Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Kauffmann, Heinrich August Theodor FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1866-02?)

Udenrigsminister Grev Frijs’s Udkast til Instruks for General Kaufmann.
[Februar? 1866].

Almindelige Bemærkninger ved Reisen at iagttage.

1) Politiske Discussioner undgaaes saa meget som muligt og især hvad Danmarks Sag angaaer aldeles bestemt ligeoverfor Uvedkommende, hvortil jeg regner Alle, der ikke høre til det respective besøgende Lands Regjering. — Skulde Chefen for en saadan eller dennes enkelte Medlemmer ville fremtvinge en almindelig Udtalelse, da gjelder det som Hovedregel at hævde Erkjendelsen af sin Uformuenhed til selv at kunne fremtvinge et gunstigt Resultat ligeoverfor det forenede Tyskland, og udtale sin Erkjendtlighed for hver viist og sig visende Sympathi, og forsaavidt dette Spørgsmaal under de givne Forudsætninger skulde blive reist i Frankrige, gjelder det oms. 114at paapege den af Keiseren selv antydede Linie imellem Flensborg og Tønder som den, der nærmest kunde blive et Compromis imellem de 2 stridende og fjendtlige Nationaliteter samt i andre Henseender ogsaa frembyde væsentlige Fordele, naar man maatte opgive den danske Krones Ret til Slesvig. — Ligesom man fremhæver Centnertyngden af 30te October 64 for Danmark, saaledes maa Leiligheden ikke lades ubenyttet til at fremhæve, at denne ingenlunde endnu er bleven udført og traadt i Live med Hensyn til de Forpligtelser, der herved paahvile Stormagterne paa Hertugdømmernes Vegne. Vi have indtil Dato ikke seet en Skilling og desuagtet fortvivler vort lille Folk ikke stolende paa ved sin Arbeidsomhed, Flid og Nøgternhed at kunne holde Pinen ud i Haab og Fortrøstning til »Imorgen atter en Dag«.

8

2) Da det saavel af venlig som fjendtlig sindede Magter hyppigt er bleven henpeget til som om der herskede Anarch[e] her i Danmark, gjelder det fortrinsviis som en Hovedregel, at en slig Paastand ikke ved nogensomhelst Udtalelse fra vor Side kan faae Udseende af at gives Medhold, ligesom det gjelder om at vise, at Modgang og Gjenvordighed kun har fæstet Trangen til og fremkaldt den levende Revidsthed om Nødvendigheden af, at Levereglen » Enighed gjør stærk« eller »l’union fait la force« bliver det lille Folks politiske ARC. Med fuld Føie maa Leiligheden ogsaa gribes til at gjøre opmærksom paa saavel Folkets Evne til at bære Modgang og haarde Tider som dets Arbeidsomhed og Stræben efter at læge de tilføiede Saar, og at der saaledes ikke kunde være Tvivl om dets Evne til at hævde sin Selvstændighed, naar det gjordes vor militaire Nabo umuligt at fremskyde sine Refæstningsværker, der i hans Haand kun kunne være Angrebsvaaben, heelt ind i vort Land, og som kuns kunne være beregnede paa at berøve os Tilliden til vor Existens og derved muliggjøre Halvøens fuldstændige Erobring naar engang Øieblikket maatte blive gunstigt.

s. 1153) At den hele Reise er mere beregnet paa Nytten end paa Fornøielsen er heller ikke uvæsentlig selv at vise ved sin Indretning af hele Dagen og den Maade, hvorpaa Tiden ønskes benyttet; jeg behøver ikke at gjøre opmærksom paa at Høflighed og Venlighed imod Alle er den sikkreste Vei til at blive vel modtaget, gjerne seet og paa en behagelig Maade erindret overalt, hvor man kommer frem i Verden. —

P. Wedels Privatpapirer. — Udkast med Grev Frijs’s Haand blandt hans Breve til P. Vedel.