Bjørnson, Bjørnstjerne BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Bjørnson, Bjørnstjerne (1887-10-03)

Schwaz, 3’ okt. 87.

Du allerkæreste sukker-prins af en forlægger, jeg deler alle dine sorger ang. Knudsen og fortællingen, bare at jeg er fæm ganger til så nervøs over dem! — Og vet du så, hvad som samtidig er hændt mig? Jo, at jeg har lagt tilsængs i tre dager helt, og halvt i tre andre og føler mig ænnu dårlig. Jeg havde ikke begyndt med disse nye ull-klæder; og jeg sat ute en kvæll, jeg var lidt sved, blev kold, og — der lå jeg! Noget for mig uvant. Stræng diæt, næsten faste.

Så ønskede vi at rejse; men pængerne kom ikke. Jeg gjorde mig i min rekonvalecence-tilstan alle mulige forestillinger; ja, jeg gik så vidt som også at tro dig syk og sænge-liggende, og jeg tænkte mig, hvad der så skulde bli af mig, hvis du var død, begraven og opfaren til himmels (ti billigere kan det jo ikke være, når noget så dejligt skal afsted). Jeg begyndte alt at se mig om æfter et sted for vinteren, hvor vi kunde krype i hi, og Karoline koke kartofler, mens jeg passede på at nytte flammen til at skrive ved. — Men så kom den liderligstore pakke pænger, og din søte hånd-skrift og dine klager over Knudsen og alle dine andre kære ord, som viser, at du ikke tænker på at dø for det første.

Ja, også du kræver æfter ull, mer ull, likesom jeg. Og dette vigtige kapitel vil jeg afhandle med dig. Dr. Jæger’s underull-klæder utmærker sig blant de andre derved, at de er bedre og behageligere; således har underbuksen en dobbeltlinning over maven, som slutter til, hvor ull-skjortens dobbeltbelæg ender. Ull-skjorten er næmlig dobbelt over hele brystet og bryst-spidserne op til skulderen. Baktil er den enkel; men da væsten, æfter Jægers system, må have ryg-stykke af ull, så er også der dobbelt beskyttelse. Lungen ligger nemlig like sås. 156utsat bakfra som foran ved den nuværende beklædning, og man får derfor også så ofte lungesykdom. Jæger vil også ha alt annet af ull, således intet linned; men en fin ull-skjorte over under-skjorten, og til denne fæstet mansjætter og halskrave. Du kan ikke tro, hvor meget behageligere det er, og hvor meget tryggere man føler sig i alle overgange. Man må ha et par liggende til skifte. Når man æfter en spaser-tur kænner sig sved, skal man frottere sig og skifte. Franskmænnene skifter fra top til tå ræt som det er. Denne lille umake, at skifte, når vi er sved, skal vi aldrig sky. Er man klædt i ull, og gør man det, så blir man meget vanskelig forkølet. Havde jeg gjort det den dag, jeg blev så sved, havde jeg ståt mig. Men her kom nogen, og jeg glæmte det. — I København må være handlere, som har Dr. Jægers patent. Skulde det mot formodning ikke være så, da behøver du bare at henvænde dig til Malmø, hvor der er, æller til Hamburg, med bestæmte målangivninger, og du har det straks.

Se så! Le nu ikke af det, for det er en alvorlig sak; og du sitter ikke før som en fullstændig ull-man, æn du føler dig tilfreds og tryg i det vind-hårde Danmark. — Jeg er forbudt at arbejde på otte a fjorten dager. Og så medtat er jeg af diæten, at foreløbig kunde jeg det hæller ikke. Altså imorgen, fredag, her fra!

Tusen, tusen hilsener fra din
Bjørnson.