Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1866-06-16)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 16. Juni 1866.

Kjære Quaade! Endskjøndt jeg ikke har noget Nyt at meddele Dem herfra kan jeg dog ikke lade hengaae længere Tid uden ret hjerteligt at takke Dem for Deres sidste venlige Linier. Efter al Sandsynlighed kunne vi vel nu snart vente Krigens Udbrud i Tydskland og det vil vel ikke vare længe forinden ogsaa Andre end de oprindeligen Engagerede tiltræde, og der vil da blive et almindeligt Bulder og Røre i den hele Verden; naar man skulde regne efter Langsomheden i Forberedelserne, da maatte man antage at Krigen s. 199vilde vare i flere Aar og den danske-tydske Krig var da kun at betragte som et Præludium. Jeg kan heller ikke troe, at de Spørgsmaal, der nu staae paa Dagsorden og som ville for en Deel finde deres Løsning i den forestaaende Kamp kunne i denne finde deres endelige Afgjørelse; thi hvor store Interesser ere under Behandling lader den endelige Afslutning sig vanskelig finde førend efter længere Tids Famlen. Hver Dag bringer nu nye Begivenheder og jeg modtager saaledes i dette Øieblik Telegram om at Preussen er udtraadt af Forbundet, det gaaer rigtignok med en Jernbanefart, den 11te foreslaaer man en heel Omkalfatren af Forbundet og 14de siger man Farvel til sin hele Familie, det er en ganske overordentlig Flothed der er kommen ind i Behandlingen af alle Statssager, Noget der pleier at være Særkjendet for Tider hvor Retten sidder i Spydstagen; mon selv de Store have Raad til en saadan Flothed; jeg tvivler derom; sikkert at de forskjellige Nationer ville komme til at bøde haardt herfor saavel i Nutid som i Fremtid, thi jeg bilder mig dog ind, at den Omdannelse af Europas Kort, der vil finde Sted, vil blive meget mindre end de Fleste indbilde sig: montes pariuntur nascitur ridiculus mus.

Af Erfaring vil De tilstrækkelig vide, at naar slige Ting skulle foregaae, findes der Uro selv hos dem, der ikke skulle fungere ved den store Akt og dette gielder saaledes ogsaa en heel Del af vore Indfødte; men jeg haaber ikke at disse Bestræbelser skulle faae nogensomhelst praktisk Betydning, idetmindste saalænge jeg staaer ved Roret skal jeg giøre mit Bedste for at slaae koldt Vand i Blodet; ubegribeligt at sjeldent noget Menneske eller nogen Nation kan drage Nytte af de giorte Erfaringer. Nu ville vi jo ikke kunne faa Underretning undtagen fra Berlin, men jeg haaber at De af og til lader mig høre fra Dem, selv om De ikke kan meddele noget politisk Nyt, thi jeg længes efter at erfare hvorledes De . . . personlig har det under denne Ufred. . . .

C. E. Frijs.