Drachman, Holger Henrik Herholdt BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Drachman, Holger Henrik Herholdt (1882-11-28)

d. 28. Novbr. 82.

Kære Justitsraad Hegel.

Jeg var da med Stykket hos Kammerherre Fallesen, som paa Forhaand stillede sig meget venlig overfor det, og med hvem jeg talte udførligt om Personliste og Sceneri. Tillige gav jeg ham i større Omrids Stykkets Karakter og Handling. Han —og ligeledes de andre Theaterfolk — var netop glad over det Friske og det Forsonende ved dette Arbejde i Modsætning til Ibsens mørke Skygger og alt det Bitre, der er kommen ind i denne store, menneskevrede Dramatiker. Om nogle Dage faar jeg rimeligvis Svar fra Theatret, og tillige vil de der besørge en Afskrift, saa at De altsaa snart vil kunne faa Stykket at læse.

Jeg nærer ingen Tvivl om, at det vil blive hurtig forfremmet til Opførelse, og at denne Opførelse vil udvide og befæste den sidste (uventede) Succes. Thi jeg har heri baade fulgt mit kloge Hoved og mit varme Hjærte. Men selvfølgelig kan jeg ikke blive staaende ved denne Fiskeridyl — thi en saadan er jo Stykket. Jeg maa i næste Uge ind paa en stor, alvorlig og kompliceret dramatisk Opgave, hvis Løsning kan sætte mig dramatisk i samme Rang, som jeg indtager lyrisk Sujettet hertil, »Enken«, har jeg allerede i de sidste Aar og ud af mit bevægede Liv gaaet omkring med. Jeg vilde blot ikke lade dette blive mit første Arbejde, førend jeg havde Grunden lagt og Publikum paa min Side. Nu er jeg jo en stille og s. 235rolig Mand, der — forhaabentlig! — kommer til at bo i smukke og fredelige Omgivelser, og jeg vil da kunne tage hele det næste Aar til denne Opgave.

Men saa maa De ogsaa levere mig Subsidierne hertil; ikkesandt? Der er intet længere at risikere ved mig, jeg er »godt Papir« nu, og bliver forhaabenlig ved at være det, idet jeg netop gaar planmæssigt, successivt frem med mine Ting. De maa, kære Justitsraad, sætte femtusind Kroner ind i en Bank eller Filial for mig, hvortil min forstandige Kone da har Bogen og Nøglen. Jeg maa ingen Fortrædeligheder og Bryderier have af denne Art, nu da vi atter sætter fast og varig Bopæl. Hele min Tid maa gaa til Syslen med Tanken og Støbningen af store, varige Skikkelser. Nu er der god Vind i Sejlene for mig, nu maa De, min Forlægger og min gamle Ven, sørge for at Skuden er vel rigget og istand til at sejle. Med dette nye Stykke og det kommende vil — derpaa har jeg Poli- tikeres Ord — min Existens ad Aare blive sikret, idet der fra alle Sider kun ventes paa et afgjort vundet Slag endnu, forat sætte min Digtergage op i Lighed med de »Gamles«.

Holger Drachmann.

Det var dette, jeg vilde have sagt Dem ved et Besøg idag, men jeg saa, hvor optaget Deres Tid var, og jeg skal desuden selv til Konference med Pietro Krohn, William Bloch, Fru Hennings etc. Iaften gaar jeg atter tilbage til »Prinsen«, som jeg nu meget længes efter at skulle se forandret til »Palaiet«. Mine bedste Hilsner — og Tak for et Par Ord omgaaende til Svar.

Deres hengivne
Holger Drachmann.

s. 236

s. 237 Holger Drachmanns Haandskrift.