Ibsen, Henrik BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Ibsen, Henrik (1875-06-17)

Münchenden 17de Juni 1875.

Kære herr Hegel!

Jeg har nu hele tre breve fra Dem liggende ubesvarede, ligesom jeg også har på min samvittighed ikke at have takket Dem for den modtagne værdifulde og særdeles kærkomne bogpakke. Lad mig da herved gøre det, og tag mig ikke min forsømmelighed ilde op!

. . . Trykningen af den nye udgave af digtene kan for mit vedkommende påbegyndes nårsomhelst. Det nye, der kommer s. 321til, bør optages sidst i bogen og vil komme til at indskrænke sig til digtet ved Norges tusendårsfest, sangen ved studentermødet samt tre digte, bestemte for tidsskriftet »Det 19de århundrede«, hvoraf det ene allerede er sendt til Brandes. Med indholdslisten kan der jo ventes indtil det øvrige er færdigt. Har De noget imod dette arrangement, da beder jeg Dem være så god at sige mig det.

»Kongsemnerne« er nu definitivt antaget til opførelse her i München; man har ønsket at erholde fra København et exemplar af stykket med de strygninger, rettelser o. s. v. som dersteds er fundne nødvendige; tør jeg bede Dem vise mig den store godhed for min regning at forskaffe mig et sådant exemplar?

Bjørnsons »De nygifte« og »En fallit« har været opførte her. Det første slog slet ikke an; det andet derimod bedre.

Hvad siger De om den nylig stiftede norske forlagsfor ening? Dens officielle program kender De naturligvis; men De ved måske ikke, hvad der stikker bagved. Jeg sender Dem derfor i fortrolighed indlagte brev, til hvilket naturligvis både Bjørnson, Lie, Løkke o. fl. har erholdt sidestykker. Jeg tror rigtignok ikke at det vil lykkes de gode herrer at gøre nogen fangst; men De bør dog vide, hvilke midler Deres kolleger deroppe betjener sig af. Brevet bedes engang ved lejlighed tilbagesendt, da jeg vel, når jeg får god tid, må svare noget derpå.

Det var med oprigtig deltagelse at jeg modtog efterretningen om den unge fru Wegeners død. Hun var visselig en både elskværdig og ualmindelig personlighed. At hun dybt savnes i sin kreds, kan jeg levende sætte mig ind i.

Tænker ikke Deres søn og hans unge hustru på at foretage en udenlandsrejse? Vi taler ofte om hvor morsomt det skulde være at få se dem hernede. München er et meget behageligt sted. For os nordboer tror jeg at luften er overordentlig sund og styrkende her; Alpernes nærhed virker forfriskende og siden jeg kom hid sporer jeg hos mig en arbejdslyst langt stærkere end i Dresden.

Med de hjerteligste hilsener til Dem og Deres kære tegner jeg mig

Deres hengivne
Henrik Ibsen.

II

21