Bjørnson, Bjørnstjerne BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Bjørnson, Bjørnstjerne (1879-04-01)

Aulestad1ste april 1879.

. . . . . . . . Din bemærkning om min optræden i flagsagen viser mig bare én eneste ting: hvor umodne sælv de dannede i Danmark ænnu er til at forstå frihed og nationalitet; hvor forklarligt det derfor også er, at I ikke kunde æller kan føre nogen virkelig kamp for Slesvig.

Der kommer den tid, at I vil få øjnene op, kære vænner! Da vil meget synes eder annerledes æn nu, og da vil det også vise sig, at det var ikke med frase-magere, jeg stod i forbun; men med folkenes fræmtid. (Frase-magere har ællers alle partier.) Ja, kære, gode Hegel, den kamp, jeg her er kommen in på, er den samme, som jeg under andre former altid har ført. Mit navn stillet under det rene norske flag er den skønneste plads det kan få i værden! I den kamp sejrer vi; derom må du være overbevist, kære væn.

Gør det kgl. teater kunster, så bør vi gå det forbi med stykket, så vi har frie hænder til at udgive det. Teatret har ikke kræfter til at give stykket godt (Leonarda?).

Hils dine hæste-betvingere og Larsen fra

din tro kammerat
Bjørn.