Bjørnson, Bjørnstjerne BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Bjørnson, Bjørnstjerne (1881-03-06)

Aulestadden 6te Marts 81.

Kjære Hegel!

Hjertens tak for Deres kjære brev, og fordi at De ikke glemmer mig i min dybe ensomhed!

Tak også for indbydelsen at komme ned og mødes med min kjære Bjørnstjerne, men han kommer ganske vist over England til Kristiansand og så hid, det er den hurtigste vej og den vælger han, for hans længsel er over al måde stor, så man kan ikke sige at han har trivdes derover, ti hjemve giver ingen ro. I det længste vil jeg dog tro, at han både indirekte og direkte vil have godt af turen, selv vil han ikke indrømme det endnu, men er han først hjemme, og i ro kan få samle sine oplevelser og indtryk, kommer det vel. Jeg har i den sidste tid havt det meget lejt, da

s. 113 Fru Karoline Bjørnson.

II

8

s. 114s. 115en ni års gammel gut for Kristoffer J anson er død af hjernebetændelse i forældrenes fravær i Italien, og ingen af slægtningene var her, kun et par tjenere og de andre seks småbarn, alt kom at hvile på mig, så det har været en tid fuld af angst og smerte. At se et stærkt barn ligge slig, se denne tilintetgjørelsens kamp i 10 døgn, det er rystende og smerteligt. — Samtidig har Bjørn ligget syg i Mejningen af mavekartar, Bjørnson ligget i America for forkjølelse, det var den sidste efterretning fra ham, men da brevene fra America og hid trænger en måned og jeg intet telegram har fået i mellemtiden, så håber jeg det er over. Snestormene dernede er over al beskrivelse, det er nok slæmt overalt med vinteren iår, her er det som i en snegrav, dyb, tung, tæt, ingen skulde ahne at en sommer ligger skjult deri. Aa, hvor jeg længes efter sommer og vår som aldrig før synes jeg, gid den vilde bringe noget godt, godt for alle, som længes og håber! —

Ploug, jo jeg har læst ham, han er virkelig styg og ond, nu han har det godt i sine private og økonomiske forhold, hvor skulde ikke det kunne bringe et bedre livssyn tilveje, istedetfor blir han værre og værre. Hans måde at kaste sig over personer og forhold er oprørende, hvad skrev han ikke i vinter om vore stortingsmænd og vor indre politik! Drachmann og Schandorff skrev bra, det er da godt, nogen møder op. Schandorff må De hilse fra mig, takke ham for brevet han sendte mig, jeg skulde naturligvis have skrevet selv, og det gjør jeg nok også senere.

At alt står godt til hos Eder, glæder mig af hjertet, jeg ser de små så grant og det hele hus. I alle står så godt og dejligt i min erindring fra de koselige dage ifjor vinter. Når nu ikke for lang tid måtte gå hen, inden vi mødtes! Var det ikke mueligt at I alle tre kunde gjøre en sviptur op i sommer, jeg ved jo nok hvor dejligt I har det på Skovgård, men kom og se til os alligevel, Bjørnson vil ikke forlade hjemmet så snart igjen efter denne lange lange adskillelse, der er ikke et individ ikke det mindste kryb på gården uden at han erindrer det og taler om det i sine brev, som regelmæssig kommer flere gange i ugen ja indtil seks, De kan deraf se, hvordan han føler sig ene. Og nu farvel, hils Jacob, Julie, børnene og vennerne

fra Deres hengivne
K. Bjørnson.