dem tage tiltakke med hvad jeg her i al Skynding har kunnet fremscette, bevidner jeg Dem min oprigtige Deeltagelse i de Sygdomme og Plager, hvoraf Deres Huus i saa lang Tid har været hiemsøgt.

Med særdeles Høiagtelse
Deres ærbødigst hengivne
Mynster.