Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind BREV TIL: Quaade, George Joachim FRA: Frijs, Christian Emil Krag-Juel-Vind (1866-09-27)

Udenrigsminister Grev Frijs til Kammerherre Quaade, Gesandt i
Berlin
.
Kjøbenhavn, 27. September 1866.

Kjære Quaade! . . . Prindsesse Dagmars Reise og Afsked fra Fædrelandet gik meget godt af; Forældrene ere forknytte og føle dybt Savnet, da hun var den oplivende Aand i Samlivet; man havde tænkt paa en lille Adspredelse ved en Reise til England, men dette har mange Vanskeligheder at overvinde, fordi der i Grundloven ikke findes vedtagne Bestemmelser med Hensyn til Regjeringens Førelse under saadanne Tilfælde og det vil ogsaa blive meget vanskeligt om ikke umuligt, at Kongen kan være fraværende unders. 303den nærmeste Fremtid, hvor saa Meget skal forberedes til Rigsdagen. I et Telegram igaar havde vi Efterretning om at Afstemning i Nordslesvig skulde finde Sted samtidig eller umiddelbart efter Indlemmelsen, men hvad der forstaaes ved hiint Begreb »Nordslesvig« er ikke antydet og Forhaabninger kunne ikke være store efter de skete Antydninger. Naar Grev Bismarck gjentagende kommer tilbage til Danmarks lidet velvillige Stemning imod Preussen, da savner dette al Berettigelse med Hensyn til Regjeringens Standpunkt, hvilket den tydelig nok tilkjendegav i Foraaret, og hvad Folket angaaer, da er der under den foregaaende Krig og de derefter stedfundne Omvæltninger, ikke forefaldet nogen Demonstration, der kunde berettige til en slig Paastand. At saavel Regjering som Folk ikke kan bortkaste Smerten over de Ulivssaar, der ere tilføiede vort lille Land, troer jeg ikke at man kan beklage sig over, men vi tør ogsaa paastaae, at bære vore Gjenvordigheder med den Ro og Resignation som er menneskelig mulig, og jeg troer, at vi vilde paadrage os Ringeagt, hvis vi kunde juble over Preussens Seiervindinger saa kort efter at have fristet vor tunge Skjæbne. — At Preussen aldeles ikke meddeler os Noget om sine Hensigter vedrørende Afstemningen i Nordslesvig saavel med Hensyn til Maaden, hvorpaa denne tænkes udført, som med Hensyn til det Gebeet, den tænkes at omfatte, tyder paa en langt mindre Velvillie fra dennes Side. . . .

Blixen skal efter Sigende i flere Skrivelser, der paastaaes i fire Skrivelser, have henvendt sig til Bismarck, men om han har modtaget Svar ansees for tvivlsomt; stor Vægt vilde det vel ikke kunne tillægges, da jeg ikke troer at Omdømmet om hans Personlighed er gunstigt i hans Faveur, men det kunde dog være muligt at hans Bitterhed imod den herværende Regjering kunde smitte. Om de mangfoldige politiske Mænds Sammentræffen i Biaritz vil kunne udvirke Noget til Europas Beroligelse, forekommer vist de Fleste tvivlsomt, thi Gjæringen er stor ogsaa udenfor de Lande som sidst have værets. 304berørte af Krigen, og de Skildringer, der ere komne til os, lade ikke meget Haab om at man nogetsteds med Varme vil kunne tage sig af vor Sag; og uden noget almindeligt Tryk og dette fra forskjellige Sider kan det vel ikke ventes at Bismarck eller Preussen vil give Noget betydeligt tilbage af Slesvig, thi vor Alliance eller Venskab synes ikke at have noget særeget Værd for ham. — . . . Vi have som De vil have seet faaet en ny Marineminister og da General Neergaard meget ønsker at trække sig tilbage har jeg tænkt paa at finde en Efterfølger for ham i General Raasløff fra Washington, men da dette endnu ikke er afgjort beder jeg at dette maa blive imellem os. — . . . Lad mig ved Leilighed erfare, om Moltzen endnu agiterer, men jeg formoder, at han er mat. —

C. E. Frijs.