An Bord des Dampfers Moltke
Hamburg-Amerika Linie
6. 1. 1912
Min egen Ven.
Hvorfor jeg just i dag begynder at skrive til Dem, naar De dog i saa lang Tid har svoret mig ned i det hedeste Helvede, fordi jeg aldrig skrev en Linje? Jeg havde hele Tiden bestemt, at jeg vilde skrive til Dem i dag – naar det hele Hurlumhej endelig var forbi og „Rejsen“ begyndt.
Hvem kan skrive paa en Turnée? Jeg kan s’gu ikke i det mindste. Men her er endelig nogen Fred efter en lang Fart. Moskwa er et Eventyr og den, som ikke har set Kreml, har intet set. Jeg stod der en Nat – jeg som ellers gaaer i Seng Klokken ni … Men da vi skulde rejse, begyndte Elenden. Da vi skulde staa op i Vognen for at køre til Jernbanen, viser det sig, at Hotellet havde glemt at lade vore Pas visitere. Inspektøren bliver meget forskrækket og fortæller mig, at vi nu desværre er udsatte for at blive – standsede paa Grænsen. Maaske maatte vi sidde der fire Dage …
Udsigten var ubehagelig. Jeg tog imidlertid min Tilflugt til Telegrafen og fik Sagen ordnet ved Hjælp af 50 Rubler. Men desværre, vi skulde ikke saa hastigt naa Grænsen. Da vi naaer Warschau, viser det sig, at vi ogsaa er blevet snydt med Billetterne (jeg siger ogsaa, s. 10ti jeg blev i Rusland snydt med alt): Kurertogs og Sovevognsbilletterne gælder kun til Varsovie og derfra maa vi, om vi ikke vil vente til næste Dag, gaa videre med et almindeligt Tog og sidde ret op og ned den hele Nat … Juleaftens Dag kom jeg saa til Berlin. Et Juletræ saa jeg gennem Genboens Vindu … I Berlin blev jeg malet af Gertrud Eysoldts Elsker. Han er ganske ung og løb rundt i en strikket Matrostrøje. Hun kom for at se Billedet og saa ud som hans Bedstemoder. Det skal være den eneste Mand, denne Elektra nogensinde har elsket …
Hr. Herman Bang er paa Billedet fremstillet med hvid Nellike, i Kjole og som en Mand sidst i Trediverne … Iforgaars aftes tog vi (Melnik og jeg – han har jo faaet en stor Stilling i Hamburg-Amerika-Linie) til Hamburg og imorges fulgte M. og Vloch (en ung Skuespiller ved Deutsches Schauspielhaus i H.burg) mig til Cuxhafen … Skibet her er temmelig stort og Selskabet synes at være uhyre kedsommeligt …
Men jeg har besluttet mig til i tre Dage at spadsere 6 Timer om Dagen op og ned, op og ned … Det skal jo være saa sundt …