Quaade, George Joachim BREV TIL: Bluhme, Christian Albrecht FRA: Quaade, George Joachim (1865-06-23)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Bluhme.
Berlin, 23. Juni 1865.

Deres Excellence.

. . .Jeg har opsat til idag at takke Deres Excellence . . . for Deres venlige Brev, hvormed De har glædet mig meget, fordi jeg, da B[ismarck] reiser imorgen vilde søge en Samtale med ham og saaledes haabede at træffe ham forinden. Dette har imidlertid ikke kunnet lykkes, idet jeg nu har modtaget Bud fra ham om at han umuligt kunde faa Tid til at modtage mig idag, med Tilføiende at han reiste imorgen Kl. 1. Da han saaledes ingen særdeles Grund har selv til at see mig, har jeg ikke villet give mig Skin af stor Empressement, og indskrænket mig til at svare, at jeg ikkun ønskede at sige ham Farvel inden han reiste og at gjøre min egen Skyldighed ved Præsentation af Chargé d’affaires inden jeg selv reiste.

Iøvrigt er jeg overbeviist om, at han Intet kunde sige mig, som vilde være af directe og actuel Nytte eller Betydning. I den Sag som interesserer os, er Politiken her, som andensteds saavel i denne som i andre Sager, ikke andet end Expedientspolitik; man gaaer fra Middel til Middel for at besværge de øieblikkelige Vanskeligheder; men intetsteds øi- ner man nogen Plan, endsige noget fast Maal. Men desto bedre for os, forekommer det mig. Skal Maalet eller det endelige Resultat gaae frem af Tingenes egen Natur, vil man for det Første have lettere ved at finde sig deri, og for det Andet synes under hiin Forudsætning Resultatet at maatte blive bedre for os.

Men Alt hvad jeg her hører og seer bestyrker mig i, at det vil vare meget længe førend et Resultat opnaaes. Jeg har et Øieblik troet, at dette var nærmere end jeg først havde tænkt. Men nu er min Mening i denne Henseende ganske som den var da jeg kom hertil. Der er nu ingen Udsigt til, at Kongen af P. og Kaiseren af Ø. ville sees i Carlsbad.s. 31Man siger ligefrem, at dette vilde være skadeligt for Kongens Kur, da det kunde foranledige Gemytsbevægelse; men dette tyder vistnok ikke paa synderlig Udsigt til Enighed.

Desto ønskeligere var det om vi selv kunde komme til Enighed. Jeg forstaaer nu langtmindre end før, at man, naar man dog veed, at man dog ikke kan faae nogen virkelig god Forfatning, kan lægge saamegen Vægt paa, om den man faaer, bliver en lille Smule meer eller mindre slet. Hovedsagen er jo dog i Grunden blot det, at man har en Regel at gaa efter. Her værdiges der os forresten ikkun meget liden Opmærksomhed; naar jeg undtager nogle skadef roe Artikler i Aviserne, bekymrer man sig meget lidet om os. . . .

G. Quaade.

P. Vedels Privatpapirer.