Kielland, Aleksandar Lange BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Kielland, Aleksandar Lange (1884-08-29)

Stokke pr. Stavanger
d. 29de Aug. 1884.

Kj ære Hr. Justitsraad Hegel!

... Jeg er ganske forskrækket over min Kone! — og jeg har gjentagende skrevet til hende: om hun dog ikke har seet Hegels? — jeg kjender hende, naar hun ligger paa Landet og lader Solen skinne og Dovenskaben gro; og disse Drewsens — de lader ogsaa skinne og gro, og saa synes de alle, der er en Verden at overskride mellem Ellekilde og Skovgaard. »Hun kom- mer nok« — af Kornelius Stendal - Cammermeyer —, men naar De faar fat paa hende maa De ruske hende i Ørene fra mig og ellers være snil mod hende. Her- hjemme lever vi godt; Jens og Alexander har nu forladt sine Høns, Kyllinger, Gjæs, Duer — deres Paafugl, deres Gjed, deres Kat Ramsus og deres Hund Fanny, forat tage fat paa Asiens Bjerge, Karl den Dristige af Burgund og a + b + c = Sko- lens alle Pinsler.

Fru Beate Kielland.

Kun Else fortsætter at nyde en ubunden Frihed, og om jeg end ikke tør paastaa, at hun savner sin Gudfader, saa vilde hun dog glædes ved at se ham igjen, saa dansk er hun.

Nu er. vor Sommer endt; den har været usædvanligt straalende; min Bog er ogsaa endt; maatte den ogsaa være det!

Hils alle Deres Kjære: Fru Julie, som skylder mig et langt Brev, Jacob, som kunde skrive uden at skylde, og alle de andre fra Deres Hus. —

Deres
Alexander L. Kielland.