Udenrigsministeriet, BREV FRA: Udenrigsministeriet (1866-08-15)

Konfidentielle Motiver til Memoiren af 15. August 1866.
15. August 1866.

Hvor følgerigtigt og overeensstemmende med de faktiske Forhold i Slesvig det end vilde være, at den paatænkte Folkeafstemning i Hertugdømmet kom til at omfatte hele Landet, maa det dog efter Fredspræliminærernes Artikel 3 antages for utvivlsomt, at en Demarkationslinie skal begrændse den Deel af Slesvig, der skal høres. — Af de tvende i Memoiren foreslaaede Demarkationslinier er Geltinglinien væsentligt opstillet for at giøre det desto lettere at holde paa Flensborglinien, og den egentlige Fordeel, som Opnaaelsen af Geltinglinien kunde medføre, vilde være at forøge Oplandet for Flensborg og Udsigten til, at dette kunde følge den nordligere Deel i Gjenforeningen med Danmark, vilde sandsynligvis udøve en gavnlig Indflydelse paa Afstemningen navnlig i Flensborg. Men i og for sig er Flensborglinien den, der bedst stemmer med de nationale Forhold og tilfredsstiller Danmarks vigtigste Interesser.

Sammenlignet med Slienlinien, som de neutrale Magter paa Londoner-Conferencen erkjendte for at være den rimeligste Grændse, eller med Flensborg-Husumerlinien, som Keiseren af Frankrig i sin Tid anbefalede, er Flensborglinien betydeligt gunstigere for Tydskland. Og da der i 1849 skulde drages en Demarkationslinie, anerkjendtes det fras. 264alle Sider, at Flensborg maatte regnes til Nordslesvig og at med Byen maatte følge hele Fjorden, der staaer under dens Jurisdiction, samt en Deel af Nord-Angeln. Den nu foreslaaede Flensborglinie falder omtrent sammen med den dengang vedtagne Demarkationslinie, kun med de Forskjelligheder, som blive fornødne, naar sidstnævnte Linie eventuelt skulde blive Rigsgrændse. Paa den ene Side er saaledes Byen Tønder samt Sognene Handved, Valsbøl, Adelby, Ladelund, Sønderløgum og Aventoft medtagne, hvorimod paa den anden Side Steenberg, Nykirke, Kvern og Grumtofte samt om fornødent Rylskov udelukkes. Den saaledes fremkomne rectificerede Flensborglinie er ansat paa vedlagte Kort ¹⁾Intet Kort er nu vedlagt i Akterne.. Friserland holdes fuldstændigt udenfor og Hvidaaen danner den vestlige Grændse kun med den ringe Undtagelse, at et lille Stykke Land Syd for denne Aaes Udløb (Frederikskogen) medtages, fordi det tilhører Byen Hoyer.

Aarsagen til at Landet Nord for Flensborglinien ikke foreslaaes adspurgt under Eet men i 3 Zoner, er den, at et saadant Arrangement maa antages at have størst Udsigt til at vinde Preussens Bifald fordi derved den stærke danske Majoritet i den nordligste Zone ikke vil komme til at virke bestemmende paa Udfaldet i de 2 andre Zoner, og navnlig ikke i Flensborg Zonen, hvor man i Preussen vistnok smigrer sig med at raade over et betydeligt Antal Stemmer. Paa den anden Side antages det at de danske Interesser ikke udsættes for nogen synderlig Risico ved en saadan Afstemning i Zoner, idet man i Flensborg selv regner paa at 7/8 af Befolkningen i Byen vil stemme for Gienforeningen med Danmark.

Bestemmelsen af de 3 Zoner følger naturligen af Forholdene og finder tildels Støttepunkter i de tidligere Forhandlinger. Aabenraa-Zonen har altid været anseet for et simpelt Appertinens til Jylland og tilbødes os ved Londoner-Conferencen af de tydske Befuldmægtigede. Als-Sundeved-Zonens. 265indeholder den for Danmarks militære Forsvar absolut nødvendige Linie, medens den for Preussen alene kan have Interesse som offensiv Stilling, og det fortjener at erindres, at de tydske Befuldmægtigede i London erklærede sig villige til hjemme at anbefale dens Afstaaelse til Danmark, dersom Sagen dermed kunde være afgiort. Endelig repræsenterer Flensborger-Zonen den commercielle Interesse, og dens Erhvervelse er i denne Henseende ligesaa nødvendig for Danmark som omvendt Foreningen med dette Land er en Livsbetingelse for Byen. Vesterhavsøernes maritime Betydning for Danmark er øjensynlig, navnlig er Besiddelsen af Silt vigtig for List, der som bekjendt tidligere aldrig har hørt til Slesvig og som vilde kunne afgive den bedste Havn i Nordsøen.

Betingelserne for at deeltage i Afstemningen ere væsentligen affattede efter de tydske Rigsvalglovbestemmelser der af den preussiske Regering rimeligvis ville blive lagte til Grund for de forestaaende Parlamentsvalg og derfor vel neppe ville finde videre Modstand. At de i Nordslesvig fødte men ikke længere bosatte Personer ere medtagne som Vælgere, skyldes navnlig fransk Forbillede, men er i praktisk Henseende uden Betydning, ligesom det heller ikke er af synderlig Vigtighed om Domicilets Varighed sættes til de sidste 5 eller til 10 Aar. — Hvad Afstemningsmaaden angaaer, er det af stor Vigtighed at Stemmegivningen foregaaer overalt paa samme Dag, og en anden Fremgangsmaade kunde let tjene til at fremme Agitationen og influere paa en for os farlig Maade paa Resultatet. Derimod synes det at de Dansksindede foretrække at der afstemmes offentligt og ikke hemmeligt. Endelig er det stemmende med Sagens Natur at de preussiske Tropper fjærnes under Afstemningen, men det er dog saa langt fra at man i Slesvig nærer nogen Frygt for at Troppernes blotte Nærværelse skulde virke skadeligt, at det endog fra flere Sider er giort giældende, at Forbittrelsen hos de Dansksindede er saa stor at man kan befrygte Uroligheders. 266og navnlig Embedsmændenes Forjagelse, saasnart Troppernes Nærværelse ikke længere holdt Befolkningen tilbage.

Koncept med P. Vedels Haand; med den her angivne Overskrift.