Quaade, George Joachim BREV TIL: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind FRA: Quaade, George Joachim (1866-05-18)

Kammerherre Quaade, Gesandt i Berlin, til Udenrigsminister Grev Frijs.
Fortroligt.
Berlin, 18. Mai 1866.

Kjære Frijs,

Til at søge en Samtale med Grev Bismarck har jeg foruden de i mine officielle Rapporter anførte Motiver, ogsaa havt den Bevæggrund, at see at erfare hvorledes han stillede sig i Forhold til Molzen. Denne var her, og jeg havde hørt, at Wagener ikke vilde have med ham at bestille; men jeg indsaae godt at dette ikke vilde afskrække ham, men at han derimod maaskee just derfor vilde gaae lige til Bismarck. Heri havde jeg hellerikke taget fejl; thi da jeg trak min Aviscoupon frem og viiste den til Bismarck, dreiede denne sig om paa Stolen og sagde: »Ach Molzen! Ja er ist wieder hier; er hat mir geschrieben, ich weiss aber noch nicht ob ich ihn sehen werde.« Da jeg allerede en Gang har advaret Bismarck, fandt jeg ingen Anledning til ved denne s. 181Leilighed at gjentage min Advarsel, idet jeg indskrænkede mig til at fremhæve det Uheldige og for os Ulykkelige i, at saamange forskjellige, uansvarlige Personer, deels maaskee i meget patriotiske Hensigter men deels ogsaa i andre Hensigter reise omkring og saavel forsætlig som uforsætlig skade den danske Regjering. Hertil svarede Grev Bismarck at han vidste meget god Besked med vore Forhold, og havde fuld Tillid til den danske Regjering, saaat hiin Virksomhed ganske var spildt paa ham. Han holdt derpaa en meget stor Lovtale over Dem, og tilføiede, at vi altid vilde kunne være sikkre paa hans Understøttelse i de Tilfælde hvor den var os fornøden og mulig for ham. Jeg kan hertil føie, at hans Underordnede have sagt mig, at han har givet dem en staaende Ordre til stedse at vise sig saa coulante som muligt imod os.

Efterat have sagt Ovenanførte, yttrede Bismarck med Hensyn til Aviscouponen, at dens Indhold ligesaavel kunde skrive sig fra Blixen som fra Molzen; og han gav mig da Bekræftelse paa, at Blixen ikke havde seet ham, men at han efter hans Afreise herfra havde skrevet ham til fra Sverrig. 1) Han vidste ikke, om han selv havde svaret derpaa, da han fik en saa uhyre Masse Breve, men det havde været hans Hensigt, og hvis det ikke var skeet, saa beklagede han det. Han sagde mig ikke hvad Blixen havde villet ham. Jeg troer vel at Bismarck har meget tilovers for Blixen; men jeg veed, at Kongen af Preussen ikke ynder denne, og Bismarck tager sig vistnok derfor iagt for at give sig Skin af at have med ham at gjøre, især i denne Tid. Dersom jeg erfarer, at Bismarck har seet Molzen, skal jeg see at faae at vide, hvad Sidstnævnte har villet og da handle eller ikke handle efter Omstændighederne, men det kan være at det lykkes Molzen at bide sig fast ved en ny Mellemmand, efterat Wagener nu ikke længer vil see ham, og da vil jeg maaskee ikke længer kunne beholde ham i Sigte. Imidlertid vil jeg ialfald kunne s. 182vide om han er her eller ikke. — Man gjør sig ingen Forestilling om den Forfølgelse som Bismarck er Gjenstand for; og jeg er bange for, at hvis han ikke har umenneskeligt Held eller umenneskelige Egenskaber, saa kan han ikke staae længe.

G. Quaade.

P. Vedels Privatpapirer.