Bjørnson, Bjørnstjerne BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Bjørnson, Bjørnstjerne (1875-04-12)

Sorrento, villa Tricase1875, 12’ apr.

Kæreste væn,

jeg bruger dig idag mest som konvolut om et brev til Holm- Hansen, hvis bog jeg har læst. Du kan læse brevet. Det havde været bra, om det var fallet dig eller ham eller Richardt in at sende mig manuskriptet; der havde været adskilligt vunnet ved det. Men du vidste kanske ikke engang, at jeg kænte ham og holdt af ham.

Her ligger vi nu og vænter på at kunne sætte nordover og til Tyrol for videre der at afvænte den belejlige tid til farten længer nord på. Vi må være forsigtige; klimat-overgangen er farlig.

s. 70I ensomheden her (og på et sted, som fra det hus, vi har lejet, byder stedets beste udsigt) går jeg, seende på Europas skønneste punkt — i idel nye stof, kælende og legende de gamle. Jeg takker, fordi jeg fik disse 14 dages dybe, skønne fred! Der skal gro adskilligt af dem!

Ja, atter og atter og atter: tak! Du gav det rætte skub til rejsen og vingerne gav du med. Først en tre år æfter denne dag kan alt det være færdigt, som her er tænkt, og hele min form og måde er jo i meget ændret under dette rejse-liv. Først om tre år vil jeg stå for mit folk som jeg nu står for mig sælv. Og til den tid må man vænte med dommen over mig. Ikke at jeg tror, man gør det; men sådan taler min bevidsthed.

For det, jeg arbejder på, trænger jeg en engelsk oversætter, som er poetisk og duelig. Spørg Brandes, om han kænner nogen.

Skriver du mig til, mens jeg er på farten, så til Schwaz, Tyrol. Vi er der innen otte dager.

Ja, Herren signe dit mod, som turde tro på mig, og dit øje, som kunde se, du tro gamle! Og han føje din kærligheds- trang, så du altid får mere at glæde dig ved i din hjærtering!

din innerlige væn
Bjørnst. Bjørnson.

Hvor jeg finner det bra, at jeg nu rejser hjæm til landets ro og ikke til byens støj!