Quaade, George Joachim BREV TIL: Bluhme, Christian Albrecht FRA: Quaade, George Joachim (1865-11-04)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Bluhme.
Berlin, 4. November 1865.

Deres Excellence.

Molzen er indtruffet her Onsdag Aften, efterat have forladt Kbhvn. Tirsdag Eftermiddag. Han havde havt Audients hos Kongen Søndag ....

Idag spiser han til Middag hos Justitsraad Wagner tilligemed Redacteuren for »Kreuzzeitung« ... og Redacteuren for det i Wien udkommende »Vaterland« . . .; og saasnart Grev Bismarck kommer hjem, introduceres han paany hos denne med de varmeste Anbefalinger fra Wagner.

Han har en fuldstændig politisk Plan færdig baade i indre og ydre Henseende, og min Meddeler siger mig at han har funden saamegen Methode deri, at han kan ikke troe M. har lavet den selv. I indre Henseende vil M. ordne vore Forhold i tre Dage. Kongen skal i et Manifest proclamere Juni Grundloven, saa er Alting færdigt hvad Forfatningsspørgsmaalet angaaer. I ydre Henseende er Planen følgende. Bismarck skal gjøres opmærksom paa, at Preussen ikke i Længden kan taale at have Danmark siddende som Uven paa Nakken af sig. Pr. maa derfor søge Danmarks Alliance, og det maa indsee at, efter hvad der er skeet, maa det gjøre Noget for at opnaae dette Formaal; ellers kaster det ufeilbarlig Danmark i Armene paa Sverrig. Men i det modsatte Tilfælde, naar Pr. vinder Danmark, maa Sverrig søge Danmark, da det ellers isoleres og maa falde i Armene paa Rusland. Fremdeles: Bismarck er en Handlingens Mand. Ligeoverfor en saadan kan man ikke sidde med Hænderne i Skjødet. Dette er det, Europas Cabinetter have gjort i over to Aar grublende over the Chapter of Accidents, og derfor har han seilet dem bagud. Han maa altsaa mødes, og mødes paa hans eget Terrain, thi kun her kan han rammes. Hans Terrain er tabulæ novæ, det Nyes Terrain. M. for- smaar altsaa hverken Spørgsmaalet om Nordslesvig ellers. 68Skandinavismen. Saa slaaer han ogsaa to Fluer med eet Smæk; thi paa denne Maade tager han tillige Pressen i sin Tjeneste. Pressen regjerer vor Tid, og Bismarck har jo selv debuteret ved Hjælp af Pressen.

5*

Min Meddeler bemærker, at M. har ladet sig forlyde med, at han i en Combination som iøvrigt kunde passe ham, ikke vilde være uvillig til at overtage Udenrigsministeriet. —

Jeg venter snart yderligere Meddelelser om samme Gjenstand; men imidlertid begynder Tingen at voxe min Taalmodighed over Hovedet. Jeg vilde jo helst ignorere det Hele; men det Spørgsmaal beskjæftiger mig uafladelig, om det gaaer an, at jeg sidder stille indtil og udover det Tidspunkt, hvor det ved M.s stedse mere omfattende Virksomhed har maattet blive klart for Alle, at denne Virksomhed ogsaa er bleven mig bekjendt. Naar jeg saa Intet gjør, kan jeg jo kun have en af to Grunde dertil: enten maa jeg være bange for M. og dem man troer han sendes af; eller jeg maa ville at han skal compromittere Bismarck, ved at opføre et Modstykke til den Hansenske Historie. 1)

Jeg indseer godt, at jeg ikke kan vente noget Vink fra Deres Excellence i disse Tider, om hvad jeg rettest maatte gjøre, og skjøndt jeg vilde være meget erkjendtlig derfor, beder jeg hellerikke derom; men jeg troer det kan snart komme dertil, at der maa gjøres Noget. . . .

G. Quaade.

P. Vedels Privatpapirer.